Kategorier
Byrådet Debat KV21

LA prioriterer NGG og borgernes frie valg – stop gidseltagning af NGG og borgerne

Af Jakob Nybo, medlem af kommunalbestyrelsen (I) – Foto: Peter Brandi© Liberal Alliance (LA) har på kommunalbestyrelsesmøde 27 september fremsat et ændringsforslag til punkt 19, og det væsentligste indhold er ‘at lokalplanen omkring Christianshusvej skal prioriteres højere’, som primært drejer sig om mulighederne for udbygning af NGG på den store parkeringsplads mod motorvejen. Årsagerne er…

Af Jakob Nybo, medlem af kommunalbestyrelsen (I) – Foto: Peter Brandi©

Liberal Alliance (LA) har på kommunalbestyrelsesmøde 27 september fremsat et ændringsforslag til punkt 19, og det væsentligste indhold er ‘at lokalplanen omkring Christianshusvej skal prioriteres højere’, som primært drejer sig om mulighederne for udbygning af NGG på den store parkeringsplads mod motorvejen.

Årsagerne er trefoldig, og LA mener at:

1. NGG er et kæmpe aktiv for byens borgerne samt de virksomheder, der har brug for at tiltrække specialiseret, udenlandsk arbejdskraft. Hvis ikke NGG finder en løsning på nuværende lokaler, frygter LA, at NGG flytter væk fra Hørsholm.

2. Politiske beslutninger skal træffes på et sobert oplyst grundlag, og derfor skal der også udarbejdes en lokalplan i stedet for at standse og lukke øjnene. Vi bør i stedet fokusere på, hvordan vi kan udvikle Hørsholm Kommune.

3. Det oprindelige forslag er en alkymistisk sammenblanding af chikane overfor Fredensborg Kommune og FORMAT projektet, gammelt nag, personligt had og en fordrejet og forfejlet beskyttelse af den frie handel. LA mener, at det er usmageligt, at NGG bruges som gidsel i et politisk alkymistisk magtspil. Det såkaldte FORMAT projekt indeholder en dejlig biograf samt butikker – jo, jeg er overbevist om, at nogle Hørsholm borgere vil benytte sig af disse og dermed at tage omsætning væk fra handlen i Hørsholm – Men det må da være borgerne som selv vælger, hvor de ønsker at gå i biografen og handler ind.  En glimrende artikel har ligeledes fremført, at det oprindelige punkt 19 er ulovligt, og det minder om Østtysklands forsøg på at hegne borgerne inde – for deres egen skyld, naturligvis. Jamen, hvilket menneskesyn og egenopfattelse ligger dog bag?

LAs ændringsforslag blev desværre stemt ned 1 mod 16, og det oprindelige forslag stemt igennem.

Har flertallet (alle andre) i Hørsholm kommunalbestyrelse mere tilfælles med Østtyskland end et moderne velfungerende demokrati i en fri liberal verden?

da_DKDansk