Arbejdsmændenes juletræsfest i 1950’erne – Som festen erindres i dag af en søn af en arbejdsmand

Af Hans Jørgen Winther Jensen – Billede: Vejlehus Rungstedvej 4 1950. Biografen ses til højre. Hørsholm Lokalarkiv.

Et af højdepunkterne i julen var juletræsfesten i Vejlehus´ biografsal arrangeret af Arbejdsmændenes Fagforening. Fagforeningernes Fællesorganisation havde også en juletræsfest. Men den kom vi aldrig til. Arbejdsmændenes juletræsfest blev afholdt hvert år den 28. december.

Når først dørene ind til selve biografsalen åbnedes, var alle trængsler glemt: Midt i salen stod det smukkeste juletræ, man kunne forestille sig. Ikke alene var det pyntet efter alle kunstens regler, men det nåede helt op til biografens loft. Der gik ikke mange sekunder, før de mest overgearede drenge fór rundt om træet for at få afløb for deres begejstring og forventninger. Inden det gik helt galt, dukkede julemanden op.

Det var hr. Olsen fra Hovedgaden 11, så vidt jeg husker. Han fik hurtigt styr på de balstyrige drenge, og med få midler og på gebrokkent nissesprog arrangerede han lege, som stort set drejede sig om at fare rundt om juletræet og komme først i mål. Jeg var hunderæd for julemanden. Jeg gemte mig altid bag mine to storesøstre for ikke at blive udvalgt til en af hans lege eller konkurrencer. Men legene fik en ende, og så var der fællesdans omkring juletræet: ”Højt fra træets grønne top” og ”På loftet sidder nissen”.

Når det var overstået, trængte alle til lidt forfriskning. De voksne fandt hurtigt frem til baren, og ungerne blev gelejdet ud til Vejlehus’ anneks, Pavillonen, en forhenværende cykelpavillon fra det hedengangne Rungsted Badehotel. Pavillonen var på et tidspunkt blevet købt af Vejlehus og bugseret op til Hørsholm til stor glæde for mange borgere fremover. Hér blev børnene trakteret med sodavand og godtepose, hvorefter de tumlede ned i biografsalen for at slappe af til en film med eksempelvis ”Fyrtårnet og Bivognen”.

Efter filmen var det tid til dét, som mange havde set frem til med spænding: Plyndring af juletræet! Alt stads skulle fjernes, inden træet under stor hurlumhej blev båret udenfor. Det foregik i bedste tovtrækkerstil. Nogle forsøgte at beholde træet i salen, mens andre var opsatte på, at få det trukket udenfor. Min storebror var i sit es og helt på dupperne. Han klatrede frygtløs op på de tyndeste grene af træet for at få fat i det eftertragtede julepynt. Vi har den dag i dag stadig kugler og julehjerter, som skyldes min brors indsats.

Imens træet således gik en krank skæbne i møde, var Poul Andersen begyndt at rumstere på scenen foran biograflærredet. Sammen med sit orkester var han i fuld sving med at stille instrumenter op til aftenens dans.

Dansegulvet blev fyldt, lige så snart Poul slog den første tone an på klaveret og sang sig igennem tidens slagere: ”Åh Marie a ve hjem til dej” og ”Texas gule rose”. Som timerne gik, fik de voksne overtaget både på dansegulvet og i baren. På det tidspunkt havde vi unger også været igennem adskillige svedige ”Skoma’r polka’er” og ”Skæve Thorvald’er”. Efter en aften med uforglemmelige indtryk gik turen hjemad, men denne gang med far i midten, så han havde nogen at støtte sig til.