Kategori: Kend din by

Af Lisbet Hein – Foto: Hørsholm Kirkegård/Museum Nordsjælland

På Hørsholm Kirkegård er der en mindeplads for de faldne i de slesvigske krige, det vil sige krigene i Sønderjylland 1848 – 49 og 1864.

Der ligger ikke nogen begravet på mindepladsen. Den eneste af de syv faldne, der er begravet på Hørsholm Kirkegård, er Mathias Ferdinand Petersen Netschie, hvis gravsted (nr. 5022) stadig findes på kirkegården. Det kan man finde i den gamle afdeling, langs kirkegårdsgærdet ud mod Kirkegårdsvej.

Netschie blev født d. 16. oktober 1839. Han deltog som menig soldat i slaget ved Dybbøl d. 18. april 1864, hvor han blev hårdt såret. Han blev taget til fange og blev bragt til lazarettet i Flensborg, hvor han døde af sine skader den 14. maj 1864. Familien i Hørsholm blev underrettet om hans skæbne, og hans sørgende far kørte i hestevogn igennem landet til Flensborg, hvorfra han bragte sønnens lig hjem til begravelse på Hørsholm Kirkegård. På monumentet er indsat en plakette med Thorvaldsens kendte motiv ”natten”, der symboliserer dødens engel.

Teksten lyder:

MATHIAS FERDINAND

PETERSEN NETSCHIE

Født i Hørsholm

D. 16. October 1839

Haardt saaret ved Dybbel

D. 18. april 1864

Død i Flensborg

D. 14. maj samme Aar

Lisbet Hein – Rungstedlund omkring 1890, lige inden branden, der udslettede længen ud mod Strandvejen. Her lå Rungsted Kro indtil 1803. Lokalarkivet

Det har været en kro i Rungsted igennem århundreder. Den ældste skriftlige kilde om kroen er fra begyndelsen af 1500-tallet, men den har sandsynligvis eksisteret længe inden.

Indtil kongevejene blev åbnet for almindelige mennesker i slutningen af 1700-tallet, var Strandvejen nemlig den vigtigste færdselsåre mellem København og Helsingør. Rungsted lå lige midt på strækningen, og var et passende sted at spise, overnatte og få hestene fodret. Indtil 1803 lå kroen i den ejendom, vi i dag kender som Rungstedlund, der rummer Karen Blixen-museet.  I de nuværende bygninger kan dele spores til 1600-årene, mens resten er lidt nyere.

Kroen flytter over Strandvejen

I 1803 flyttede krovirksomheden fra Rungstedlund til en bygning på den anden side af Strandvejen. Bygningen er for længst borte, men lå nogenlunde der, hvor vi i dag har det store lysregulerede kryds på Strandvejen ved Rungsted Havn.

I midten af 1800-tallet begyndte kroen at få en ny slags kunder. Det var det københavnske borgerskab, der om sommeren ønskede at ”ligge på landet” i fiskerlejerne langs Øresund. Nogle lejede sig ind på kroen, andre hos fiskerfamilierne i lejet, eller på gårdene i Vallerød. Rungsted Kro indrettede sig efter det nye publikum, og tilbød værelser med udsigt og balkon.

Kroen bliver til badehotel

Strandvejen i Rungsted (og videre nordpå) var dengang ofte oversvømmet eller tilsandet. Sommergæsterne kom derfor med dampskib fra København, hvis de ikke tog toget til Holte, og derfra hestevogn til Rungsted. En besværlig rejse – indtil Kystbanen åbnede i 1897 og gjorde det hurtigt og nemt at nå Rungsted. Der kom pludselig gang i Rungsted, og helt nye muligheder opstod for det lokale erhvervsliv. Den driftige københavnske restauratør Theodor Fugmann så potentialet og købte kroen, som han straks udvidede kraftigt og indrettede til et moderne badehotel.  Efter datidens forhold var Rungsted Badehotel både luksuriøst og stilfuldt, og blev en succes fra starten. Det havde sin storhedstid omkring 1. Verdenskrig, men allerede i 1930’erne var tiden forbi for badehotellerne langs Øresund. De københavnere, der havde råd til at rejse på ferie, tog hellere til Sjællands nordkyst, eller til Vesterhavet. Under besættelsen var hotellet beslaglagt af tyskerne, og i 1948 blev det revet ned.

Den nuværende Rungsted Kro

Rungsted Badehotel rettede sig mod det ”fine” publikum, men ejeren Theodor Fugmann vidste, der at der også var penge at tjene på det mere jævne publikum. Derfor købte han omkring år 1900 en ældre ejendom på Rungstedvej, som han indrettede til en kro, hvor man kunne få et måltid mad, eller bare en forfriskning – til en rimelig pris, og uden at være iført sit stiveste puds. Rungsted Kro har overlevet badehotellet med mange år, selv om der for et par år siden var uro omkring driften. Men i september2015 genåbnede Rungsted kro i en stil, der nok ikke er så forskellig fra den oprindelige og som tilsyneladende appellerer til publikum.

Af Lisbet Hein – Foto: Amsterdam Kro i 1930’erne. Lokalarkivet

Da Usserød Kongevej blev anlagt i 1764-1775, blev den hurtigt den vigtigste færdselsåre gennem Hørsholmegnen. Derfor flyttede den gamle Christinedal Kro fra Usserød landsby til kongevejens østside – nogenlunde til det sted, hvor vi i dag finder Kongevejscentret.

Kort tid efter fik kroen det lidt gådefulde navn Amsterdam Kro. Historien om navnet går på, at den efter flytningen stadig hed Christinedal Kro, men når det tysktalende hof fra Hirschholm Slot kom til, så kaldte de den for kroen ”an der Damm”, altså ved dammen. Det blev i folkemunde til Amsterdam Kro. Om historien er andet end gætteri, vides dog ikke. I 1900-tallet udstillede ejerne af kroen hollandsk porcelæn i krostuen, og antydede dermed, at kroen på en eller anden måde havde en tilknytning til Holland.

Amsterdam Kro blev revet ned i 1969 efter nogle år, hvor det var svært at få den til at løbe rundt.

Kroens have lå på den anden side af vejen og blev til dagligt kaldt ”Dammen”. Undertiden blev Dammen brugt til cirkusplads og til omrejsende tivoli med gynger, karruseller, boder og hvad dertil hører. Også de lokale organisationer, først og fremmest Usserød Idrætsforening, holdt sommerfester i krohaven.

I 1960 påbegyndes opførelsen af ejendommen Amsterdamgaarden i den tidligere krohave, og det var slut med cirkus og tivoli på stedet. De første beboere flyttede ind i Amsterdamgaarden i 1962 og i 1964 var alle lejligheder udlejet. I 1988 omdannedes ejendommen til en andelsboligforening.

Af Lisbet Hein – Luftfoto: Danmark set fra luften

I 1937 blev Hørsholm fotograferet fra luften. Det var firmaet Sylvest Jensen der fotograferede, men kun de virksomheder og ejendomme, hvor ejeren på forhånd havde bestilt (og som betalte for) et billede – så det er desværre ikke hele kommunen, der er optagelser fra.

Det Kongelige Bibliotek købte hele arkivet efter firmaet Sylvest Jensen, og har senere digitaliseret billederne, hvor de (sammen med mange andre luftfotos) kan ses på  www5.kb.dk/danmarksetfraluften/

Hørsholm Gasværk

Hørsholm Gasværk, som ses midt i billedet, blev opført i 1902 og var i drift til 1957. På grunden ligger nu bla. ejendommen Ved Dronningedammen. I øverste højre side af billedet kan vi se husene på Gasværksvej og Dronningvej, hvor mange af arbejderne fra Hørsholm Klædefabrik boede.

Gaden forrest i billedet er Hovedgaden – den nuværende gågade. De fleste af husene er for længst forsvundet, men enkelte findes endnu, bla. den høje bygning med det flade tag, som er nr. 12 i dag.

I 1937 var gadeforløbet ikke som i dag: Hovedgaden fortsatte nordpå i et sving ud i Usserød Kongevej (øverst til højre). Det stykke af Usserød Kongevej, der i dag går langs med Dronningedammen, blev først anlagt i 1963. Vejen øverst i billedet er Ørbæksvej, der i begyndelsen af 1900-tallet blev kaldt ”Udenomsvej”.

Af Lisbet Hein – Foto: Christiansgaves hovedbygning på østsiden af Strandvejen i Rungsted, set fra luften i 1937. Bygningen er bevaret og ligger omgivet af den bebyggelse, der blev opført i midten af 1950’erne. Original: Det kgl. Bibliotek, set på www5.kb.dk/danmarksetfraluften/

I 1937 blev mange ejendomme i Hørsholm og omegn fotograferet fra luften af firmaet Sylvest Jensen. Firmaet kontaktede på forhånd mulige kunder for at indgå en aftale, og ikke uventet var det især ejerne af områdets store gårde og villaer, der var interesserede.

En af kunderne var konsulinde Christensen, der var ejer af den store villa Christiansgave på Strandvejen i Rungsted. Som det kan ses, bestilte hun to optagelser. På den ene ses hovedbygningen, der lå ned mod Øresund, omgivet af en stor prydhave, hvor der også var gjort plads til tennisbane mv. På den anden optagelse ses bygningerne vest for Strandvejen, hvor der var garager samt chauffør- og gartnerbolig. Her lå også den store nyttehave med drivhusene, der forsynede husholdningen med frugt, grønt og blomster.

Christiangaves historie

Christiansgave blev opført i 1918 som landsted for grosserer C. W. Messerschmidt. Arkitekten var Carl Brummer, der sammen med bygherren valgte en barok-inspireret byggestil. Park og have blev udformet af havearkitekten Erstad-Jørgensen.

Som det kan ses på billederne, krævede Christiansgave en stor stab af tjenestefolk i selve huset, foruden mange ansatte i have og park. Ejendommen skiftede ejer flere gange i 1920’erne og 30’erne, men efter 2. Verdenskrig var der ikke mange, der havde råd til at opretholde så stor en husholdning.

I 1953 købte arkitekten Jean Fehmerling Christiansgave. Hans vision var at skabe en bebyggelse af lejeboliger i det eksklusive Rungsted, hvor også familier med mere jævne indtægter havde mulighed for at bo. De eksisterende bygninger på vestsiden af Strandvejen blev revet ned, og der blev opført 23 gårdhuse på arealet. På østsiden af Strandvejen blev der opført 5 gårdhuse og 19 længehuse. Christiansgaves hovedbygning blev bevaret og indrettet til fællesfaciliteter. De enkelte boliger og de tilhørende haver var relativt små, men til gengæld havde alle adgang til stranden og til de store fællesarealer.

Jean Fehmerling høstede stor ros, både for den arkitektoniske løsning og for de gode rammer omkring fællesskabet i bebyggelsen. Desværre var konstruktionen ikke økonomisk bæredygtig i længden.  I 1960’erne begyndte omlægningen fra leje- til ejerboliger, og i 1978 blev hovedbygningen udstykket til ejerlejligheder.

Af Lisbet Hein – Luftfoto af De gamles Hjem i Hørsholm 1937. Foto: Firmaet Sylvest Jensen, original: Det kgl. Bibliotek.

På hjørnet af Rungstedvej og Gutfeldtsvej ligger nogle ældre bygninger med navnet ”Gutfeldtshave”. Bygningerne rummer flere bofællesskaber, et socialpsykiatrisk center mv. Tidligere var her pensionistboliger, alderdomshjem, eller – som man sagde i 1937 – ”De gamles Hjem”.

Hørsholm kost- og realskole

Bygningerne blev opført i 1884 som skole. Det var Hørsholm Real- og kostskole, der dette år rykkede ind i de nye bygninger ved Kohaveallé (i dag Rungstedvej). Realskolen kunne føres tilbage til 1865, men udvidede betragteligt i forbindelse med flytningen. Den var en privat betalingsskole, der i modsætning til den kommunale Hørsholm Skole kunne føre eleverne op til såvel mellemskole- som realeksamen. Den havde både en pige- og en drengeafdeling, og modtog desuden drenge som kostelever. Det er elevbygningen, hvor kosteleverne boede, der ses forrest forneden på luftfotoet.

Realskolen var en søgt og anerkendt skole, der havde et solidt bogligt niveau. Den modtog støtte fra Hørsholm Kommune, som også betalte for fripladser til nogle af kommunens børn, der her kunne få undervisning på et højere niveau, end kommunens egne skoler kunne tilbyde.

Kommunen overtager realskolen i 1920

I de første årtier af 1900-tallet voksede både befolkningstallet og skatteindtægterne i Hørsholm Kommune. Ambitionerne voksede også, og kommunen havde som mål at kunne give borgerne nogle gode tilbud, herunder på skoleområdet. I 1920 købte kommunen simpelthen realskolen, og integrerede undervisningen på alle niveauer i Hørsholm Skole. I forhold til andre kommuner var det tidligt, at Hørsholm fra 1920 kunne tilbyde en eksamensskole, f.eks. var det først i 1948, at Hillerød Kommune fik noget tilsvarende. Hvis man vil vide mere om den lokale skolepolitik og -historie, og om Hørsholm Realskole, kan man læse årbog 2014 for Museum Nordsjælland/Hørsholm. 

 Alderdomshjem i den tidligere realskole

I Hørsholm (særligt i Rungstedområdet) var der flere private institutioner/hjem, der modtog syge og ældre, der havde behov for pleje. Desuden drev Hørsholm Kommune sammen med Karlebo den tidligere klædefabrik på Brønsholmdal som alderdomshjem. Men der var behov for flere kommunale pladser, end der var plads til på Børnsholmdal, og den tidligere realskole blev derfor indrettet til alderdomshjem i begyndelsen af 1920’erne. Sammenligner man dagens Gutfeldshave med luftfotoet, kan man se, at bygningerne efterhånden er blevet udvidet, bl.a. blev skolebygningen og kostbygningen bundet sammen af en mellemfløj.

Af Lisbet Hein – Luftfoto fra 1937 fra:  www5.kb.dk/danmarksetfraluften/

Tidligere var der mange små og store produktionsvirksomheder og værksteder i det centrale Hørsholm, dør om dør med boliger, forretninger og institutioner.

Et eksempel er det store Hørsholm Savværk på Selmersvej, der her er fotograferet i 1937 af firmaet Sylvest Jensen. På området ligger nu blandt andet den lille rækkehusbebyggelse Selmersvænge. Nederst i billedet er det Hørsholm Skole og skolens boldbaner. Den høje ejendom øverst til højre findes stadig, men den tomme grund ved siden af (og nogle af villagrundene) er i dag bebygget med aktivitetscentret Selmersbo og de tilhørende boliger.

Justitsråd Selmer

Selmersvej har sit navn efter Justitsråd Frederik Christian Selmer, der blev født den 15. februar 1762 og døde den 1. dec. 1843. Kaptajn Frederik Christian Selmer blev i juni 1805 amtsforvalter for Hørsholm amt, og juni 1808 udnævnes han til justitsråd. Han var en betydende mand i Hørsholm og en af byens mest velhavende borgere. Jusitsråd Selmer efterlod sig 2 døtre Eline Jacobine Selmer og Pouline Selmer. Disse to søstre bestemte i deres testamente af 25. nov. 1872, at der “til sin tid” skulle oprettes et Asyl, der skulle bære deres fars navn. Det er det nuværende Selmers børnehus.

Af Lisbet Hein – Luftfoto fra 1937, set på: www5.kb.dk/danmarksetfraluften/

Når man i dag passerer det store lyskryds ved Rungstedvejs udmunding i Strandvejen, er man lige på det sted, hvor Rungsted Badehotel lå engang.

Fra 1803 lå her en kro, men da ”landliggeriet” begyndte for alvor omkring år 1900, blev kroen bygget om til et stort badehotel. Hotellet var en succes indtil slutningen af 1920’erne, men da dette billede blev taget i 1937, var det begyndt at gå ned ad bakke. Enden på badehotellet kom med Besættelsen i 1940, da det blev beslaglagt af tyskerne og brugt til indkvartering af soldater. Efter Befrielsen i 1945 blev Rungsted Badehotel brugt til indkvartering af allierede flygtninge, men i 1948 blev det forbi, og bygningen blev revet ned.

Som det kan ses på billedet, slog Strandvejen oprindelig et sving ind i landet, bag om Rungsted Badehotel. Vejen blev rettet ud i 1948 og ført hen over det sted, hvor det nedrevne hotel havde ligget. Forretningsejendommen midt i billedet findes endnu og har stadig navnet ”Svinget”. Øverst til venstre i billedet ses Rungsted kro, til højre anlægget omkring Ewalds Høj. Foran hotellet er det den offentlige badestrand, der var blevet anlagt i 1932.  Den forsvandt, da den nuværende havn blev bygget i 1973/74.

Af Lisbet Hein – Foto: Slotssøerne, postkort, ca. 1910.(Lokalarkivet i Hørsholm)

Rundt om i Hørsholm Kommune er der søer, store som små. Nogle af dem, der ligger nær bymidten opstod (eller blev reguleret) som følge af den kongelige virketrang i 1700-tallet – dengang Hirschholm Slot endnu lå der, hvor vi i dag finder Hørsholm Kirke.

Springdam

Når man står på Kirkegårdsvej ved Springdam, står man på en kunstig dæmning, der blev opført i midten af 1700-tallet. Hensigten med dæmningen var at hæve vandspejlet i søen, så der blev skabt vandtryk til de mange springvand i haven ved Hirschholm Slot. Vandet blev ført gennem underjordiske vandledninger til de i alt 48 springvand og til en kaskade (kunstigt vandfald) i slotshaven.

Søerne i Hørsholm Slotshave

I begyndelsen af 1720’erne ønskede kongehuset at få bragt haven ved Hirschholm Slot ”i god symmetri”.  Arkitekten J. S. Kriger satte flere hundrede soldater på arbejde: De omdannede det sumpede og uregelmæssige område til et regelmæssigt anlæg med søer og ”øer”, som er bevaret, selv om slottet er forsvundet. De ældste af lindetræerne omkring søerne blev plantet på samme tid.

Karusseldam

er navnet på en langstrakt dam i den sydvestlige del af haven. Dammen har antagelig fået sit navn fra ”Karusselpladsen”, der lå på øen overfor. Her var der flere anlæg til de kongeliges adspredelse: En teaterplads, et ”fuglespil”, en labyrint, og en karrusel. Dammen var groet til for et par år siden, men Skovvæsenet rensede den op, af hensyn til den sjældne og fredede grønne mosaik-guldsmed, der yngler på stedet.

Smedehullet

Ved Ridebanen ligger Hørsholms Sognegård. Nord for bygningen er et lavtliggende område, der fungerer som et offentligt tilgængeligt haveanlæg.  På gamle kort kan man se, at det indtil omkring år 1900 var en lille rektangulær sø, Søen fungerede på slottets tid som hyttefad for ferskvandsfisk, men spillede senere en rolle for de husarer, der med deres heste havde garnison i Hørsholm. Bag smedehullet lå der to soldater-barakker, der har givet navn til vejen ”Barakstien”.

Dronningedammen

Var oprindeligt meget større end nu – den strakte sig mod vest helt ind til den nuværende gågade. Derfor var den i vejen, da Nicolai Eigtved i 1737 skulle udforme en plan for den kommende Hørsholm by. De kongelige ønskede, at byen skulle være symmetrisk og passe ind i den nord/sydgående akse, som Hirschholm Slot var bygget omkring – men Dronningedammen lå ind over aksen. Det var først o. 1950, at søen fik sin nuværende ovale form, og først i 1963 at Usserød Kongevej blev forlænget sydpå til Ridebanen. Hermed blev de kongeliges ønske opfyldt – med mere end 200 års forsinkelse.