Af Pernille Pantmann – Foto: Træpælene, der stikker op ved siden af den brolagte vej, er de sidste rester af den første vej på stedet. Den brolagte vej er den yngste og stammer fra den tidligste del af jernalderen.
I denne tid, hvor forårssolen kalder, og man samtidig bør holde sig fra større folkeforsamlinger, så er den gamle Ellemosevej (eller Tibirkevejen, som den også hedder) særligt tillokkende. Ude i Holløse bredning, i det lave område, finder man pludselig den fineste brolagte vej og en trædestensrække. Det er på denne tid af året, at stenene er mest synlige, for senere gror de til i lysesiv og græsser. Men hvorfor ligger disse veje her, og hvor gamle er de?
Under krigen blev der gravet tørv netop her, og ved den lejlighed stødte man på ikke bare ét, men hele tre vejforløb. En vej af træ, en stenbrolagt vej og en trædestensvej. Trævejen er kulstof 14-dateret til midten af bondestenalderen, omkring 2500 f.Kr. og lå delvis parallelt med og delvis under den senere, brolagte vej. Denne vej kan ikke længere ses i landskabet.
Den brolagte vej er kulstof 14-dateret på træet, der var brugt som fundament. Det placerer vejen et par århundreder før Kristi fødsel, altså i førromersk jernalder. Vejen er tre meter bred og brolagt med marksten, som på hver side er indrammet af en række lidt større kantsten.
Ca. 10 meter fra den brolagte vej ligger et parallelt forløb af trædesten over en strækning på 70 meter, hvorefter strækningen fortsættes af bunker af mindre sten med ca. fem meters mellemrum. Formentlig har stenbunkerne været forbundet af planker. Denne trædestensvej er ligeledes dateret til førromersk jernalder.
Placeringen af vejene netop her giver god mening, da de er anlagt på mosens smalleste sted. Vejene vidner om vigtigheden af at man kunne færdes på tværs af mosen, i stedet for at man skulle hele vejen uden om. Vi ved desværre ikke meget om, hvad vejene har forbundet. Men sikkert er det, at vejene ved deres synlige tilstedeværelse forbinder os med fortiden.
Dansk 
English (UK)