Posted in

Samarbejdssind og valgkamp

Af Svend Erik Christiansen (A) – Foto: Peter Brandi©

Under overskriften ”Vis nu samarbejdssind – også i valgkampen” skriver Anne Ehrenreich, at jeg bryster mig af, at jeg mener, at borgerne kan takke mig og Socialdemokratiet for, at der er kommet ny asfalt på cykelstierne. Anne Ehrenreich mener, at hun i en årrække har kæmpet for netop dette, og undrer sig over, at jeg vil tage æren.

Det giver mig en kærkommen lejlighed til at fortælle hvorfor. I 2020 blev der på forslag fra S tilført en bevilling på 1 million til netop ekstra asfalt på cykelstierne. Venstre var ikke med i dette budgetforlig, og stemte derfor ikke for budgettet.

Hvis der skal være lidt troværdighed, i at man påstår at have kæmpet for mere asfalt på cykelstierne, skal man i det mindste stemme for øgede bevillinger. Det gjorde Venstre ikke.

Men i år, er Venstre endelig med i budgetforliget, og tager dermed ansvar og viser samarbejdssind. Så velkommen til samarbejdet

da_DKDansk