Af Lisbet Hein – Foto: Kammerråden – Hørsholm Lokalarkiv (arkiv.dk)
Vest for Hørsholms gågade ligger en gade med det lidt gådefulde navn ”Kammerrådensvej”. Gaden er opkaldt efter en mand, der i 1800-tallet var så betydningsfuld lokalt, at digteren Holger Drachmann kaldte ham ”Kongen af Hørsholm”. Hans navn var Christen Christensen, men i det daglige blev han kun omtalt som ”Kammerråden”.
Chresten Christensen
Christensen var født i Ålborg i 1824 og blev som 15-årig ansat som skriver på Amtstuen i Viborg. Ved siden af sit arbejde læste han jura under en ordning, der dengang gjorde det muligt for ansatte i offentlig administration at blive en slags ”ikke-akademiske” jurister.
I 1844 kom han til Hørsholm som fuldmægtig på Hørsholm Amtstue (under Frederiksborg Amt). Amtstuen lå i den bygning, hvor vi i dag finder Hørsholm Egns Museum. Ved siden af sit embede virkede Christensen for private som konsulent i økonomiske anliggender, og han påtog sig administrationen af flere større landejendomme. I 1857 gav Indenrigsministeriet ham ærestitlen ”kammerråd”.
Christensen boede med sin hustru i et stateligt hus, som de fik opført på Torvet i Hørsholm i 1860. Huset lå på en del af det areal, hvor vi i dag finder ejendommen Heiberggården. Det blev revet ned omkring 1965,
Lokalpolitiker
Christensen Christensen kom til at spille en afgørende rolle for Hørsholms udvikling: Han blev valgt ind i sognerådet, hvor han var formand (svarende til borgmester) 1867 – 89. Han styrede med fast hånd kommunens økonomi og sørgede for, at der altid var balance mellem indtægter og udgifter. Han var særdeles påholdende med hensyn til de offentlige investeringer, men tog alligevel initiativer på det sociale område, f. eks. til oprettelsen af forsørgelsesanstalten Brønsholmsdal i 1865.
Andre initiativer tog Christensen gennem ”Hørsholm Distrikts Økonomiske Selskab”, som han var med til at stifte i 1861. Selskabet oprettede bl.a. en sparekasse, som Christensen (naturligvis) var formand for.
Historiker
Christensen fik stor betydning for Hørsholms identitet, det vi i dag ville kalde kommunens image. I 1861 var han hovedmanden bag en storstilet fejring af 100-året for landboreformerne på Hørsholm Gods, og det var i den forbindelse, at byen og sognet vendte tilbage til det ”gode danske” navn Hørsholm, i stedet for det tyskklingende Hirschholm. Christensen forskede i den lokale historie på et professionelt niveau – hans hovedværk er bogen ”Hørsholms Historie 1305 – 1875”, som udkom i 1879. Kammerråd Christensen døde i 1891. I 1924 (hundredåret for hans fødsel) rejste Hørsholm Distrikts Økonomiske Selskab den mindesten, der stadig står i det nordøstlige hjørne af Slotshaven, ud mod Folehavevej.
Dansk 
English (UK)