Fra venster Bo Bilde, Svend Erik Christiansen, Stine Pagh, Marcus Guldager, Caroline Victoria Christensen, Dickte Noël Toft – Pressefoto
Gruppen oplyser til Hørsholm Nyheder at de har følgende valgprogram:
”Vi går til valg på at vores børn skal have de bedste vilkår for deres opvækst.
Vi går til valg på, at ældre skal sikres en anstændig behandling i kommunen. Der skal være tilstrækkeligt personale på plejehjem, hjemmepleje, skoler og daginstitutioner.
Vi går til valg på, at der skal turbo på den grønne omstilling, og at vi skal behandle vores natur bedre end vi gør i dag.
Vi går til valg på, at der bør skaffes flere billige boliger, så også almindelige mennesker har mulighed for at bosætte sig i Hørsholm, almennyttige boliger, andelsboliger men også almindelige mindre rækkehuse.
Velfærdsstaten er grundlæggende en socialdemokratisk opfindelse og vi kan ikke lade være med at understøtte og udvikle den. Heldigvis er næsten alle partier grundlæggende enige om ideen, men overfor deres hede drømme om skattelettelser kan velfærden i Hørsholm komme under pres.”
Kandidatlisten:
- Svend Erik Christiansen, 75 år, tidligere borgmester i Fredensborg-Humlebæk kommune.
- Dickte Noël Toft, 48 år, chefkonsulent i Bispebjerg Hospital, formand for forældrebestyrelsen på Usserød skole.
- Marcus Guldager, 23 år, stud økonom KU, ansat i FH. Formand for Sundhedsudvalget og for Børn og Ungeudvalget i Hørsholm kommune.
- Stine Pagh, 39 år, Chefkonsulent i forsikring og pension, arbejder med ansvarlige investeringer og hvordan F & P kan bidrage til den grønne omstilling.
- Caroline Victoria Christensen, 24 år, bachelor i psykologi, Kirkesanger, Gruppeterapeut i GirlTalk.
- Bo Bilde, 58 år, Chefkonsulent og teamleder i Danmarks Statistik arbejder med dataindsamling til statistik og forskning