Af Jakob Nybo, medlem af kommunalbestyrelsen for Liberal Alliance – Foto: Peter Brandi©
Fredag den 26. juni besluttede flertallet på Sport-, Fritid-, og Kultur-Udvalgsmøde (SFKU), at kommunekassen skal betale ture i sommerferien til BonBon-land, hvilket ud fra en liberal, økonomisk og samfundsmæssig synsvinkel er idiokrati.
Baggrunden er, at regerings gaveregn på en million kroner til en sjov sommer i Hørsholm – som desværre gør vores børn endnu fattigere i fremtiden.
Liberal Alliance ønsker den tvungne gave anvendt til fornuftige aktiviteter, og at vi tilsvarende sænker det kommunale forbrug på andre konti. Denne million ønsker LA så at lægge i kommunekassen og anvende til en ny institution i Rungsted, som flertallet ikke har formået at bygge i mange år pga. dårlig kommunal økonomi.
Hvorfor udvide offentligt forbrug igen igen dvs. omfang udvidelse/ scope creeping?
Dette forhastede offentlige merforbrug har forvaltningen og aktørerne desuden svært ved at bruge fornuftigt og bruger meget tid på at finde aktiviteter til at smide pengene efter, hvilket LA finder trist og nærmest forkasteligt.
Desuden har der et stykke tid været talt og skrevet en del om at købe lokalt. Men BonBon-land ligger, som jeg har søgt mig til, i Holme-Olstrup. Der er så meget, som jeg ikke forstår.
Så glæd eller bekymre dig til at se busser med glade børn kørende mod BonBon-land i Holme-Olstrup. Måske skal de også have dejlige store is og candyfloss på din regning?
Men er dette en kommunal kerneopgave?
Synes du, at det er den rigtige måde at anvende dine skattekroner på?