Kategorier
Historie

Hestetyveriet en kold december nat 1659

Af Kristoffer Schmidt – Illustration: Udsnit af Laurens Baratas maleri af Frederiksborg Slot 1652. I højre side ses delvist lystslottet Sparepenge og de ladebygninger, hvorfra man stjal den svenske konges livheste i 1659. Foto: Nationalmuseum, Sverige. Tiden mellem 1657 og 1660 kan betragtes af som nogle af de mest skæbnesvangre år i Danmarkshistorien. Her gennemlevede…

Af Kristoffer Schmidt – Illustration: Udsnit af Laurens Baratas maleri af Frederiksborg Slot 1652. I højre side ses delvist lystslottet Sparepenge og de ladebygninger, hvorfra man stjal den svenske konges livheste i 1659. Foto: Nationalmuseum, Sverige.

Tiden mellem 1657 og 1660 kan betragtes af som nogle af de mest skæbnesvangre år i Danmarkshistorien. Her gennemlevede man to alvorlige krige mod Sverige, kendt som Karl Gustav-Krigene. Den første (1657-1658) resulterede i et sviende nederlag til danskerne. Under den anden (1658-1660), lykkedes det danskerne – trods svensk besættelse af store dele af Sjælland – at modstå presset fra de svenske tropper, og her især belejringen og den efterfølgende storm på København i 1659.

Fra dansk side benyttede man sig ofte af en krigstaktik, der bedst kan betegnes som regulær guerillakrig. Eksempelvis i Nordsjælland hvor en lille gruppe af medsammensvorne blev anført af ridefogeden på Hirschholm – Lorenz Tuxen. Tuxen var idemanden bag flere vovede anslag mod svenskerne. Her kan nævnes et kidnapningsforsøg af den svenske konge, indsmuglingen af efterretninger om den svenske storm på København samt et mislykket tilbageerobringsforsøg af Kronborg. Et af Tuxens mere kuriøse anslag fandt sted i julemåneden 1659.

En december nat skibede en lille gruppe af danske soldater, i ly af mørket, ud fra København. Målet var Karl 10. Gustavs livheste, som stod i en staldbygning ikke så langt fra Frederiksborg Slot. Ved hjælp af mindre både sejlede gruppen langs Øresundskysten og gik i land omkring Rungsted. Herfra bevægede gruppen sig ind i landet ved hjælp af en lokalkendt. Da man nåede staldbygningen, var døren låst, men den snarrådige lokalkendte bankede bare på døren og narrede svenskerne til at åbne. Gruppen formåede nu at overmande de svenske vagter og få adgang til stalden. Her tog hver mand to heste med sig, mens de resterende blev slået ihjel. Man red nu så hurtigt hestene kunne tilbage til København via Kongevejen. Patruljerende svenske tropper stoppede dem ikke, og da man nåede København, forårsagede en afledningsmanøvre, at rytterne med de stjålne heste kom i sikkerhed bag byens volde.

da_DKDansk