Posted in

Verdensarv på et hængende hår – Jægersborg Dyrehave

Af Peter Brandi – Halalli-in-the-water credit Anders Søby

Den absolut drivende kraft bag udpegningen af Parforce-landskabet til UNESCO verdensarv, tidligere direktør for Jagt- og Skovbrugsmuseet Jette Baagøe, fortæller historien om jagten og det særegne jagtlandskabet, som endnu i dag præger de nordsjællandske skove.

Jette Baagøe ved indvielsen af fotoudstillingen – Foto: Peter Brandi©

I 1670 oprettede Christian den V. en dyrehave ved Mølleåen nord for Jægersborg. Her egnede det åbne, bløde landskab sig perfekt til hans nye parforcejagt, som var en halsbrækkende forfølgelsesjagt til hest og med hunde.

Over de næste 30 år udviklede parforcejagtlandskabet sig, fra det frie ridt i det åbne landskab i Jægersborg Dyrehave, til en stramt koreograferet iscenesættelse. Det foregik i jagtstjernerne i skovene omkring Frederiksborg Slot.

Jette Baagøe fortæller historien om jagten og det særegne jagtlandskabet, som endnu i dag præger de nordsjællandske skove.

The Par Force Hunting Landscape – Credits – The Newborn Daniel Overbeck 19

Jægersborg Dyrehave er enestående, da den, siden Christian V’s oprettelse i 1670, har fastholdt sin åbne karakter uden jagstjerner.

Hun fortæller også hvorfor Jægersborg Dyrehave, på et hængende hår, alligevel blev en del af udpegningen i 2015. Hvor parforcejagtlandskabet i Nordsjælland blev erklæret for UNESCO verdensarv.

Foredraget finder sted på: Skodsborg Station, Bøllemosevej 4, 2942 Skodsborg

Tidspunkt: torsdag d. 10. oktober 2019 kl. 19.00

The Par Force Hunting Landscape Credits The Newborn Daniel Overbeck 71

Billetter: Begrænset antal. Pris: 50 kr. Kan købes via VisitNordsjællands hjemmeside eller i døren på dagen så længe billetter haves. (Tryk tasten Crtl ned og  klik her for at købe billet.)

Foredraget er en del af fotoudstillingen Rejsen til Europas Verdensarv der vises i den fredede stationsbygning på Skodsborg Station. Udstillingen kan før og efter foredrag opleves i aftenmørkets skær. Husk varmt tøj.

Læs også artiklen om indvielsen af fotoudstillingen. https://xn--hrsholmnyheder-qqb.dk/?p=833

da_DKDansk