Posted in

Svarskrift i sagen om inhabilitet.

Af Fritz Reuther Medlem af Kommunalbestyrelsen (V) – Foto: Peter Brandi®

I Amtsavisen d. 2/11 har redaktøren ofret megen spalteplads for at ”hvidvaskeborgmesteren fra min påstand om inhabilitet i forbindelse med behandlingen af ansøgningen om lånegarantien på 51,2 mil.kr. til de to datterselskaber for henholdsvis vand og spildevand. Ud fra de præmisser som redaktøren har givet de sagkyndige forvaltningsspecialister, er jeg enig i, at der nok ikke er inhabilitet, men jeg kan ikke ud fra artiklen se, om de sagkyndige har været gjort opmærksomme på følgende fakta:
Der er ikke tale om en ansøgning af samme indhold, som tidligere år, hvor man blot kunne skrive under med bind for øjnene, idet der til årets ansøgning var knyttet bilag, hvor der i bilag 2 afsnit 4 side 3 står, ”at man skal sikre tilvejebringelse af plangrundlaget for etablering af et fælles renseanlæg”.

Denne bestemmelse indebærer, at Kommunalbestyrelsen indirekte godkender Novafos A/S` køb af et areal, som ikke forud er godkendt af KB.

Nævnte køb har følgende historie:
På et møde med NovaFos direktør og KB d.10/6 d.a. oplyste direktøren, at han var blevet bemyndiget af borgmestrene i Furesø, Allerød, Rudersdal og Hørsholm til næste dag at underskrive en kontrakt, hvor man købte omkring 20 ha landbrugsjord for ca 20 mill.kr. tilhørende ejeren af ”Hvedehavegaard” beliggende i Hørsholm vest for Helsingør-motorvejen. Købet skulle betragtes som en strategisk disposition, således at man en gang i fremtiden kunne opføre et fælles rensningsanlæg.

Undertegnede spurgte om man var sikker på, at en sådan handel var lovlig og direktøren svarede, at han havde ret til dispositionen, ligesom borgmesteren erklærede, at det nok skulde blive undersøgt.

Jeg har ved møder i såvel KB som i MPU gjort gældende, at da et køb af jord og fast ejendom altid skal godkendes af kommunalbestyrelsen kan en eller flere borgmestre ikke bemyndige Novafos’ direktør til at indgå en sådan handel, i det man derved sætter kommunalbestyrelsen ud af kraft.

Således som bilag 2 er udformet, er der opstået en interessekonflikt mellem Novafos datterselskaber og kommunen, hvor borgmesteren I henhold til Selskabslovens § 131 som medlem af bestyrelserne skal varetage selskabernes interesser og ikke kommunens.

da_DKDansk