Lys i mørket

Af Christina Seehusen – Lampeskår fra Salpetermosen i Hillerød.

Noget af det, vi glæder os mest over og hygger os med her i den mørke juletid, er at tænde lys i mørket. I byerne glimter lyskæder med gran og hjerter over gaderne, og i mange hjem bader levende lys december måned i et varmt og hyggeligt skær.

Hvis vi rejser tilbage i tiden, til stenalderen, flere tusind år før, der var noget, som hed jul, kan vi også i glimt ane lys fra lampernes skær de steder, hvor mennesker boede.

Det første menneskeskabte lys var bålet, hvor man kunne sidde og varme sig, lave mad og få lys i de mørke nætter. Men snart efter blev lampen opfundet. Med den kunne folk tage lyset med sig, også indenfor. I lampernes skær kunne folk sidde og hugge flint, skrabe skind, flette kurve, lave mad, male billeder, fortælle historier og se hinanden, selvom det var mørkt udenfor.

I Norden var folk nomader gennem jægerstenalderen og flyttede rundt med årstiderne efter de områder, hvor der var bedst mulighed for at skaffe den mad, man havde brug for. Også her har folk taget lamper med sig. Og da man i jægerstenalderens sidste periode, som kaldes Ertebølletid, begyndte at fremstille kar af keramik, var lamper noget af det første, man lavede af det nye materiale. Også fra bopladser i Nordsjælland er der fund af lampeskår: Både fra Nivå, fra Vedbæk og fra Salpetermosen i Hillerød kender vi skår fra stenalderens lamper. Lamperne var ganske ens over hele Østersøregionen og Nordeuropa, men kunne variere i størrelse efter behov. De består af en oval eller bådformet skål med tyk bund og tykke kanter. Ofte er skårene sværtet af sod og indimellem virker de nærmest fedtede i fladen. Skålen blev fyldt op med fedt eller tran, der kunne antændes med en væge af eksempelvis mos. Der er lavet forsøg, som viser, at en sådan lampe kan brænde 5 1/2 time med sælspæk som brændstof. En række naturvidenskabelige undersøgelser af fedtstofspor i stenalderlamper fra hele Østersøregionen har vist, at man brugte fedtstof fra fisk og havpattedyr som brændstof i lamperne. Men rundt omkring i verden har man benyttet stort set alle tilgængelige former for fedtstof til lamper, lige fra olivenolie, bivoks og talg til tran og fiskeolie. Det vigtigste i alle tilfælde var, at lamperne kunne bringe lys i mørket. Lamperne har sikkert dengang som nu – også været en kilde til varme og hyggeligt samvær i den mørke tid.