… Koster mange penge

Af Severin Tobias Mortensen – Billede: Borgerkrigsmønt fra 1319-1332, slået i Roskilde. Fundet ved Søborg Vest.

Det er ikke til at komme uden om. Inflationen har ramt os. Hårdt! Det gør ondt på pengepungen, ikke mindst her i december. Der er dog en pointe med denne lidt nedslående konstatering – det har også set sort ud før i tiden.

Mønter fra tidsrummet mellem ca. 1241-1377 – fra Erik Plovpenning til Valdemar Atterdag – går i dag traditionelt under fællesbetegnelsen borgerkrigsmønter. Tidligere, såvel som senere i historien, var denne periode stærk influeret af politisk uro, lumskeri, magtkampe, jalousi og ikke mindst mord i kongefamiliens egne rækker. Lidt forsimplet bundede manglen på stabilitet i, at tronfølgen i det danske område var et valgkongedømme i modsætning til vores nuværende arvekongedømme, hvor den førstefødte overtager tronen. Det var dog ikke ualmindeligt i middelalderen, at kongens bror overtog magten.

Borgerkrigsmønter er dem, der findes flest af med metaldetektor i Danmark, og her er Nordsjælland bestemt ikke en undtagelse. Særligt ved middelalderlige knudepunkter, som f.eks. omkring Søborg Slotsruin, er der blevet fundet mange hundrede. Med tiden blev borgerkrigsmønterne støt, men sikkert, devaluerede. Og de gik fra at være sølvholdige til næsten kun at udgøres af rene kobberlegeringer.

Ser man nærmere på borgerkrigsmønternes prægninger, der består af intet mindre end 680 individuelle typer, er det tydeligt, at det har været afgørende for kongemagten at fremvise sit stærke tilhørsforhold til gud og kirken. Kongen var regerende “af Guds nåde”. Kongens position var ikke til diskussion. Det kristne samfund kunne ikke eksistere uden kongen. Særlig det kristne kors er et gennemgående symbol på mange af borgerkrigsmønterne gennem hele perioden, sådan som det kan ses på billedet. Der findes også prægninger med en mere totalitær og krigerisk sfære, hvor symboler som sværd og tårne pryder mønterne.

I løbet af 1300-tallet brød det daværende danske møntvæsen sammen. Den udbredte mistillid til de forskellige regenters udmøntninger i sammenhold med inflationen førte til, at det primært blev udenlandske mønter, heriblandt særligt tyske mønter fra købstæderne, der cirkulerede i Danmark. Møntvæsenet i Danmark blev først så småt genoprettet i starten af 1400-tallet.

Historien har det med at gentage sig, men forhåbentlig ikke så meget, at vi i den nærmeste fremtid kasserer vores danske kroner til fordel for euroen for at betale julens udgifter.