Posted in

Byggesager er til stadighed problematiske

Af Peter Brandi – Foto: Peter Brandi

Det seneste spørgsmål til Kommunalbestyrelsen er, ”skal kravene i Byplan 6 overholdes?”

I spørgetiden på Kommunalbestyrelsesmødet den 3. september, blev der rejst en forespørgsel, om Kommune vil dispensere for Byplan 6 krav om en mindstegrundstørrelse på 1.000 m².

Margrethevej – Foto: Peter Brandi

Spørgsmålet blev stillet på vegne af ejeren af Svendsvej 5 og ejerne af Margrethevej 6, 8, 10 og 12.

Baggrunden for spørgsmålet er, at ejerne af Svendsvej 6 og Svendsvej 8A, har søgt om arealoverførsel fra dem, til en selvstændig matrikel, med det formål at kunne få en byggetilladelse på denne matrikel.

Normalt vil en selvstændig matrikel muliggøre en bebyggelse. Grundens størrelse skal dog leve op til den gældende byplan for området.

I dette tilfælde er det Byplan 6, her kræves det, at grunde har en mindstestørrelse på 1.000 m² for at der kan bygges en bolig på grunden.

Svendsvej nr. 6 – Foto: Peter Brandi©

I henhold til kommunens sagsnummer. (2019-0209), vil den ønskede arealoverførsel kunne skabe en samlet grund på 797 m² Altså mere en 20% under det Byplan 6 kræver.

Så i princippet burde der ikke være noget problem. Men Byplan 6 muliggør, at der kan gives “mindre lempelser for så vidt man ikke derved ændrer den karakter, byplanen søger at skabe eller fastholde i vedkommende kvarter”.

De 5 ejendomme mener ikke, at en ny grund på mindre end 80% af det krævede kan indregnes under denne mulighed for dispensation.

De 5 ejendomme, der rejser spørgsmålet, henleder opmærksomheden på, at den ene af de grunde, der er en forudsætning for projektets gennemførelse, donorejendommen Svendsvej, 6 allerede nu er overbebygget udover de 20%, som Byplan 6 giver mulighed for, under henvisning til Kommunens sagsnummer (2016-0320), og vil ved en eventuel arealoverførsel, blive yderligere overbebygget, da grundens størrelse bliver reduceret med det areal der overføres.

Det er de 5 grundejeres påstand at; ”hvis der fra kommunens side gives dispensation til arealoverførsel i denne sag, vil kommunen være med til at fastholde, eller medvirke til etablering af, en ulovlig tilstand på Svendsvej 6, matr.nr. 9cm.

Ydermere vil den ansøgte arealoverførsel ikke kunne honorere Byplan 6 mindstekrav på en 1.000 m²grundstørrelse.”

Vi har forsøgt at få en kommentar fra ejeren af Svendsvej 6 kommunalbestyrelsesmedlem Jan Klit, desværre uden held.

Anne Ehrenreich (V) – Pressefoto

Spørgsmålet til Kommunalbestyrelsesmødet fik Venstres Anne Ehrenreich til at understrege at Venstre gik ind for, at Byplan 6 skal overholdes, og at man ikke skulle ødelægge det særpræg som bebyggelsen har.

Borgmester Morten Slotved understregede, at hele sagsbehandlingen foretaget administrativt, der har således ikke været tale om habilitetsproblemer.

Borgmester Morten Slotved (C) – Pressefoto

Debatten endte med at Borgmester Morten Slotved lovede at undersøge sagen nærmere, og sende det relevante materiale til de involverede parter og til medlemmerne af Kommunalbestyrelsen.

Det bliver spændende at følge endnu en ”byggesag”

da_DKDansk