Sommer på Rungsted Strand – 1936

#

Af Lisbet Hein – Foto: Rungsted Strand 1936, Lokalarkivet i Hørsholm

I midten af 1930’erne besluttede Hørsholm Kommune at udgive en turistbrochure. Kommunen engagerede den kendte fotograf Svend Türck til at komme til Hørsholm i sommeren 1936 og lave optagelser fra forskellige steder, som man syntes skulle fremhæves i brochuren. Så vidt vides, blev brochuren ikke til noget, men Türcks optagelser gik ikke til spilde – de blev brugt af kommunen i mange sammenhænge de følgende år, og findes i dag i Hørsholm lokalarkiv.

Her er vi på badestranden i Rungsted en sommerdag i 1936. Stranden blev anlagt i begyndelsen af 30’erne, og den blev – som det ses – til lidt af et fluepapir på varme dage. Vi er nord for tilkørselsbroen til havnen, og Rungsted Badehotel (nedrevet 1948) skimtes til venstre. I baggrunden ses det stråtækte tag på et privat badehus, der stadig ligger på stedet.

da_DKDansk
en_GBEnglish (UK) da_DKDansk