Genbrugspladsen udvider åbningstider lørdag, søndag og i påsken

#

En god start på genåbningen af genbrugspladserne med mange besøgende på hverdage antyder, at der vil være ekstra meget tryk på i weekend og i påsken.  Derfor udvider Norfors genbrugspladsernes åbningstider i weekenden 4.- 5. april og i påsken fra torsdag den 9. til og med mandag den 13. april.

Åbningstider i weekend og påske

Lørdag d. 4. april 08.00 – 18.00
Søndag d. 5. april 08.00 – 18.00
Mandag d. 6. april* 07.00 – 18.00
Tirsdag d. 7. april* 07.00 – 18.00
Onsdag d. 8. april* 07.00 – 18.00
Skærtorsdag 08.00 – 18.00
Langfredag 08.00 – 18.00
Lørdag d. 11. april 08.00 – 18.00
Påskedag 08.00 – 18.00
2. påskedag 08.00 – 18.00

* Vandtårnsvej genbrugsplads har de dage åbent kl. 06-18.

Norfors henstiller til brugerne at man udnytter de muligheder som de udvidede åbningstider giver. Erfaringsmæssigt er der allermest travlt midt på dagen, så der vil der være størst risiko for kø.

Samtidig gør Norfors opmærksom på følgende:

Tænk over vigtigheden af et besøg og udskyd det eventuelt til en anden dag.

Man skal fortsat beregne længere tid end normalt til sit besøg på genbrugspladserne, som følge af de skærpede sikkerhedsforanstaltninger, så husk det gode humør og en portion tålmodighed.

Husk at der er en række sikkerhedsforanstaltninger på Norfors’ genbrugspladser

  • Max. 1 bil ved hver container, hold afstand og undgå tæt kontakt
  • Der er max begrænsning på hvor mange biler, der kommer ind på genbrugspladsen
  • Kom alene: så få personer i hver bil som muligt (undgå familieudflugt)
  • Aflevér dine ting hurtigt så andre kan komme til
  • Overhold myndighedernes anvisninger og hygiejneregler, som fx at holde afstand til andre personer – hold afstand til andre
  • Overhold personalets anvisninger, fx begrænsning af biler på pladsen
  • Medbring egne handsker, egen kost og skovl (de nuværende koste og skovle er fjernet for at minimere smitterisiko)
  • Byttecontainer er lukket
  • Der udleveres ikke kompost
  • Kundetoiletter er lukkede

Hold afstand til hinanden og personalet

Husk, at de nye regler bl.a. betyder, at der max. må være én bil ved hver container og at der min. skal være 2 meters afstand til andre. Vi glæder os til at yde en fortsat god service for vores mange besøgende og henstiller til, at vi ALLE husker at passe godt på hinanden og fortsat tager smitterisikoen med coronavirus/COVID-19 alvorligt.

da_DKDansk