Det er den tid på året, hvor kommunalpolitikerne i Hørsholm skal træffe nogle af årets vanskeligste beslutninger. Budgettet for 2027 skal hænge sammen, og det betyder besparelser, prioriteringer og diskussioner om, hvad kommunen skal gøre mindre af.
Det er forståeligt, at mange borgere ser på de enkelte besparelser og spørger: Hvorfor kan politikerne ikke bare finde pengene?
Men måske skal vi tage et skridt tilbage og se på, hvor problemerne egentlig opstår.
Hørsholm Kommune har en sund økonomi. Det betyder ikke, at kommunen har ubegrænsede penge at bruge. Tværtimod er kommunens økonomi underlagt meget stramme nationale rammer. Hvert år aftaler regeringen og KL en økonomisk ramme for kommunerne, herunder en serviceramme, som kommunerne samlet skal holde sig inden for.
For 2027 er servicerammen ganske vist løftet, men samtidig står kommunerne med et fortsat betydeligt udgiftspres. Udgifterne vokser blandt andet på det specialiserede socialområde, og nye reformer og lovgivning påvirker også kommunernes økonomi.
Det er her, paradokset opstår.
Folketinget vedtager love og reformer, som kommunerne skal føre ud i livet. Samtidig fastlægges der en økonomisk ramme for, hvor meget kommunerne samlet må bruge på service. Når udgifterne på bestemte områder vokser hurtigere end den økonomiske ramme, skal kommunalpolitikerne finde pengene inden for deres eksisterende budget.
Og hvem står så med ansvaret?
Det gør de lokale politikere.
Det er borgmesteren, kommunalbestyrelsen og de enkelte udvalg, der skal beslutte, om det skal være ældreplejen, skolerne, kulturen, vejene eller andre områder, der skal holde for.
Derfor kommer det let til at se ud, som om det er Hørsholm Kommune, der ikke kan få økonomien til at hænge sammen.
Men virkeligheden er mere kompliceret.
Hørsholm har også en helt særlig udfordring i det kommunale udligningssystem. Kommunens relativt høje skatteindtægter betyder, at en stor del af pengene skal deles med andre kommuner.
For 2027 viser beregninger, at Hørsholm samlet set står til at afgive et beløb i tilskuds- og udligningssystemet, der nærmer sig én milliard kroner. Det svarer til omkring 40.000 kroner pr. indbygger.
Det er mange penge. Og det er penge, som naturligvis indgår i den nationale beslutning om, hvordan vi vil fordele ressourcerne mellem landets kommuner.
Skatten kan hæves – men kan pengene bruges?
Hørsholm Kommune har samtidig fået mulighed for at hæve skatten med op til 0,7 procentpoint. Det svarer til en merindtægt på omkring 66 millioner kroner.
Det lyder umiddelbart som mange penge – og det er det også. En skatteforhøjelse kan derfor være en del af løsningen, hvis alternativet er betydelige besparelser på den kommunale service.
Men der er en vigtig detalje, som let forsvinder i debatten:
Det afgørende er ikke alene, hvor mange ekstra skattekroner kommunen kan få ind. Det afgørende er også, hvor mange af dem kommunen får lov til at bruge på service.
Kommunernes serviceudgifter er nemlig underlagt den nationale serviceramme. Hvis Hørsholm hæver skatten og dermed får flere indtægter, betyder det ikke automatisk, at kommunen frit kan omsætte alle de ekstra penge til bedre ældrepleje, flere medarbejdere, bedre skoler eller andre kommunale serviceydelser.
Derfor skal diskussionen om en eventuel skatteforhøjelse ses i sammenhæng med spørgsmålet om, hvor stort et råderum Hørsholm faktisk får inden for servicerammen.
En skatteforhøjelse kan altså give kommunen flere indtægter uden nødvendigvis at give tilsvarende flere muligheder for at bruge pengene på service.
Det er endnu et eksempel på, hvor kompliceret det kommunale økonomiske system er – og hvorfor det er vigtigt, at vi som borgere ikke kun ser på den enkelte besparelse eller skatteprocent, men også på de rammer, som Folketinget og regeringen har lagt ned over kommunernes økonomi.
Lad os rette kritikken det rigtige sted hen
Det betyder ikke, at kommunalbestyrelsen skal være fritaget for kritik. Lokale prioriteringer skal naturligvis diskuteres. Politikerne har et ansvar for at forvalte kommunens økonomi ordentligt og for at få mest muligt ud af de penge, der faktisk er til rådighed.
Men vi bør også være bevidste om forskellen mellem det, kommunen selv beslutter, og de økonomiske rammer, som Folketinget og regeringen har fastlagt.
Måske kunne det derfor være værdifuldt, hvis Hørsholms politikere – på tværs af partierne – i højere grad stod sammen om at forklare denne sammenhæng.
For når der skal spares i Hørsholm, er det meget synligt, hvem der træffer beslutningerne.
De økonomiske rammer er derimod langt mindre synlige.
Det er derfor også vigtigt, at vi som borgere ikke skyder på pianisten, når det er komponisten, der har skrevet musikken.
Hvis vi ønsker, at Hørsholm skal have bedre muligheder for at levere den velfærd, som borgerne forventer, er det i sidste ende de nationale rammer, der skal diskuteres og eventuelt ændres.
Så lad os gerne diskutere, hvordan Hørsholm Kommune prioriterer sine penge.
Lad os også gerne være kritiske over for de beslutninger, vores lokalpolitikere træffer.
Men lad os samtidig rette en del af kritikken derhen, hvor de overordnede rammer bliver fastlagt – i regeringen og Folketinget.
For vores lokale politikere kan kun fordele de penge, de har.
Spørgsmålet er derfor ikke kun, om Hørsholm Kommune styrer sin økonomi godt nok. Spørgsmålet er også, om Christiansborg giver kommunen mulighed for at løse de opgaver, Christiansborg selv har pålagt den.
Dansk 
English (UK)