Af Tim Grønnegaard – Tv. ses dragtspændet fra Helsinge, hvor gedemotivet er reduceret til et stiliseret dobbelt hornpar (foto: Phillip Nørgaard). Th. et spænde fundet på gravpladsen Sejlflod ved Limfjorden, hvor gederne er anderledes naturalistisk gengivet.
Geden er et dyr, det moderne menneske mest forbinder med den nuttede lille klappeged i zoo. I ældre tider har den haft en anderledes nimbus, associeret med utæmmet vildskab – tænk bare på Thors trækdyr med deres dystre dunder og heksene overskrævs på en buk på vej til Bloksbjerg. Først og fremmest har vi dog julebukken, som var unge mænd iklædt skind og skræmmende hornet maske, der som djævle gik fra gård til gård med dyrisk maskulinitet, og som i vore dage ses i en mere Disney-pæn udgave i børnenes ”slik eller ballade” til Halloween.
De to gedebukke dukkede op i en ny forklædning på en bakketop ved Helsinge, hvor Gribskov Kommunes nye administrationshus nu er ved at tage form. Her har der i yngre romersk jernalder og ældre germansk jernalder (ca. 350-450 e.Kr.) ligget en gravplads med vidt udsyn til alle sider. En af de døde havde et dragtspænde, en såkaldt sølvblikfibula, på sig. På den firkantede hovedplade af sølv var en indstemplet dekoration, der ved første blik virkede nonfigurativ og abstrakt: to streger, der fra midten spreder sig ud til siderne. Ved sammenligning med andre lignende spænder, hvor motivet er mindre stiliseret, kan man imidlertid se, at det er en stærkt stiliseret gengivelse af to geder med front mod hinanden, et motiv, som alle i samtiden formentlig kunne genkende på samme måde som ethvert barn i dag vil forbinde to streger over kors med kirken og Jesus. Mellem de to geder har stået en huslignende bygning, som de tilsyneladende river og flår i fra begge sider. Dette skildrer formentlig en velkendt myte, som i dag er gået i glemmebogen. Julenødden til arkæologerne og alle andre, der vil være med, er derfor at forsøge at tolke, hvad denne myte har gået ud på, og hvorfor man har ønsket at skilte med den udenpå tøjet.
Dansk 
English (UK)