Ofret til vætterne

Af Jeppe Boel Jepsen – Billede: Det ofrede lerkar fra lertagningsgruben. Et kig ned i karret, mens museets konservator tømte det for jord, og lerklumpen kom frem. Hullet ved lerkarrets bund er stadig udfyldt af jord, men ses som en lys plet nederst, lige over bunden af lerkarret. Foto: Museum Nordsjælland.

Før nissen blev en del af julen, så var han en del af folketroen, nemlig som vætten. Vætter går langt tilbage i tid, helt tilbage til jernalderen. Vætter var væsner, som boede alle steder. De kunne bo i åer, træer og sten. De kunne bo i keramikovne, i væve, i huse – stort set over alt. Vætterne passede sig selv, i hvert fald så længe man respekterede dem. Ellers kunne de ødelægge mangt og meget i hverdagen på en jernaldergård.

Ved Museum Nordsjællands udgravninger i sommeren 2022, forud for anlæggelse af omfartsvejen ved Pårup nær Græsted, fandt museets arkæologer flere små offerfund, som måske har været til vætterne. Ofrene bestod af ubrændt og brændt ler, sten, fossiler, tidligere perioders oldsager og andre genstande, som jernalderens mennesker har samlet op i landskabet omkring dem. De er ikke ofret i helligdomme eller templer, men lige omkring, eller under fødderne, på de samme jernaldermennesker. Disse ofringer er resultatet af den nære tro, det vi i nutiden betragter som overtroen, der må have gennemsyret de små jernaldersamfund, på den samme måde som kan læses i beskrivelser af hverdagslivet på bondegårdene i tiden omkring 1890-1920.

For eksempel var der ved en større jernaldergård ofret en klump rå ler sammen med en blok af kvarts med slagmærker, en slagsten og et forstenet søpindsvin. At det ikke var tilfældige fund, vidner endnu et fund af en klump rå ler fra udgravningen. I en grube, hvor der var gravet ler, lå der nede i bundet et helt lerkar lagt ned som en ofring. Helt intakt var det dog ikke; der var slået lidt af randen, og der var også banket et hul ved bunden af karret. Tolkningen er, at karret var markeret som viet, og det måtte derfor ikke bruges af mennesker. Nede i karret fandt museets konservator nogle uanseelige, men interessante små fund. Der lå to sten og en klump rå ler. Netop fund af sten og rå ler kendes også fra andre udgravninger, hvor de indgår i sammenhænge, der må tolkes som sakrale, og dermed ikke naturlige. I Salpetermosen, syd for Hillerød, har museet gjort mange fund af sten i tørvelag, hvor de ikke naturligt hører til. Fra Bukkerup Langmose, ved Korinth på Fyn er der i mosen fundet lerkar slået i stykker, hvori der lå klumper af rå ler, også som ofringer.

De små uanselige ofre viser troen på nissens forfader, vætten, og minder os om, at man skal huske på de overnaturligvis væsner. Det gør mange af os jo heldigvis stadig i dag, når vi sætter grød op til nissen på loftet.