Kategorier
Det sker i gågaden

Et lille bidrag til COP 26

Af Tina Holkmann Gerling, Centerleder Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Repair Café starter på Hørsholm bibliotek lørdag den 6. november kl. 11-13. Den første Repair Café i Danmark kom til verden på Østerbro i 2013. Siden da har de spredt sig over hele landet og er nu også kommet til Hørsholm. Ideen bag er enkel. Frivillige…

Af Tina Holkmann Gerling, Centerleder Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm

Repair Café starter på Hørsholm bibliotek lørdag den 6. november kl. 11-13.

Den første Repair Café i Danmark kom til verden på Østerbro i 2013. Siden da har de spredt sig over hele landet og er nu også kommet til Hørsholm. Ideen bag er enkel. Frivillige mødes i et fællesskab og samarbejder om at reparere ting, som ellers ville være blevet smidt ud. Reparationerne er gratis. Det eneste, man betaler for, er eventuelle reservedele.

Repair Caféerne går til kamp mod brug-og-smid-væk-kulturen, men er på ingen måde konkurrenter til lokale reparationsvirksomheder. Tvært imod kan det også være et formål at kunne lede forbrugerne til den rette reparatør.

Hørsholm bibliotek bakker initiativet op og lægger lokale til de to timer den første lørdag i måneden, hvor caféen foreløbig vil være åben. Alle er velkomne. Både de, der måske kunne have lyst til at være med som frivillige, og de, der har noget, de gerne vil have repareret. Enten på stedet eller bare vil høre, om det måske kan lade sig gøre og så måske vil komme med det ”havarerede” næste gang.

Frivillig center og Selvhjælp Hørsholm er sekretariat for initiativet, og centerleder Tina Holkmann Gerling er lidt stolt af timingen. ” Vi hører meget om, hvad de ønsker at opnå, og måske endnu mere om, hvad de frygter ikke at opnå i Glasgow på COP 26. Så er det dejligt at kunne komme med et bidrag, hvor mikroskopisk det end er, til en grønnere verden. Vi ved godt, at vi ikke bør smide ud og købe nyt, men vi er ikke alle lige fikse på fingrene. Godt, at der nu er et sted, hvor vi kan gå hen og få hjælp.”

Initiativtager til Repair Café i Hørsholm, Ingelise Debois Christensen, tilføjer: ”Ja, og vi håber, at få så mange både brugere og frivillige hænder, at vi bliver nødt til at holde åbent hyppigere end her i starten. Foreløbigt glæder vi os til slå dørene op på lørdag, og allerede der redde noget fra at blive smidt væk i smuk overensstemmelse med COP 26.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

da_DKDansk