Af Jeppe Boel Jepsen – Billede: De ministerio dæmonum – om vætternes gerninger fra den svenske Ærkebiskob Olaus Magnus ”Historia de gentibus septentrionalibus” – Historien om De Nordiske Folk. Trykt i Rom i 1555.
De fleste i dag forbinder nisser med jul og hygge. Og julenissen er da også en gammel dansk tradition, men den er ikke engang 200 år gammel. Den katolske ærkebiskop Olaus Magnus skrev i landflygtighed fra reformationen en skildring af små væsner, som bor i naturen og på gårde i de skandinaviske lande medfulgt af et tryk fra bogen. Fortællingen og billedet bliver hver jul fremvist som den første afbildning af en nisse. Olaus Magnus beretter at ”sådanne væsener mange steder i de nordiske landes ende (i enhver bogstavelig forstand hvor Satan har sit sæde) gennem utrolige bedrag i varierende former præsenterer sig for deres beboere, men så forvolder skade på dem, når de huserer, de vælter huse, skader kvæget, ånderne hærger og skader pløjemarker og ødelægger gårde og brønde. Alt dette og endnu mange andre hemmelige, eller rettere åbenbare Djævelens viljer.” Magnus skrev sin beretning netop som hekseforfølgelserne begyndte at tage til, og her kom vætterne til at spille ind. De blev til satans hjælpere, til dæmoner eller små djævle, som heksene plejede omgang med. Heksene kunne berette om, hvorledes de havde mødt disse væsner og fået Helschot, elleskud, til at forgøre både dyr og mennesker. Dette medførte, at heksene blev dømt til at blive renset i ilden, hvilket vil sige brændt på bålet.
Som århundrederne gik, og heksejagten gudskelov gik i sig selv igen, forsvandt også nisserne fra de lærdes opmærksomhed. Indtil julen 1836, hvor guldaldermaleren Constantin Hansen, som netop havde modtaget et legat til et studieophold i Rom, inviterede de øvrige danske kunstnere i Rom til et juleselskab. Blandt de inviterede var Bindesbøll, Rørbye, Marstrand, Küchler, Blunk, Sonne og Thorvaldsen. For at skabe en hjemlig og landlig stemning havde Hansen tegnet små gårdboer, altså nisser, klippet dem ud og brugt dem som pynt. Nisserne optrådte i forskellige opstillinger, hvor de legede, sloges om grød og prøvede kræfter med katte. Kravlenissen var dermed født.
Nissens endelige forbindelse til julen kom med Hans Scharlings meget populære roman ”Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard” fra 1862, hvori julenissen for første gang omtales. Romanen er flere gange filmatiseret under titlen ”Nøddebo Præstegård”. Den i romanen beskrevne Nøddebo Præstegård er dog fiktiv, og har desværre intet med Nødebo ved Hillerød at gøre.
Fra fortidens farlige væsner på gården, over kirkens grusomme heksejagter og danske guldalderkunstnere i Rom, er nisserne i dag flyttet ind i vores hjerter. De pryder i disse dage mange hjem og kontorlandskaber og er nu et symbol på hygge og julestemning.
Dansk 
English (UK)