Af Svend Erik Christiansen, spidskandidat (A) – Foto: Peter Brandi©
Det kan vi ikke være bekendt. Det er svært at kalde sig en grøn kommune, når noget så basalt som fredninger og vandløb ikke er i skønneste orden.
Biodiversiteten og naturkvaliteten i de fredede områder i Hørsholm kommune risikerer at dale drastisk. 10 % af kommunens areal er fredet. Det er det dobbelte af landsgennemsnittet. Derfor har vi i Hørsholm kommune særligt store forpligtelser.
Problemet er, at der i dag ikke bliver ført tilsyn eller proaktivt håndhævet bestemmelserne fra fredningerne.
I Hørsholm er der desuden en lang række åer, der bærer præg af hård regulering, udretning og tiltag til vandafledning. I dag er der krav til det biologiske/økologiske indhold i åerne, som vi ikke lever op til – værre er det, at vi kunne få EU midler, hvis kommunen lægger pengene ud og havde mandskab til at lave projekterne.
Socialdemokratiet vil nu i de igangværende budgetforhandlinger stille forslag om, at der sættes mindst 650 000 kr. at årligt til tilsyn med og vedligeholdelse af fredninger og vandløb + 375 000 i et indgangsbeløb.