Kategorier
Veteraner

En hyldest til Danmarks udsendte

De sårede – Pressefoto Hvert år på Flagdagen den 5. september mindes og hyldes Danmarks udsendte. Hørsholm Bibliotek, Veteran café Hørsholm og Hørsholm Kommune er i år gået sammen om i den forbindelse at vise en udstilling, som giver indblik i det at være udsendt, samt at afholde et optaktsarrangement for Flagdagen med foredrag og…

De sårede – Pressefoto

Hvert år på Flagdagen den 5. september mindes og hyldes Danmarks udsendte. Hørsholm Bibliotek, Veteran café Hørsholm og Hørsholm Kommune er i år gået sammen om i den forbindelse at vise en udstilling, som giver indblik i det at være udsendt, samt at afholde et optaktsarrangement for Flagdagen med foredrag og filmvisning. Det hele løber af stablen den 1. september på Hørsholm Bibliotek.

Der vil være fernisering for udstillingen, som rummer spændende museumsgenstande fra FN Museets magasin i Frøslev samt private fotografier fra en udsending til Afghanistan i 2009/2010, onsdag den 1. september kl. 15.00-16.00 på Hørsholm Bibliotek, hvor alle er velkomne. I forbindelse med udstillingen er et lille læsehjørne for børn og voksne, hvor man kan finde bøger om emnet. Det vil være muligt at få udvalgte bøger med hjem ved henvendelse i skranken. Udstillingen kan ses frem til den 9. september.

Senere på dagen den 1. september kl. 17.00 afholdes arrangementet ’Såret i krig’, hvor den stærke dokumentarfilm “De sårede” fra 2010 vises. I filmen følger vi de to soldater, Mark og Martin, og deres psykiske og fysiske kamp i hverdagen i Danmark, efter at de er blevet alvorligt sårede under udsendelse som soldater i Afghanistan. I forlængelse af filmen vil der være et indlæg ved Finn Warburg, Danmarks mest erfarne krigskirurg, som har stået i spidsen for den store indsats, Rigshospitalet har ydet for at redde og genoptræne sårede veteraner. Finn Warburg er selv højt dekoreret veteran fra mange internationale missioner. Han er bl.a. udnævnt til Ridder af Dannebrog og har modtaget Forsvarsministerens Medalje for sit fremragende virke.

For at kunne deltage i arrangementet kl. 17.00 skal man skaffe sig en gratisbillet via bibliotekets hjemmeside.

Peter

da_DKDansk