Af Mette Kjelstrup – Foto: Del af fint udsmykket lerblok, der er fundet ved Vassingerød. Stykket måler 5×6 cm.
Vinteren kan være en rigtig kold tid, og så er det rart, at sengen er forvarmet, inden man skal sove. Op gennem historisk tid har man kendt til varmebækkener, varme sten eller andre varmekilder, der skulle hjælpe til med at holde kulden på afstand.
Hvis vi bevæger os længere tilbage i tiden, nærmere bestemt til den førromerske jernalder (fra 500 f.Kr. til år 0), så er vores viden om datidens sengevarmere meget begrænset. De arkæologiske kilder tillader heldigvis en vis grad af gætteri, når vi støder på fund, som ikke umiddelbart kan forklares. De såkaldte ”lerblokke” er netop en sådan type fund, som vi ikke kan forklare. Blokkene er lavet af brændt ler, og er for det meste lidt større end en moderne mursten. De kan være dekoreret med geometriske mønstre, eller de kan være helt uden udsmykning.
Lerblokken på billedet er fundet ved Vassingerød for nogle år siden, og er et af de flotteste eksemplarer i Museum Nordsjællands samling, som rummer 40-50 lignende fund. Under de arkæologiske udgravninger findes lerblokkene mellem husholdningsaffaldet i de gruber, som vi ofte finder på bopladserne. Vi regner derfor med, at de har været en del af dagligdagens brugsgenstande, som for eksempel lerkar jo også har været. Men den præcise funktion fortaber sig i fortidens tåger. Skulle man vove et gæt, kunne de jo godt have været brugt som varmedunke, der blev varmet op ved det åbne ildsted i huset, og herefter lagt mellem skindene, inden man gik i seng. Andre tolkninger kunne være, at de har været brugt ved ildstedet, for eksempel til at støtte potter og pander under madlavningen, eller måske som en dekorativ afgrænsning af ildstedet.
Måske har lerblokkene varetaget alle de tre funktioner: Varmebækken, støtte og afgrænsning? Det kan i hvert fald ikke udelukkes, at de har været gode at varme sig på i vinterkulden.