Kategorier
Børn og skole

Den nye pavillon i Ulvemosehuset indvies onsdag den 4. maj

Af Peter Brandi – Pressefoto af pavillonen Formand for Børne- og Skoleudvalget Maj Allin Thorup (C) “Den 4. maj indvier vi den nye flotte pavillon ved Ulvemosehuset. Det ser jeg virkelig frem til! Børn og medarbejdere får nogle rigtig fine nye lokaler med spændende aktivitetsrum, godt med plads og gode lysforhold,” siger formand for Børne-…

Af Peter Brandi – Pressefoto af pavillonen

Formand for Børne- og Skoleudvalget Maj Allin Thorup (C)

Den 4. maj indvier vi den nye flotte pavillon ved Ulvemosehuset. Det ser jeg virkelig frem til! Børn og medarbejdere får nogle rigtig fine nye lokaler med spændende aktivitetsrum, godt med plads og gode lysforhold,” siger formand for Børne- og Skoleudvalget Maj Allin Thorup (C).

Og så er det Blomstens Dag, hvor forældre og bedsteforældre kommer og er med til at plante nye krydderurter og blomster. Det er første gang siden corona, der kommer et socialt arrangement. Så der er mange ting at glæde sig over den 4. maj.

Ulvemosehuset har fået opstillet en ny pavillon for at huse flere børn og få plads til et aktivitetsrum. Medarbejdere og børn er allerede i gang med at indrette, og der er stor begejstring at spore.

Ragna, der er medarbejder i Ulvemosehuset, skal have sin nye hverdag i pavillonen: ”Sammen med børnene er vi allerede i gang med at indrette. Og her er så dejlig meget plads. Vi får luft omkring os og det giver rum for ro og fordybelse – og vilde lege!

Susanne er også medarbejder og har været en del af forløbet med at tegne og indrette på papiret: ”Det er et fantastisk hus med lys og luft, og det er så godt, at det nu virkelig er her. Det er super med køkkener på stuen, så børnene fx selv er med til at putte i opvaskemaskinen og dermed er en del af den daglige rutine. Det øger selvhjulpenhed og giver også nogle nye pædagogiske muligheder.

Pavillonen huser to børnehavegrupper, og resten af huset kan naturligvis også benytte det nye aktivitetsrum.

da_DKDansk