Af Ann Lindhardt, gruppeformand og medlem af kommunalbestyrelsen (v) – Privatfoto
Kære Borgmester, Hørsholm Kommune har kontaktet lokale restauranter med ønsket om at indgå samarbejdsaftaler om rabatordninger for Hørsholm Kommunes omkring 1500 ansatte. Dårlig timing og et initiativ helt uden politisk forankring. Hvorfor havner Hørsholm med denne sag? Fordi der mangler politisk lederskab.
Restaurationsbranchen er blandt de brancher, der har haft det rigtig svært under Corona-pandemien. Den har mistet rigtig megen indtjening pga nedlukning og masse aflysninger. Jeg har fuld forståelse for, at restauranter har reageret og er blevet frustreret efter henvendelsen. Man skal huske på, at det snart er 2 års frustration, der kommer til udtryk her.
Denne henvendelse til restauranter har IKKE været diskuteret og forankret politisk. Beslutningen som man kan læse en direktionsbeslutning, men i sidste ende er det Borgmesterens ansvar, det er en Ommer! Hr. Borgmester.
Det sætter vores administration i et dårligt lys og er ikke mindst utrolig dårlig reklame for vores Hørsholm. Når Hørsholm i forvejen er helt i bund med erhvervsvenlighed i Danmark – så hjælper dette jo ikke ligefrem.
Heldigvis var der vågne Venstrefolk, der gav lyd fra sig og var med til at stoppe disse henvendelser, før beslutning om henvendelsen er blevet politisk diskuteret. Dette skal politisk behandles, i samhør med vores erhvervsliv på et kommende møde i Erhvervsrådet, som jeg også kan se der nu bliver lagt op til.
Princippet er vigtigt
Sådanne beslutninger skal være politisk forankret, fordi princippet er vigtigt, og derfor burde dette have været forbi økonomiudvalget. Vi må huske på, at vi ikke kan sidestille os med private virksomheder eller fagforeninger som Borgmesteren udtaler i medierne.
Det er en utrolig dårlig timing på henvendelsen, Intentionen har sikkert været god, men det kan sagtens opfattes som ubetænksomt – og det kunne have været undgået, hvis det havde været diskuteret politisk.
Det er ikke usædvanligt, at virksomheder forsøger at fastholde personale med aftaler. Men hvor går grænsen? Det skal politisk diskuteres. Rabataftaler kræver, at man holder tungen lige i munden og må kun bruges i henhold til et fastlagt forretningsgrundlag. Man kunne starte med vores egne kommunale faciliteter såsom svømmehallen og skøjtehallen