Fra 11. maj indføres der krav om pladsbillet på Kystbanen

#

Af Peter Brandi – Foto: Peter Brandi©

For øjeblikket stiller DSB krav om, at du bestiller en gratis pladsbillet på alle rejser med InterCity-, InterCityLyn og regionaltog, så de kan sikre, at der højst er 50% passagerer med hvert tog.

Fra 11. maj vil dette krav også gælde Kyst- og Øresundsbanen mellem Helsingør og Københavns Lufthavn.

Du kan allerede i dag bestille pladsbillet gældende fra den 11. maj. På pladsbilletten vil der stå ”Vogn 999”. Det betyder, at du kan sætte dig præcis, hvor du vil i hele toget. 

Pladsbilletter koster 0 kr., og kan hentes i DSB app, på dsb.dk eller i automater på stationerne. DSB beder dig om kun at bestille 1 pladsbillet pr. person og kun bestille, når du er sikker på, at du skal afsted på den givne afgang. Så du ikke tager pladsen fra en anden, der har brug for at komme med toget.

Sådan bestiller du en gratis pladsbillet

Du kan bestille din gratis pladsbillet her på dsb.dk, direkte i DSBs app eller i billetautomaten på stationen.

Du kan let bestille rejse og pladsbillet samtidig, men hvis du allerede har billet uden plads, eller ønsker at rejse på rejsekort og lignende, skal du ved bestilling på dsb.dk sætte “ANTAL REJSENDE” til 0, og blot vælge antal under “PLADSBILLETTER”.

Ved bestilling i DSBs app skal du søge din rejse, og vælge den afgang du ønsker at rejse med. Selv om der står en pris, kan du (når du har valgt afgang), tilføje den gratis pladsbillet nederst i næste vindue, og køb pladsen uden billet, hvis du allerede har rejsehjemmel eller rejser på rejsekort.

Når du søger din rejse, kan du se, om din rejse foregår med InterCity-, InterCityLyn eller regionaltog.

Rejser du på DSB Pendlerkort, Rejsekort Pendler eller Rejsekort med Pendler Kombi skal du blot bestille en almindelig pladsbillet og ikke en særlig pendlerpladsbillet.

da_DKDansk
en_GBEnglish (UK) da_DKDansk