Julen på en nordsjællandsk gård

#

Af Ida Rosenstand Klahn – Foto: En nordsjællandsk gård en vinterdag i slutningen af 1800-tallet. Hørsholm Lokalarkiv.

Når det var jul i et nordsjællandsk gårdmandshjem i begyndelsen af 1800-tallet, var der ingen smalle steder. Dagene op til højtiden blev der flittigt bagt brød, pebernødder, som beskrives som meget hårde og drøje, og æbleskiver af bygmel. De fattige husmænd, der var gerne en eller to på hver gård, fik ved juletid hvert et rugbrød og to sigtebrød, byggryn, en krukke mælk og nogle gange også en halv klipfisk. Også præsten og læreren skulle hver have et brød, og enkelte steder fik præsten endda også en gås. Smeden skulle også have lidt, foruden de mange omvandrende tiggere.

Mens kvinderne havde travlt med brygning, bagning og rengøring, havde mændene travlt udendørs. Avlsredskaberne skulle blandt andet på plads, for at heksene ikke kunne få fat på dem. Der måtte ikke slibes knive, for så skulle der dø et kreatur inden fasten, ligesom meget andet kunne gå galt. På juleaftensdagen fik folkene et par æbleskiver, og til aften begyndte man på julegrisen. Det nykogte grisehoved blev sat på bordet, og dertil spiste man sigtebrød med hjemmelavet sennep. Maden blev skyllet ned med brændevin, og måltidet afsluttedes med æbleskiver og salmesang.

Det egentlige julemåltid begyndte kl. 19. Her sad gårdmanden for bordenden, kvinderne stod udenfor, mens mændene sad på langbænken. Der blev serveret dejlig klipfisk med fin, gul sovs med koriander og allehånde og dertil sennep. Alle fik brændevin til. Derefter kom turen til risengrøden, som blev serveret i et stort lerfad. Den var overstrøget med kanel, sukker og rosiner, og i midten var et korsformet smørhul. Alle spiste med hver sin ske af det fælles fad. Da alle var mætte, blev der sunget salmer og spillet kort. Maden blev stående på bordet til næste morgen, for at nissen kunne spise deraf i nattens løb. Man måtte ikke komme ud i stalden om natten, for det hed sig, at klokken tolv rejste alle dyrene sig for at hilse på Jesusbarnets fødselstime. Juledagene gik med kirkegang, visitter og bal for de unge.

Nytårsaften forløb i store træk som juleaften. Efter festmåltidet løb karlene ud for at skyde nytåret ind. De fulgtes ad i store flokke, og de, som ikke havde gevær, måtte nøjes med en pistol eller en såkaldt ”rumlepotte”, dvs. en kobberpotte med et skaft på, ombundet med en svineblære med et tagrør i, som kunne lave en voldsom larm. Der blev lavet en masse ballade, og folk kunne gå i så meget panik over larmen, at det kunne ske, at der var én, der for ud og stak en af deltagerne i maven med en kniv i bar forskrækkelse. Skydningen var i øvrigt heller ikke helt ufarlig. Om aftenen var der ofte nytårsbal, og folk var generelt meget danselystne.

På helligtrekongers-aften indtog man også et festmåltid. De unge gik udklædte rundt til gårdene og fik æbleskiver og brændevin. Mange havde det som en god indtægtskilde at lade børnene gå udklædte rundt og synge for dørene med en blikdåse med mønter i, og disse børn kunne gå rundt flere dage efter helligtrekonger. Med helligtrekonger var julen forbi.

da_DKDansk