Kategorier
Kend din by

Hørsholm Bymidte

Af lokalhistoriker Lisbet Hein – Foto: Hovedgaden 29. Lokalarkivet i Hørsholm. Igennem 1960’erne og 70’erne voksede befolkningstallet i Hørsholm eksplosivt. Ved periodens start boede der omkring 6.000 i kommunen – i slutningen omkring det tredobbelte. Der var vækst i alle kommunerne nord for København, men ikke mindst Hørsholm var en attraktiv tilflytterkommune. Gode trafikforbindelser, grønne områder, stort udbud…

Af lokalhistoriker Lisbet Hein – Foto: Hovedgaden 29. Lokalarkivet i Hørsholm.

Igennem 1960’erne og 70’erne voksede befolkningstallet i Hørsholm eksplosivt. Ved periodens start boede der omkring 6.000 i kommunen – i slutningen omkring det tredobbelte.

Der var vækst i alle kommunerne nord for København, men ikke mindst Hørsholm var en attraktiv tilflytterkommune. Gode trafikforbindelser, grønne områder, stort udbud af byggegrunde, lav skatteprocent og velfungerende institutioner – alt sammen forhold, der virkede tiltrækkende på potentielle nye borgere. Men væksten havde også en bagside.  De åbne marker omkring bymidten forsvandt, og trafikpresset nødvendiggjorde flere vejomlægninger og aflastningsveje.

For den lokale handel betød befolkningsvæksten store muligheder.
 I 1969 blev Hovedgaden gjort til gågade, og med beplantning, flisebelægning og på andre måder samarbejdede kommunen og handelen på at skabe et moderne og attraktiv handelsstrøg i bymidten.  Der var dog stadig en provinsby-præg over bymidten, indtil en gruppe investorer så potentialet i at få opført et moderne butikscenter Hørsholm. Det blev det nuværende Hørsholm Midtpunkt som stod klart i 1972.

Lige syd for det nye Hørsholm Midtpunkt lå endnu i 1972 den store Hørsholm Klædefabrik. Fabrikken var under afvikling, og i 1976 lukkede den endeligt. En stor del af produktionsbygningerne blev revet ned, og først i 1988 blev dette ”hul” i bymidten lukket med opførelsen af Codanhus, Trommen og Hørsholm Bibliotek.

Hørsholm Midtpunkt – Foto: Lokalarkivet i Hørsholm

Bygninger omkring Gågaden i Hørsholm


Hørsholm Midtpunkt:
Hørsholm Midtpunkt er indviet i efteråret 1972. Dengang var det et temmelig imponerende byggeri og overdækkede storcentre var bestemt ikke hverdagskost. Med over 60 butikker og 800 p-pladser er ”Midtpunktet” et af sjællands absolut største butikscentre. ”Midtpunktet” er blevet renoveret i flere omgange – den største i 1996, hvor centret fik ovenlysvinduer, parkeringshus og hele 1.sal blev taget i brug med butikker, hvor der før havde været bibliotek. 

Trommen set fra bibliotekstorvet – Foto: Lokalarkivet i Hørsholm

Trommen:
Trommen blev bygget i 1987 af Hørsholm Kommune med Knud Munk som arkitekt. På stedet hvor Trommen er i dag, lå tidligere Hørsholm Klædefabrik, hvis bygninger nu for størstedelen er revet ned.
Trommen er kulturhus og rummer foruden Bibliotek også koncertsal og teaterlokaler og man kan holde konferencer, foredrag, møder mv. Kulturhus Trommen afholder mere end 200 årlige arrangementer, koncerter og forestillinger – og er dermed en af Nordsjællands hovedleverandører af kultur.

Hovedgaden 29:
Bygningen blev opført af bagermester Mørck i 1902, og kringlen over porten vidner stadig om husets historie. Ejendommen er det eneste borgerhus i Gågaden, der er bevaret fra dengang, Hørsholm endnu var en lille provinsby.

Hørsholm Klædefabrik – Foto: Lokalarkivet i Hørsholm

Hørsholm Klædefabrik, Hovedgaden 51:
Den eneste eksisterende bygning fra den gamle ”Hørsholm Klædefabrik” , som nu huser detailhandel. De øvrige fabriksbygninger er revet ned og grunden senere brugt til at opføre bl.a Kulturhus Trommen.
Klædefabrikken blev grundlagt i 1842 af en holstensk dugmager H.P.Lindloff, som havde arbejdet på Den Militære Klædefabrik i Usserød. Han startede under trange kår i lejede værkstedslokaler, men i løbet af de næste 20 år, købte han bygningen og udvidede med flere fabriksbygninger. Klædefabrikken var virksom helt op til 1976.

Det gamle rådhus set fra Ridebanen – Foto: Lokalarkivet i Hørsholm

Det gamle rådhus, Hovedgaden 1:
Den smukke røde bygning, blev indviet som Hørsholms første Rådhus i 1918. Arkitekten var B.S.Ingemann, som var stor ynder af renæssancen, og den tids rigt ornamenterede bygninger, hvilket tydeligt fremgår af resultatet. Selvom man i 1918 var fremsynede og havde indbygget udvidelsesmuligheder i bygningen, er pladsen for længst blevet for trang til at huse de kommunale forvaltninger og Rådhuset er flyttet til Ådalsparkvej, og sidenhen til Slotsmarken 13.

da_DKDansk