Af Carl Ness (1933) – Illustration: Fiskere på isen i 1960.
Den 26. januar 1823 skete der i Gilleleje en begivenhed, som bragte sorg og uro ind i mange hjem. Det var isvinter, og en båd fyldt med fiskere – Christian Carlsen, Hans Carlsen, Lars Mogensen, Lars Rasmussen og 3-4 fiskere til, lykkedes ikke at slippe ud af ismasserne. Båden drev med strømmen i vestlig retning i otte dage og nætter, og her følger fortsættelsen af fortællingen fra i går om deres prøvelser:
Den anden februar begyndte isen igen at skrue stærkt, og i løbet af formiddagen knustes båden af ismasserne. Nu var der kun én udvej tilbage: at forsøge at nå land over isen, inden natten faldt på, og atter slæbte den lille skare sig hen over de endeløse ismasser indhyllede i tågen.
Men nu var også lidelsens bæger tømt til bunden, og frelsen nærmede sig. Fiskerne hørte haner gale og hunde gø inde på land, og oplivede deraf fortsatte de vandringen og nåede også kort efter i land. Tæt ved stranden lå et lille skovløberhus, hvortil fiskerne styrede deres skridt. I huset var børnene alene hjemme, men de fik snart hentet forældrene, og efter en kort forklaring blev mad og drikke sat frem, og fiskerne blev iført varme klæder. Fiskerne var kommet i land ved Norsminde, tre mil fra Århus.
Nogle dage efter blev fiskerne kørt til sygehuset i Århus, hvor den 22-årige Lars Mogensen kort efter døde som følge af forfrysninger. Efter at være kommet nogenlunde til hægterne igen, sejlede fiskerne til Gilleleje, hvor man naturligvis havde opgivet alt håb.
Efterretningen om deres vidunderlige frelse nåede først til Gilleleje en måned efter deres ankomst til Norsminde, og da denne efterretning spredtes omkring på Sjælland, foranstaltede Det Kongelige Teater en aften til fordel for fiskerne, ved hvilken lejlighed en af fiskerne – Lars Rasmussen – præsenteredes på scenen iført fuld sømandsdragt.
De forfærdelige dage og nætter i det isfyldte Kattegat fik slemme legemlige følger for de fleste af deltagerne. Som nævnt døde Lars Mogensen, og Hans Carlsen mistede tæerne, som der var gået koldbrand i. Christian Carlsen fik en skade på det ene øje, hvorved det blev berøvet synsnerven.
Historien er et uddrag af Carl Nees artikel ”I Isens vold”, bragt i Gilleleje Museums årbog 1933.