Billedudstilling om Ridebanen på Ridebanen

#

Af Peter Brandi – Formand for Sport- Fritid og Kulturudvalget Nadja Hageskov (C)Foto: Peter Brandi©

Som en del af Museum Nordsjællands formidlingsarbejde, er der udarbejdet en billedudstilling om Ridebanens historie på Ridebanens sydlige ende.

Den blev åbnet fredag kl. 16, ved en lille højtidelighed og åbningstalen blev holdt af Formanden for Sport- Fritid og Kulturudvalget Nadja Hageskov (C). Hun sagde blandt andet følgende: ”Denne plads er mere end 300 år gammel og blev til i 1737 da Nicolai Eigtved tegnede haveanlægget. Det ses tydeligt på tegningerne at Ridebanen er med i den akse, vi også ser og fornemmer i dag.
I dag 300 år senere har vi stadig historiens vingesus i Hørsholm, og til det er vi heldige at have Museum Nordsjælland, til at formidle historierne.
Det gør de ved mange lejligheder, der er foredrag, arrangementer i ferier, de stiller op til Kulturdag og man kan komme på spændende vandringer og følge arkæologiske udgravninger, også med fortællinger.
Når nu Covid 19 har gjort sit indtog, så er jeg meget glad for, at I er kreative og i alle de 3 kommuner, som er sammen om MNS, har MNS lavet en fotoudstilling.
Aktuelt er Egnsmuseet som vi kender det, lukket for gæster idet der arbejdes på en udstilling om oplysningstiden.
Det er ingen hemmelighed, at vi ønsker at få de bygninger det tidligere Jagt- og Skovbrugsmuseum havde til huse .
Det arbejdes der hårdt på fra Museum Nordsjælland, også med en større udgave af historien omkring oplysningstiden, især fordi den historie passer i vores Hirsholm kontekst.
Tilbage til dagens udstilling – der er billeder og forklarende tekst, så det vil jeg ikke sige så meget om.” Med disse ord erklærede Nadja Hageskov udstillingen for åben.

Museumsinspektør og arkivleder MNS Hans Jørgen Winther Jensen – Foto. Peter Brandi©

Efterfølgende blev ordet givet til Museumsinspektør og leder af Lokalarkivet i Hørsholm Hans Jørgen Winther Jensen, der gav mange interessante informationer om pladsen. Vi skal her nævne et par stykker.

”Navnet, Ridebanen, optræder allerede i 1740-1770. Mange aktiviteter, hvoraf nogle er afbildet her. Den vigtigste begivenhed finders der ingen billeder af, så den vil jeg prøve at beskrive lidt senere.
Hirschholm Slot fik sin færdige form 17330-1744.
Kongeparret ville gerne have en by i nærheden af slottet – slottet kunne kaste glans over byen og forhåbentlig omvendt. Derfor udarbejder hofbygmester Eigtved et forslag til en plan for byen. På en af plancherne ses en rekonstruktion af planen, som er sat sammen med et kort/en tegning fra ”Den danske Vitruvius” af slots- og haveanlægget.
Her kan man se en åben plads, der skulle have været et torv. Byen blev imidlertid aldrig rigtig til noget, og den åbne plads blev så til Ridebanen.

Dyrskuer, cirkus, kaninudstillinger osv. har været afholdt her nogle af dem har kastet billeder af sig, som man kan se her. Men ikke den vigtigste begivenhed.

Bondeoprøret i 780 – eller rettere afslutningen
1761 kom landboreform og arvefæste. Der var pligtarbejde – avlshoveri. Avlshoveriet blev afskaffet i stedet kom der en høj afgift, de såkaldte hoveripenge. Men pligtarbejdet ved vejen skal bønderne fortsat præstere. I 1778 starter arbejdet på to nye vejstrækninger. Der var advarende røster om at bønderne ikke både kan klare vejarbejde og hoveripenge.
I 1779 var der overvejelse i Hoffet og Centraladministrationen om emnet; konklusionen blev, at bønderne skulle fortsætte med begge dele.
4. september 1780 mødes en del bønder på Hørsholm Hovedgade, 5. september møder 150 an op ved Hesselrød, man begiver sig på vej til Fredensborg Slot. Man gjorde ophold ved Ebbekøb Vang, og 4 mand sendes til slottet. To kommer ind og får foretræde. En af dem er Peder Jensen fra Sjælsmark. Det kommer der ikke så meget ud af. Så de forsamlede bønder på Ebbekøb Vang svor, at men ikke ville genoptage vejarbejdet.
Næste dag møder bønderne ikke op, hvilket er lig med oprør.
Der bliver givet ordre til at pågribe hovedmændene. De stod nu til dødsstraf, men relevante personer gik i forbøn for dem, så straffen blev mindre.
For at få straffen forkyndt og effektueret blev bønderne beordret til at møde op på Ridebanen.

Fra venstre, Ole Lass Jensen museumsdirektør MNS, Nadja Hageskov (C) og Hans Jørgen Winther Jensen – Foto: Peter Brandi©

Formelt set var de stakkels bønder nu hjemfalden til den strengeste straf, men kongen ville lade nåde gå for ret. De formastelige skulle dømmes til strafarbejde på Kronborg Slots fæstningsværker. For at kongemagten/myndighederne kunne forkynde denne straf, og ikke mindst for at finde frem til hvem der skulle straffes og hvem der gik fri, indkaldtes alle godsets 200 bønder til Ridebanen.
Her kom så i november/december godsets 200 bønder, fra Nivaa i nord til Birkerød i syd, fra Rungsted i øst og Bloustrød i vest. De stod på Ridebanen, hvor de var omgivet af 4 husareskadroner i alt 576 menige soldater til hest.
Den kongelige resolution blev læst op:
De fik nu at vide, at en række mænd, hvis navne blev læst op var idømt strafarbejde ved fæstningsværket på Kronborg, den omtalte Peter Jensen var blandt dem. Desuden skulle der udpeges nogle af de fremmødte bønder, der skulle lide samme straf.
Straffen blev eksekveret De dømte blev sendt til Kronborg. Dog skal det retfærdigvis siges, at det ikke varede længe før de alle var på fri fod igen. Det skyldtes dels, at mange gik i forbøn for dem, og dels at hoffet på Fredensborg (arveprinsen) måske tidligt i forløbet havde givet bønderne falske forhåbninger.”

Billede af Garderhusarerne, under en opvisning under første verdenskrig, hvor de lå i Hørsholm, som en del af sikringsstyrken – Foto: Peter Brandi©

Hans Jørgen Winther Jensen omtalte flere begivenheder, der er afbildet på udstillingen. Så læg vejen forbi, og se udstillingen.

da_DKDansk
en_GBEnglish (UK) da_DKDansk