En isvinter for næsten 200 år siden – 1. del

Af Carl Ness (1933) – Illustration: Fiskere på isen ved Tisvilde 1922.

Den 26. januar 1823 skete der i Gilleleje en begivenhed, som bragte sorg og uro ind i mange hjem, en begivenhed, hvis dramatiske enkeltheder var så usædvanlige, at den i lange tider efter blev et stående samtaleemne, og endnu den dag i dag huskes af de ældste i byen som mundtlig overlevering fra deres forældre.

Vinteren 1823 var en isvinter af den gode gamle slags. Sneen lå alenhøjt i skovene, og på havet drev isen omkring. Det kneb for fiskerne at bjerge føden på ”de blå marker”. Den nævnte dag sejlede en del både fra Gilleleje ud for at drage garn, og for de flestes vedkommende lykkedes det også at få draget dem og komme tilbage til lejet, som den gang endnu ikke havde fået havn.

Men en båd lykkedes det ikke at slippe ud af ismasserne. Den stærke storm bevirkede, at isen skruede op omkring båden, og for at gøre stillingen endnu værre, lagde en stærk rimtåge sig samtidig over havet og skjulte land og hav for de i isens vold værende fiskere. I båden befandt sig fiskerne Christian Carlsen, Hans Carlsen, Lars Mogensen, Lars Rasmussen og 3-4 fiskere til, hvis navne dog ikke mere erindres.

Båden drev med strømmen i vestlig retning, og i otte dage og nætter vedvarede denne skrækkelige sejlads. I otte dage og nætter lå tågen tæt over havet, og i hele denne tid måtte fiskerne døje kulde og tørst og ernære sig af de rå fisk og muslinger, som fandtes i båden. For at holde varmen sad fiskerne tæt sammen med ryggen mod hverandre.

Den syvende dag var stillingen blevet så uholdbar, at fiskerne besluttede at forsøge en vandring ind over isen for at nå land, men isen var på flere steder i drift, og de måtte vende tilbage til båden. Denne vandring var nær blevet deres sidste, idet der var våger i isen, og for at undgå disse måtte de gøre omveje. Kristian Carlsen styrtede i en våge. Dødtræt og udmattet af de hårde strabadser bad den stakkels mand sine fæller om at lade ham blive i vågen for at få en ende på de forfærdelige lidelser. De halede ham dog op, og sammen vendte de ulykkelige folk i en elendig forfatning tilbage til båden, hvor de tilbragte en skrækkelig nat. Fortsættes i morgen …

Historien er et uddrag af Carl Nees artikel ”I Isens vold”, bragt i Gilleleje Museums årbog 1933.