Fastelavns Safari for hele familien

#

Af Peter Brandi – Arkivfoto: Peter Brandi©

Hørsholm Rungsted floorball klub arrangerer et Fastelavns Safari for hele familien.

Fastelavn Safari for hele familie i Karen Blixens fodspor og andre naturskønne områder.
Det handler om at få sig rørt, og få et smil på læben. Nu hvor børnene er afskåret fra at holde fastelavn sammen. Derfor arrangerer Rungsted Hørsholm floorball klub fastelavn fastelavn-safari søndag den 14. februar, hvor alle er udenfor og i egen boble på højst 5 personer.

”Vi prøver at gøre noget for medlemmer, og vi vil også gerne gøre noget for kommunens øvrige børnefamilier, selvom man ikke spiller floorball. Så i disse svære Corona tider afholder floorball klubben et gratis arrangement, som kommunens børnefamilie hellere end gerne må deltage i, hvis de har lyst”, siger Flemming Dengsø fra Hørsholm Rungsted floorball klub.

Der er 2 ruter, som man kan vælge imellem og hver familie bestemmer selv hvilken rute de vil tage – Rungsted Ruten kan tages i tidsrummet kl. 10-12 og Hørsholmruten kl. 14-16.

Ved at gå ind på app’en WOOP – vælges ruten, som man vil følge. Der vil være en masse sjove spørgsmål undervejs omkring fastelavn og om de forskellige seværdigheder, der møder en på turen.

Tag billeder undervejs – for hver selfie man tager ved en af seværdighederne, får man et lod i puljen og dobbelt op hvis man er klædt ud

Der trækkes lod om et fuldt hjemme træningssæt – med gulv, mål, bolde og målmand til en værdi af 2.100 kr. Alle der har indsendt mindst et billede er med i lodtrækningen. Der er også præmie til bedste, sjoveste udklædning – både til børn og voksne.

Tilmeld dig her
Nærmere detaljer findes her, hvor man også kan tilmelde sig, her finder du også de aktuelle oplysninger om arrangementet. Se https://www.facebook.com/events/139241594623221/

da_DKDansk