Kategorier
Bolig Kultur

Giv input til kommunens nye arkitektrpolitik

Hørsholm Kommune inviterer tirsdag den 20. september til workshop i Kulturhus Trommen med oplæg ved Johnny Svendborg, der er arkitekt og formand for Arkitektforeningen. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at Hørsholm Kommune skal have en arkitekturpolitik, der skal være med til at sikre kvaliteten i det byggede miljø i fremtidens Hørsholm. Arkitekturpolitikken skal rammesætte samt inspirere, når…

Hørsholm Kommune inviterer tirsdag den 20. september til workshop i Kulturhus Trommen med oplæg ved Johnny Svendborg, der er arkitekt og formand for Arkitektforeningen.

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at Hørsholm Kommune skal have en arkitekturpolitik, der skal være med til at sikre kvaliteten i det byggede miljø i fremtidens Hørsholm. Arkitekturpolitikken skal rammesætte samt inspirere, når kommunen udvikles – både i lille og stor skala, fra villa til etageejendomme og til byens rum og landskab.

Formand for Byudviklingsudvalget Charlotte Kirchheiner (C)Foto: Peter Brandi©

”Vores kommune rummer rigtig mange byggerier og byrum af høj arkitektonisk kvalitet. Det er jeg stolt af, men det forpligtiger også, og vi har alle et ansvar både politikere, borgere og udviklere” siger formand for Byudviklingsudvalget Charlotte Kirchheiner og fortsætter ”Jeg håber, at vi med arkitekturpolitikken kan fremme forståelsen for og dialogen om arkitektonisk kvalitet, så fremtidens Hørsholm bygger videre på de gode kvaliteter og værdier der kendetegner vores kommune”

Det er muligt at læse mere om processen på Borgerlab, hvor det ligeledes er muligt at komme med input til arkitekturpolitikken, se link: Projekt • Arkitekturpolitik (horsholm.dk)

Kom med til workshop den 20. september
Hørsholm Kommune er påbegyndt udarbejdelsen af en arkitekturpolitik og vil gerne invitere dig til workshop for at høre dine meninger og holdninger til, hvad en sådan politik skal indeholde, og hvad vi skal være særligt opmærksomme på.

Johnny Svendborg – Pressefoto

Workshoppen er inddelt i to dele. I den første del vil arkitekt Johnny Svendborg holde et oplæg om, hvordan arkitektur fremmer livskvalitet og hvorfor arkitekturen er et vilkår og ikke et valg.

Den anden del af workshoppen indeholder forskellige sessioner, hvor vi skal drøfte kvaliteterne i vores by, i forhold til dit hjem, dit kvarter og din by.

Vi håber, at du og din nabo har lyst til at bidrage til workshoppen, som holdes i Kulturhus Trommen tirsdag den 20. september 2022 kl. 17-19.30.

Tilmeld dig via følgende link: Arkitekturpolitik Workshop | Hørsholm Kommune (nemtilmeld.dk)

da_DKDansk