Det brede samarbejde

#

Af Thomas Madsen Kandidat for Venstre – Pressefoto

Valgkampen kører for fuld damp. Alle har travlt med at gøre opmærksom på, hvad forskellen er på os og de andre. Sådan skal det også være. Men det kunne også være rart, hvis vi italesatte, hvad vi er enige om. Samarbejde er trods alt det vigtigste nøgleord i kommunalbestyrelsen.

Jeg har hørt mange partier tale om, at vi skal have større fokus på Børn -og Ungeområdet.

SF siger det, Konservative siger det, Socialdemokratiet siger det, Socialkonservative siger det, Dansk Folkeparti siger det, og vi fra VENSTRE siger det også.

Jeg er garant for, at alle bliver holdt op på, at vi også holder dette fokus efter valget. Jeg vil sørge for at minde alle om, hvad det er, vi hver især har sagt før valget, således at vi sammen kan styrke Børn- og Ungeområdet.

Området er efter min mening blevet syltet i nogle år, med flere sparerunder, senest i 2018 og 2019, men det seneste budget var et skridt i den rigtige retning. Lad os fortsætte denne vej sammen.

Flere voksne i daginstitutionerne, flere to-lærer timer i folkeskolen og et mødested hvor de unge kan være sammen særligt fredag og lørdag aften.

da_DKDansk