Hørsholm 79ers inviterer lørdag på forsinket Halloweenfest mod Lemvig

#

Af Mads Olsen – Foto: creativecommons.org – Halloweeniseret af Peter Brandi

Hørsholm skal forsøge at forblive ubesejrede i Dameligaen i basketball, når holdet lørdag tager imod Lemvig, der søger den første sejr. Der er gratis adgang for udklædte børn, der også kan blive ansigtsmalet. Udklædte børn kan tage en voksen med ind uden beregning. I kampens halvlegspause kåres de tre bedst udklædte børn, som hver vinder et gavekort på 200 kr. til klubbens merchandisebod.

På banen ser kampen på papiret ikke så spændende ud, idet Hørsholm endnu ikke har tabt, mens Lemvig endnu ikke har vundet. Det første møde mellem de to klubber i Lemvig endte da også med en sikker sejr til Hørsholm på 55-85, men kampen var tæt ind i anden halvleg.

Kernematchuppet kan blive Lemvigs Sofia Paska mod Hørsholms Alyssa Rader. Paska scorede mellem 17 og 29 point i sæsonens første fem kampe, mens Rader missede sæsonens første kampe og dermed også kampen i Lemvig. Siden har Hørsholms store amerikaner spillet sig varm, med 23 point sidst mod SISU.

Udenfor banen er der fokus på uhyggelig Halloweenstemning i børnehøjde. Der er gratis adgang for alle udklædte børn og hvert barn kan tage en gratis voksen med ind.

Dørene åbner kl. 13, hvor børn også kan blive gratis ansigtsmalet og møde klubbens maskot, Charlie. (U)hyggen fortsætter indtil kampens halvlegspause, hvor de tre bedst udklædte børn kåres og vinder gavekort på kr. 200,- til merchandiseboden i foyeren.

Kampfakta:
Række: Dameligaen
Hold: Hørsholm 79ers – Lemvig Basket
Dato: 9. november 14:00 – dørene åbnes 13:00

Sted: Hørsholmhallen



da_DKDansk
en_GBEnglish (UK) da_DKDansk