Kategorier
Seniorer

Hvem skal være Årets Frivillig 2021

Arkivfoto: Peter Brandi© Så er det igen tid til at kåre ”Årets Frivillig” blandt de mange borgere, der yder en stor indsats med frivilligt socialt og humanitært arbejde i kommunen. ”Nu skal vi tilbage til virkeligheden. Vi trænger til, at alle må og vil genoptage deres frivillige arbejde. Det er mit håb, at vi hurtigt vender…

Arkivfoto: Peter Brandi©

Så er det igen tid til at kåre ”Årets Frivillig” blandt de mange borgere, der yder en stor indsats med frivilligt socialt og humanitært arbejde i kommunen.

”Nu skal vi tilbage til virkeligheden. Vi trænger til, at alle må og vil genoptage deres frivillige arbejde. Det er mit håb, at vi hurtigt vender tilbage til normale tilstande. For såvel de, som har glæde af frivillig hjælp, og de som yder en frivillig indsats. Kærlighed og menneskevarme går begge veje! ”udtaler formand for Social- og Seniorudvalget Thorkild Gruelund.

Formand for Social- og Seniorudvalget Thorkild Gruelund (Q) – Foto: Peter Brandi©

Kriterier for kåring
Alle er velkomne til at indsende forslag til Årets Frivillig 2021.
Forslagene skal være velunderbyggede i forhold til ét eller flere af de kriterier, der er lagt til grund for udvælgelsen.

Udvælgelseskriterierne er:

  • Mange års frivillig indsats
  • En særlig indsats inden for et bestemt område
  • En særlig indsats på et bredere område

Forslag indsendes til Hørsholm Kommune, Center for Sundhed og Omsorg, Slotsmarken 15, 2970 Hørsholm, att. Michelle Just Johannsen eller til mjj@horsholm.dk senest den 2. august 2021.

Den endelige afsløring af Årets Frivillig 2021 vil finde sted på det årlige arrangement for kommunens frivillige den 18. august 2021.

Udvælgelseskomitéen består af borgmester Morten Slotved, formand for Social og Seniorudvalget Thorkild Gruelund, formand for Seniorrådet Lisbet Schmølker, bestyrelsesformand for Frivilligcenter og Selvhjælp Hørsholm Lars Bjørck Olsen, direktør Jan Dehn og konsulent Michelle Just Johannsen.

Peter

da_DKDansk