Kokkedal Slot

#

Af lokalhistoriker Lisbet Hein – Det første Kokkedal Slot, her i 1750’erne (Museum Nordsjælland)

Det første Kokkedal

Indtil 1745 var Kokkedal navnet på en fæstegård under krongodset Hørsholm. Det år overdrog kongehuset gården til en embedsmand ved hoffet, Grev August v. Berckenthin, som ønskede at bygge en sommerbolig på stedet. Berckenthin fik opført det, han kaldte sit ”Landhaus Cockedahl”, og der blev anlagt et fornemt haveanlæg, hvis alleer førte ned mod landsbyen Vallerød mod syd. De følgende ejere af Kokkedal var som Berckenthin af adelig herkomst, og havde som han kontakter til Kongehuset.

Kokkedal i 1800-tallet

Den ”nye” Kokkedal Slot efter ombygningen, 1865 (Museum Nordsjælland)

Men tiderne vendte: Kongehuset opgav Hirschholm Slot, og i begyndelsen af 1800-tallet blev Danmark involveret i krigen mellem de europæiske stormagter og landet kom i økonomisk krise. Kokkedal skiftede ejer adskillige gange – nu var køberne handelsmænd, der søgte at sikre deres formue mod den faldende pengeværdi. Da samfundet begyndte at stabilisere sig igen, var adelens storhedstid forbi – og det var gennem 1800-tallet velstående handels- og erhvervsfolk, der formåede at erhverve et landsted som Kokkedal. Flere af Kokkedals ejere havde opbygget deres formue gennem udenrigshandel, f.eks. konsul Block, der købte Kokkedal, da han i 1864 vendte hjem fra Hong Kong hvor han havde tjent en stor formue. Block lod Berckenthins Kokkedal ombygge, så resultatet blev den nuværende hovedbygning, hvor kun kælderen er bevaret fra det første Kokkedal.

De sidste private ejere

Luftfoto af Kokkedal Slot og avlsbygningerne, ca. 1950 (Lokalarkivet i Hørsholm)

I 1900-tallet var det fortsat fra samfundets top, at Kokkedals ejere kom, som f.eks. en af Ø.K.’s stiftere, admiral Richelieu. Den sidste privatmand i ejerrækken (1940 – 63) var grosserer P. M. Daell, en af de to brødre, der havde opbygget det dengang så succesrige Daells Varehus. Kokkedals ejere fik stor indflydelse på egnen, både (lokal)politisk og som arbejdsgivere for de mange mennesker, der var beskæftiget ved Kokkedals landbrug, i have og park samt som tjenestefolk i hovedbygningen.

Hørsholm Kommune køber Kokkedal i 1963

Da P. M. Daell omkring 1960 besluttede at sælge Kokkedal og de betydelige arealer, der hørte til, meldte Hørsholm Kommune sig straks som køber. Kommunen havde fra tiden efter 1. Verdenskrig konsekvent opkøbt de større arealer, der måtte blive udbudt til salg. Som ejer af arealerne kunne man i høj grad styre tempoet for kommunens udbygning – og til en vis grad også befolkningssammensætningen.

De store jordreserver gav samtidig kommunen en økonomisk soliditet, der øgede modstandsstyrken i økonomiske nedgangstider.

I forbindelse med købet blev der indgået en aftale om, at højst 1/3 af Kokkedals jorder måtte bebygges, og at almenheden skulle have adgang til området omkring hovedbygningen. Fortolkningen af denne aftale har siden været genstand for en til tider meget skarp politisk debat, der har gjort det vanskeligt at sikre slottets fremtid.

Kvalerne med slottet

Kommunen købte Kokkedal i 1963 for at sikre sig rådighed over jorderne. Slottet havde man ikke formuleret planer for. Det blev hurtigt en varm kartoffel i den lokalpolitiske debat. Slottet skulle gerne sikres for eftertiden og være til glæde og gavn for lokalsamfundet. Men hvad skulle det bruges til og hvem skulle vedligeholde og drive det? Imens man diskuterede, forfaldt bygningen mere og mere. Den ene plan efter den anden led skibbrud, og det så sort ud på et tidspunkt lige efter årtusindskiftet, hvor slottet var så medtaget, at det var svært at tro, at det havde en fremtid.

Men for knap 10 år siden lykkedes det alligevel en gruppe investorer at få slottet renoveret og indrettet til restaurations-, konference- og hotelvirksomhed. Driften er dog ikke uden problemer, og i oktober 2019 blev Kokkedal Slot sat til salg for 150 millioner kroner.

da_DKDansk
en_GBEnglish (UK) da_DKDansk