Af Peter Brandi – Foto: Peter Brandi©
I sin påskehilsen oplyser Hørsholm Kirke, at alle gudstjenester siden midten af marts har været aflyst. Det gælder også for gudstjenesterne i påsken, men der er nye online tiltag på vej.
Indtil der igen kan holdes gudstjenester i kirken, hvor det er muligt at møde frem, vil Hørsholm Kirke holde online gudstjenester. Disse kan følges på telefon, tablet eller computer. Første gang bliver på søndag den 5. april – Palmesøndag.
Gudstjenesterne varer 20 – 30 minutter. Du kan se dem ved at gå ind på Hørsholm Kirkes Youtube kanal, som du finder ved at klikke her. På Kirkens hjemmeside vil der ligge et direkte link på forsiden før gudstjenesten går i gang. Du kan finde Hørsholm Kirkes hjemmeside ved at klikke her.
Programmet frem til 13. april er som følger:
05. april kl. 10:00 Online gudstjeneste med Le Klint – Palmesøndag. Om at have øje for det guddommelige og turde handle på det
09. april. kl. 19:00 Online gudstjeneste med Kristian van Späth – Skærtorsdag: Vi er forbundne på tværs af tid og rum
10. april kl. 10:00 Online gudstjeneste med Per Melhof – Langfredag: Hver dag er nogens langfredag
12. april kl. 10:00 Online gudstjeneste med Nina Raunkjær – Påskedag: En tone fra himlen der aldrig forstummer
13. april kl. 10:00 Online gudstjeneste med Dorte Fabrin Beltoft – 2. påskedag: Om opstandelsen
Resten af programmet for april er endnu usikkert, men det bliver løbende opdateret.