Posted in

Venstre var med i beslutningen om lukkeuger

Af Maj Allin Thorup – Privatfoto

Ann Lindhardt skriver i et debatindlæg den 5. januar, at Venstre ønsker en ny drøftelse om lukkeuger i dagtilbud.

Det til trods for, at Venstre var en del af den beslutning, som et enigt Børne- og Skolevalg traf på udvalgsmødet den 16. december, for mindre end 3 uger siden.

Det til trods for, at Venstres medlem af Børne- og Skoleudvalget, Kristian Nørgaard Jensen, i en pause på mødet ringede og konfererede med Gruppeformand, Ann Lindhardt, før Venstre stemte for beslutningen. Eller mere korrekt for beslutningerne.

For først skulle udvalget enstemmigt beslutte at gøre punktet til et beslutningspunkt. Derefter vedtog udvalget enstemmigt – med deltagelse af både Konservative, Socialdemokratiet og Venstre, at vedtage en mindre restriktiv praksis for lukkedage.

Venstre ved du, hvor du har…?

da_DKDansk