En aften i kærlighedens tegn med Lone Frank

#

Lone Frank – Athenas©

Hørsholm Bibliotek hylder og undersøger dette efterår kærlighedens mange facetter med en perlerække af arrangementer under overskriften ’Kald det kærlighed’.

Hvad er kærlighed? Ja, hvad er kærlighed egentlig?

Vær forberedt på en fascinerende rundtur, når Lone Frank undersøger kærligheden fra et videnskabeligt perspektiv. Vi kommer omkring de evolutionære kræfter, der har sat rammerne for vores følelser, og kigger på den hemmelighedsfulde kemi og spidsfindige hjerneaktivitet, der i sidste ende dirigerer vores personlige kærlighedsliv.

Politikens Forlag

Lone Frank giver dig bl.a. svar på:

● Hvorfor det første leveår former dine relationer resten af livet

● Hvorfor du i virkeligheden leder efter en helt anden partner end du tror

● Om der er gener for utroskab

● Hvorfor mænd og kvinder er forskellige – og hvor meget

● Hvorfor forelskelsens rus er kærlighedens forbandelse

● Hvad du kan lære af bjerg-studsmusens kærlighedsliv

Foredraget er inspirerende, tankevækkende og båret af personligt engagement. Med humor og stor viden sammenstykker Lone Frank kærlighedens mosaik med brikker fra naturvidenskab, psykologi og kulturforskning. Hun krydrer sin fortælling med personlige historier fra et liv, der har budt på lidt af hvert på kærlighedsfronten.

Lone Frank er videnskabsjournalist, forfatter og ph.d. i neurobiologi og har i 2020 udgivet den meget populære bog ”Størst af alt”.

Torsdag 9. december kl. 19:00

Billetter købes på bibliotekets hjemmeside og koster 75 kr. OBS Man kan ikke købe billetter i døren.

da_DKDansk