Af Tim Grønnegaard – Foto: Lerkarrene fra den sidste brænding, der kun har været til én husstands forbrug, er af uvis årsag efterladt på bunden af afkølingsgruben.
Til en god julefrokost og juleaften hører rigelige mængder god mad, der kræver omfattende planlægning og indkøb. Vi har dog supermarkederne, hvor alt det grove er gjort for os, og gryderne og panderne står klar i køkkenskabene. I jernalderen, omkring tidspunktet for jesusbarnets fødsel, var selv fremstillingen af køkkentøjet husstandens egen opgave, og det gik ikke altid efter planen. Det viser Museum Nordsjællands udgravninger ved Vassingerød.
På denne egn er der på bunden af istidens gletsjersøer aflejret førsteklasses potteler, der nu står som kuplede issøbakker. Til disse attraktive steder er mennesket gennem 4-500 år vendt tilbage igen og igen for at grave råstoffer til deres kogekar.
Udgravningerne afslørede, at også brændingen af lerkarrene fandt sted on location. Det viste sig først og fremmest ved, at affaldet fra de mislykkede brændinger, hvor lerkarrene havde fået for kraftig varme og var blevet helt deformeret og sintret, var endt som opfyld i råstofgruberne. Den rygende pistol lå imidlertid ved siden af, hvor man havde sat tre nybrændte kogekar med bunden i vejret til afkøling i en grube. Selve brændingsstedet lå 10 meter derfra og afslørede sig ved et rødbrændt parti af undergrunden, hvor man havde brændt lerkarrene i et åbent bål (en mile) ligesom en senere tids jydepottekoner. Her giver det gamle ordsprog ”Man må yde, før man kan nyde” udpræget mening, eller som de siger på svensk: ”Dagens id, kvällens frid”.
Dansk 
English (UK)