Kategorier
Historie Kultur

Flugten fra Søborg Slot

Af Kjartan Langsted – Foto: Gryde fra 1200-tallet under udgravning Vi skriver år 1295, den 13. december om aftenen, lidt syd for Gilleleje. En kold vind blæser ind over Søborg Sø og får små bølger til at kruse på vandet. Kulden kan mærkes i kinder og ind i alle kroge, selv i de varme stuer…

Af Kjartan Langsted – Foto: Gryde fra 1200-tallet under udgravning

Vi skriver år 1295, den 13. december om aftenen, lidt syd for Gilleleje. En kold vind blæser ind over Søborg Sø og får små bølger til at kruse på vandet. Kulden kan mærkes i kinder og ind i alle kroge, selv i de varme stuer på Søborg. Vores ærinde her er at være vidne til en spektakulær flugt fra dansk middelalders svar på Alcatraz: Søborg. Her har prominente fanger som prins Buris været fængslet, men hidtil er det aldrig lykkedes nogen at flygte herfra.

Dette skal dog ændre sig denne december nat. Den fængslede er ingen ringere ind ærkebiskoppen af Lund, Jens Grand, den øverste kirkelige person i Danmark. Han var faldet i kongens unåde grundet mistanke om en alliance med de fredløse, der var kendt skyldige i kongemordet i Finderup Lade. Ved hjælp af et reb, en hest og et skib lykkedes det ham at flygte i samarbejde med borgens kok – i Ingemanns skildring bliver han kaldt for Morten Madsvend.  Det hele var perfekt timet: Borgfogeden og store dele af mandskabet var taget på jagt ved Tikøb, og ud for stranden ved Nakkehoved ventede et skib. Fra fangetårnet klatrede de ad et reb ned i borggården, en hest blev taget fra stalden, og de kunne ride til stranden, hvor skibet samlede dem op og bragte dem i sikkerhed på Hammershus. Sådan endte Jens Grands halvandet års fængselsophold på Søborg, og mon ikke han i 1295 havde en god jul på Hammershus? 

727 år efter Jens Grands flugt blev denne fortælling aktuel igen, for her foretog Museum Nordsjælland en arkæologisk undersøgelse af Søborgs sydlige forborg. Ved undersøgelsen fik vi hjælp af en amatørarkæolog, der afsøgte det fredede område med sin metaldetektor, noget der kun er tilladt i samarbejde med museet. I den forbindelse dukkede der en fin kobbergryde frem. Den var noget mast i den ene side, men ellers ganske hel. Gryden må have været en del af borgens køkkengrej og må havde været kostbar. Den er dateret til 1200-tallet – med andre ord kunne den meget vel være fra Jens Grands tid. Hvorfor den lå her mellem murbrokker, sand og mørtel er et godt spørgsmål. Man kan dog ikke lade være med at fantasere. Måske blev den smidt ud af køkkenet i ren arrigskab over kokkens hjælp til Jens Grands flugt natten den 13. december 1295.

da_DKDansk