Kategorier
Kend din by

Hørsholms grønne portal

Af lokalhistoriker Lisbet Hein – Vejgennembruddet forberedes i 1962 – Foto: (Lokalarkivet i Hørsholm) Hørsholm Kommune har ambitioner om, at Usserød Kongevej fra Rungstedvej til Hørsholm Midtpunkt skal være ”Hørsholms grønne portal”. Men lige den vejstrækning har i årtier voldt kommunen problemer – faktisk helt fra 1963, hvor den blev anlagt: ”Omfartvejen” anlægges i 1962…

Af lokalhistoriker Lisbet Hein – Vejgennembruddet forberedes i 1962 – Foto: (Lokalarkivet i Hørsholm)

Hørsholm Kommune har ambitioner om, at Usserød Kongevej fra Rungstedvej til Hørsholm Midtpunkt skal være ”Hørsholms grønne portal”. Men lige den vejstrækning har i årtier voldt kommunen problemer – faktisk helt fra 1963, hvor den blev anlagt:

”Omfartvejen” anlægges i 1962 – 63
Lige siden 1700-tallet, hvor købstaden Hørsholm blev grundlagt, var Hovedgaden den eneste nord-sydgående vej gennem byen.  Da bilismen for alvor slog igennem o. 1960, gav det store problemer at få afviklet trafikken gennem Hørsholm by, især på den strækning af Hovedgaden, der i dag er gågade. Derfor besluttede kommunen at anlægge en ”omfartsvej” øst for Hovedgaden. I 1962-63 blev baghuse og haver mellem Hovedgaden og Dronningdammen ryddet, så der kunne etableres en ny trafikvej som alternativ til den smalle Hovedgade. Den nye vej var i realiteten en forlængelse af Usserød Kongevej, der indtil 1963 havde sin afslutning mod syd ved Hørsholm Klædefabrik. Efter at Hovedgaden blev til gågade i 1969, blev den nye vej ene om trafikafviklingen gennem bymidten.

Maj 1964: Trafikken afvikles både af den gamle hovedgade og den nye strækning af Usserød Kongevej. I 1969 blev Hovedgaden omdannet til gågade. (Lokalarkivet i Hørsholm)

Danmarks grimmeste vejkryds
Samfundsrevseren Poul Henningsen (PH) boede i Usserød og kom derfor jævnligt i Hørsholms bymidte i tiden omkring vejomlægningen. Han skal efter sigende have omtalt Hørsholm som ”Danmarks grimmeste vejkryds”, og køn var den nye vejstrækning da heller ikke. Hovedgadens huse vendte bagsiden ud mod den nye vej, og efterhånden som de tilbageværende baghuse blev ryddet, blev der anlagt parkeringspladser på arealet mellem Hovedgaden og den nye vej.

Juni 1969: Et kik over Hovedgaden og Usserød Kongevej til Dronningdammen. Der er kommet vejtræer langs vestsiden af Usserød Kongevej. (Lokalarkivet i Hørsholm)  

Vejtræer og forskønnelse
Sidst i 1960’erne begyndte Hørsholm Kommune på en ”forskønnelse” af Usserød Kongevej i form af plantning af vejtræer langs vestsiden – senere også langs østsiden. Det har fra starten været op ad bakke at få træerne til at trives, da den tætte trafik og vinterens vejsalt før eller senere har taget livet af de fleste. Også med opsætning af nye gadelamper, fornyelse af fortovsfliser og brolægning omkring busholdepladser har man forsøgt at bøde på det uharmoniske gadebillede. Men det er svært at gøre noget ved grundproblemet: At vejen ikke er et naturligt byrum, der er afgrænset af bebyggelse.

Da Hørsholm i 1989 fejrede sit 250-års byjubilæum, udskrev kommunen en arkitektkonkurrence, der gik ud på at indhente forslag til at omdanne vejstrækningen til en værdig ”byport” – en markering af, at man netop på dette sted bevæger sig ind i Hørsholm by. Blandt de indkomne forslag var der flere gode bud, men desværre ikke nogen, kommunen fandt det økonomisk realistisk at gennemføre.

da_DKDansk