Posted in

Alle Helgen – i Hørsholm Kapel

Af Peter Brandi – Foto: Peter Brandi©

I går søndag afholdt kirkerne i Hørsholm den traditionelle Alle Helgen højtidelighed. Højtideligheden plejer at finde sted i Kirken, men grundet restaurering blev den afholdt i Hørsholm Kirkes Kapel.

Denne særlige begivenhed, hvor vi mindes de mennesker, der har forladt os siden Alle Helgen sidste år. Det er en meget stemningsfuld højtidelighed.

Højtideligheden består af oplæsning af tekster, prædikener, sang og oplæsning af de afdødes navne.

De tre præster, Kristian von Späth, Nina Raunkjær og Le Klint stod for at gennemføre denne meget smukke mindehøjtidelighed.

Der var et særdeles stort fremmøde, og stemningen mellem de fremmødte var positiv og vemodig.

Som efterladt oplever man en smuk mulighed for at mindes – det er en værdig afslutning.

Efter gudstjenesten blev der uddelt gravlys og tændstikker, så de efterladte kunne gå ud på kirkegården og sprede lys på gravene.

da_DKDansk