Liberal Alliances kandidatliste til KV21

#

Af Jes Holm, Formand, Liberal Alliance Hørsholm – Foto: Liberal Alliance Hørsholm med fra venstre Stine Darmer, Jes Holm, Niels Hammer-Jespersen og Jakob Nybo. Ronni Joensen var på ferie men deltog via video i opstillingsmødet.

Liberal Alliance Hørsholm stiller med stærkt hold til kommunalvalget den 16. november 2021. I går 28. juli var opstillingsmøde, hvor Stine Darmer blev valgt som spidskandidat og med Jes Holm, Ronni Joensen samt Niels Hammer-Jespersen som øvrige kandidater. ‘Stine er en virkelig god og dygtig spidskandidat. Hun har tidligere været i kommunalbestyrelsen i 2017 som suppleant for Troels Moe, så hun kender gamet’ siger en glad Jes Holm formand Liberal Alliance Hørsholm.

Jakob Nybo, som pt. sidder kommunalbestyrelsen, har valgt ikke at genopstille, da han vil bruge mere tid på familie og sejlads. ‘Jeg er jo ikke levebrødspolitiker og har heldigvis andre interesser. Det har været spændende og en glæde at vise liberale borgerne, at Hørsholm Kommune kan udvikles og drives meget bedre end det har været gjort. LA har de seneste 3 år fremlagt gennemarbejdede budgetforslag, som ville slanke kommunen på ikke kernevelfærd som selvopfundne opgaver, kommerciel biograf, borgerrådgiver og dermed give borgerne mere frihed og selvbestemmelse over deres egen penge i form af skattelettelser – ja hvem vil ikke det?  Stine og jeg er politisk meget på linje, og jeg ønsker Stine og de øvrige kandidater alt det bedste’ siger Jakob Nybo, der fortsætter som næstformand i Liberal Alliance Hørsholm.

da_DKDansk