Pressefoto
I disse dage arbejdes med at sikre kysten mod underminering, vandstigninger, og klimaforandringer, og det betyder uventet udvidelse af vejarbejdet på Rungsted Strandvej. Vejen er allerede undermineret og det kræver ekstra afspærring og signalregulering, som desværre har konsekvenser for afviklingen af trafikken. Afspærringen medfører at cykler skal dele vejbane med biler, samt at der afspærres for gående i uge 42 i den ene retning.
Kommunen afspærrer, så det giver færrest mulige gener, men tag lidt ekstra tålmodighed med, hvis du er nødt til at køre af Rungsted Strandvej, eller vælg en anden rute, hvis du er på gåben, da vejen ikke kan krydses.
Arbejdet begyndte mandag eftermiddag 18/10 i uge 42.