Rungsted Seier Capital leverede et historisk resultat, da de danske mestre slog de finske mestre fra HPK Hämeenlinna med 3-1 i Champions Hockey League.
Resultatet er ikke blot bemærkelsesværdigt ved, at det er de
danske mestres første sejr i Champions Hockey League, men også fordi det er den
første danske sejr i ordinær spilletid i den store europæiske klubturnering i
fire år.
Overraskelsen tog til
At der skulle komme en dansk CHL-overraskelse og sejr lå
ikke i kortene i begyndelsen af kampen, hvor de finske gæster i den grad
trykkede på.
Stik mod chancer og overtaget i spillet var det Rasmus
Andersson, der bragte Rungsted Seier Capital foran i slutningen af første
periode.
Finnerne svarede dog igen, da Markus Nenonen scorede til 1-1
blot ni sekunder inde i anden periode.
Den tidlige scoring slog dog ikke de danske værter ud,
tværtimod. I løbet af anden periode satte Rungsted Seier Capital sig stærkere
og stærkere på kampen.
Først genskabte Mario Lucia føringen, inden TJ Moore i
powerplay udbyggede føringen til 3-1. De finske mestre formåede aldrig helt at
få svaret igen derpå, så overraskelsen og det flotte danske resultat blev en
kendsgerning.
Kampen i tal
Rungsted Seier Capital – HPK Hämeenlinna 3-1 (1-0, 2-1,
0-0)
17:05 1-0 Rasmus Andersson (Marcus Olsson)
20:09 1-1 Markus Nenonen (Henri Kanninen)
25:52 2-1 Mario Lucia (Frederik Høeg)
31:43 3-1 TJ Moore (Willie Raskob) PP
Udvisninger:
Rungsted Seier Capital: 3 x 2 min.
HPK Hämeenlinna: 3 x 2 min.
Skud: 19-32
Tilskuere: 1.149
Artiklen leveres i samarbejde med Rungsted Seier Capital-fansitet Champagnebugten.dk.
De forsvarende mestre og pokalmestre fra Rungsted Seier Capital fik nærmest det maksimale ud af weekendens to kampe, hvor det blev til en 9-5 sejr over Rødovre Mighty Bulls og en 5-4 sejr efter straffeslag over sidste sæsons finalister fra SønderjyskE.
De fem point der kom på kontoen hos mestrene, har flyttet
Rungsted Seier Capital tættere på en plads i Final4, så de nu blot er et point
fra den fjerdeplads, der indeholder den sidste kvalifikationsplads.
Desuden er der kun to point op til tredjepladsen, så Rungsted
Seier Capital kan med en sejr på fredag spille sig helt ind i topstriden.
Fredagsbrag i vente
Der er i den grad lagt op til et brag af en kamp på fredag,
hvor Metal Ligaens tophold, Aalborg Pirates gæster Bitcoin Arena.
Kan Rungsted Seier Capital her hente point, så kan de spille
sig endnu tættere på en plads i den top fire, der efter 16 kampe sender fire
hold til Final4-stævnet, hvor der spilles om pokaltitlen.
Både Rungsted Seier Capital og Aalborg Pirates har den
fordel i forhold til konkurrenterne, at de på nuværende tidspunkt har spillet
en kamp færre.
Opadgående formkurve
Efter at have indledt sæsonen med fire nederlag er de danske
mestre ved at være et af de mere formstærke hold i Metal Ligaen, hvor det blot
er blevet til nederlag i de seneste fem kampe.
Det er faktisk kun ligaens to tophold, Aalborg og
Frederikshavn, der inden tirsdagens kampe har en tilsvarende eller bedre
formkurve end de forsvarende mestre fra Rungsted Seier Capital.
Nordisk topopgør i Hørsholm
Inden det gælder fredagens brag mod Aalborg Pirates, er der
skandinavisk topishockey tirsdag aften kl. 19.30, hvor de finske mestre fra HPK
Hämeelinna gæster Bitcoin Arena (Hørsholm Skøjtehal).
Opgøret er Rungsted Seier Capitals sidste i dette års
Champions Hockey League. Efter blot at have tabt 2-0 i det første opgør i
Finland, er det dermed sidste chance for en dansk overraskelse og sejr.
Denne artikel er leveret i samarbejde med Rungsted Seier Capital-fansitet Champagnebugten.dk.
Hørsholmnyheder.dk indgår samarbejde med Rungsted Seier Capital-fansitet Champagnebugten.dk, om dækning af ishockeystof med særlig fokus på Rungsted Seier Capital holdet og det der sker omkring det, og selvfølgelig ishockeysporten i almindelighed.
Samarbejdet er en naturlig konsekvens af, at Champagnebugten.dk ønsker større opmærksomhed om sporten og især på Rungsted Seier Capital holdet, og Hørsholmnyheder.dk’s filosofi om, at de der brænde for et emne er bedst til at skrive om det, for de skriver med hjertet.
Champagnebugten.dk blev grundlagt ud fra et ønske om, at vi gerne vil være med til at gøre en positiv forskel for både klubben og sporten. Der savnedes mere liv og snak omkring klubben, så vi valgte selv at forsøge at gøre en forskel, fremfor blot at vente og håbe på, at andre ville gøre noget.
”En af måderne er ved at fortælle om både klubben og
sporten, der desværre til tider virker til at leve en skyggetilværelse. Det er
synd, for der er så meget godt at komme efter,” siger Lars Johansen, der sammen
med Ulrich Foged står bag Champagnebugten.dk.
”Det er med stor glæde, at vi går ind i samarbejdet med Champagnebugten.dk. Vi vil få stor glæde af deres ekspertise og engagement indenfor ishockey, det vil tilføre en ny dimension til Hørsholmnyheder.dk, som vores læsere kan få glæde af,” siger redaktør Peter Brandi.
Hørsholmhallen kommer desværre ikke til at danne rammerne for det danske damelandshold i basket, når det gælder EM-kvalifikationskampene i 2019 og 2020. Det Internationale Basket-Forbund (FIBA) vil ikke godkende Hørsholmhallen som spillested. Både Hørsholm kommune og Danmarks Basket-Forbund er meget ærgerlige over FIBAs afgørelse.
Hørsholm har en meget stolt
tradition for basket, og vores lokale Hørsholm Basketball Klub er langt foran
andre klubber i ligaen, hvad angår rammerne, publikumsopbakning og
professionalisme. Derfor ønskede Danmarks Basket-Forbund Hørsholmhallen som
hjemmebane for det danske damelandshold.
Hørsholm Kommune har gennem
hele forløbet bakket op om Danmarks Basket-Forbunds ønske om at anvende
Hørsholmhallen. Der er tale om økonomisk tilskud til forbundet og stille
Hørsholmhallen gratis til rådighed for landsholdet.
”Jeg havde virkeligt set frem
til, at Hørsholmhallen skulle danne de festlige rammer for det danske landshold
i damebaskets indledende EM-kvalifikationskampe, men desværre ville FIBA det
anderledes”, udtaler formand for Sport-, Fritid- og Kulturudvalget Nadja Maria
Hageskov.
Når FIBA godkender
spillesteder, er der en række parametre, som skal være opfyldt. Herunder tilskuerkapacitet,
fysiske rammer på banen og krav til en bestemt type scoretavle.
Danmarks Basket-Forbund gik i
sensommeren i dialog med FIBA for at afklare kravene. Forbundet kontaktede Hørsholm
Kommune i september, for at Hørsholm Kommune og Danmarks Basket-Forbund kunne
gå sammen om at imødekomme kravene fra FIBA.
Danmarks Basket-Forbund både
håbede og forventede, at FIBA ville dispensere for en række af kravene i
forhold til Hørsholmhallen. Men beklageligvis ønskede FIBA ikke at imødekomme
ansøgningen om dispensation. Og dermed har FIBA har afvist Hørsholmhallen som
spillested.
Danmarks Basket-Forbund udtrykker stor ros til Hørsholm Kommune for den store villighed til samarbejde og den udviste fleksibilitet, for at prøve at imødekomme kravene fra FIBA. Især med den meget korte tidsfrist der var til rådighed.
Af Peter Brandi – arkivmateriale er venligst udlånt af Erik Jakobsen
Den 15. september 1979 var der officiel åbning af Svømmehallen, så søndag den 15. september 2019 bliver Svømmehallen 40 år.
Faktisk åbnede Hørsholm Svømmehal uofficielt allerede den 3.
september 1979, og den første uge var der gratis adgang. Det gjorde Svømmehallen
til et kæmpe tilløbsstykke.
Hørsholm Svømmehals døre blev åbnet for første gang kl. 7:00
om morgenen mandag den 3. september. Ingen ringere end den daværende halinspektør
Helmer Haarslev (senere idrætsinspektør) åbnede dørene.
Ugebladet skrev under overskriften ”En rigtig familiehal”, “Hørsholm kommunes største prestigeprojekt, den nye svømmehal, åbnet for publikum mandag den 3. september.”
Billedteksten lyder ”Der var stort rykind allerede fra
morgenstunden, da Hørsholms svømmehal åbnede i mandags. Kl. otte om morgenen
var de første 150 badegæster lukket ind, og det store pres på svømmehallen er
fortsat lige siden. Fotograf Michele Raff har fanget lidt af den glade badestemning
i den flotte nye svømmehal.”
Den 5. september skriver Ugebladet under overskriften ”For
mange ville ind på en gang”. ”I mandags åbnedes dørene til Hørsholms nye
gigantiske projekt: en svømmehal til 25-26 mill.
I denne uge kan man svømme gratis, og det har været en sådan
succes, at der har måttet indføres restriktioner.
På førstedagen svømmede 1.900 mennesker i løbet af dagen
mellem kl. 7 og 22.00, og i tirsdags var der undertiden kø foran
nøgleudleveringen med op til 100 besøgende, der ville ind.”
På anden dagen var der 2.150 gæster.
Torsdag den 9. august startede en tredages konference for ”gamle”
og nye medarbejdere. Også her bød Borgmester Ove Sundberg velkommen.
Den 15. september 1979 blev Svømmehallen officielt åbnet af
Borgmester Ove Sundberg. Tre udspring markerede selve åbningen. I sin
åbningstale sagde Ove Sundberg ”Nu har vi den – Svømmehallen, og nu skal vi
bruge den.
Idrætsunionens formand William Beck holdt tale, det samme
gjorde direktør Vagn Schlütter, der mente at de mange millioner til
Svømmehallen var givet godt ud.
Der var svømmere og udspringere der viste deres kunnen, også
Hørsholm kommunale Musikskole gav sit væsentlige bidrag til indvielsen.
Samtlige deltagere i svømning og udspring fik en erindringsgave,
et fornemt keramikkrus med Hørsholms byvåben, samt et håndtryk af Borgmesteren.
Tre af de personer der for mange har været synonym med Svømmehallen igennem mange år, Halinspektør Erik Jakobsen, Bademester Inge Ravn og Bademester Lisbeth Melander, ser stadigvæk hinanden privat, på trods af at de alle er pensionister.
Jeg havde fornøjelsen af at tale med dem både om indvielsen,
den første tid, og de mange år sidenhen. Det er bestemt en fornøjelse at høre
de mange historier.
Hele samtalen oser af glæden over det de har været med til,
og det fantastiske samarbejde de har haft.
Men der er også en mere trist periode, for Svømmehallen
måtte lukke igen i juni 1985. Årsagen var en alkalikisel reaktion, hvilket gav
revner i de 30 cm. betonvægge i bassinet. Men det var ikke kun væggene det var
også bunden og broerne der skulle væk.
Alkalikisel reaktionen kom som følge af, at det sand der blev brugt til støbning af hallen, havde et for højt indhold af kisel. Når betonen bliver udsat for klorvand med salt i, giver det revner i betonen. Der var ikke andre muligheder end at lukke hallen under renoveringen. Sandet var leveret af Farum Grusgrav, der også havde leveret sand til flere svømmehaller i Nordsjælland, alle havde samme problem, blandt andre Farum Svømmehal. De førte sag mod entreprenøren Højgård og Schultz og rådgivningsfirmaet COWI. Farum Kommune vandt sagen. Det betød at vi i Hørsholm fik erstatning fra forsikringsselskaberne uden at skulle føre retssag.
Ombygningen kostede ca. 20 mio. kr. Men det inkluderede også
en række forbedringer og justeringer i forhold til det oprindelige projekt.
Mens man renoverede, måtte man også renovere taget, da det var utæt, og fugerne
i de udvendige vægge skulle også repareres, og man var også tvunget til at
skifte gulvfliserne i baderummene og i selve hallen. Så det kan vel ikke påstås
at have været veludført arbejde.
Alle medarbejdere på nær to blev fritstillet, mens ombygningen
stod på. Men mange af dem vendte tilbage igen da Svømmehallen åbnede igen 15. september
1987. Så kom der gang i udviklingsarbejdet. Hørsholm Svømmehal var kun den 3.
svømmehal i Danmark der fik vandrutsjebane og med badelegetøj i bassinet.
En af de ting der bar igennem, var at holde fødselsdag i Svømmehallen,
hvem har ikke været til fødselsdagsfest der, hvem husker ikke de karakteristiske
gule parasoller. Der blev udviklet så meget, at 1988 var det år hvor der har
været flest badegæster i Hørsholm Svømmehal, der var ikke mindre end 231.000
gæster.
Et af de mere farverige forsøg på udvikling, var et forsøg
på at indføre nærhedsprincippet for livreddere, hvor man kunne komme hurtigere
frem ved at være i bassinet. På billedet ses Bademester Bo Nielsen, der
afprøver systemet. Men det blev dog ved det ene forsøg.
Lad os afslutte denne første del af fortællingen om Hørsholm
Svømmehal med disse ord fra Formanden for Sport- fritid- og Kulturudvalget Nadja
Hageskov i anledning af jubilæet:
“Jeg er stolt af at vi i Hørsholm Kommune har en svømmehal
der er åben for alle byens borgere.
Vores børn lærer at svømme i skolen og de mange
morgensvømmere er et tegn på at der er mange der får deres daglige motion i
svømmehallen.
De 40 år har selvfølgelig sat sit præg, og selvom der passes
godt på svømmehallen af dedikerede medarbejdere, så kan det ikke undgås at den
bliver slidt.
Jeg håber, at vi i fremtiden kan afsætte penge til at
udvikle vores svømmehal, så vi i mange år frem kan have dette tilbud.”