Af Lisbet Hein – Foto: Hørsholm Kirkegård/Museum Nordsjælland
På Hørsholm Kirkegård er der en mindeplads for de faldne i de slesvigske krige, det vil sige krigene i Sønderjylland 1848 – 49 og 1864.
Der ligger ikke nogen begravet på mindepladsen. Den eneste
af de syv faldne, der er begravet på Hørsholm Kirkegård, er Mathias Ferdinand
Petersen Netschie, hvis gravsted (nr. 5022) stadig findes på kirkegården. Det kan
man finde i den gamle afdeling, langs kirkegårdsgærdet ud mod Kirkegårdsvej.
Netschie blev født d. 16. oktober 1839. Han deltog som menig soldat i slaget ved Dybbøl d. 18. april 1864, hvor han blev hårdt såret. Han blev taget til fange og blev bragt til lazarettet i Flensborg, hvor han døde af sine skader den 14. maj 1864. Familien i Hørsholm blev underrettet om hans skæbne, og hans sørgende far kørte i hestevogn igennem landet til Flensborg, hvorfra han bragte sønnens lig hjem til begravelse på Hørsholm Kirkegård. På monumentet er indsat en plakette med Thorvaldsens kendte motiv ”natten”, der symboliserer dødens engel.
Lisbet Hein –Rungstedlund omkring 1890, lige inden branden, der udslettede længen ud mod Strandvejen. Her lå Rungsted Kro indtil 1803. Lokalarkivet
Det har været en kro i Rungsted igennem århundreder. Den ældste skriftlige kilde om kroen er fra begyndelsen af 1500-tallet, men den har sandsynligvis eksisteret længe inden.
Indtil kongevejene blev åbnet for almindelige mennesker i
slutningen af 1700-tallet, var Strandvejen nemlig den vigtigste færdselsåre
mellem København og Helsingør. Rungsted lå lige midt på strækningen, og var et
passende sted at spise, overnatte og få hestene fodret. Indtil 1803 lå kroen i
den ejendom, vi i dag kender som Rungstedlund, der rummer Karen
Blixen-museet. I de nuværende bygninger
kan dele spores til 1600-årene, mens resten er lidt nyere.
Kroen flytter over Strandvejen
I 1803 flyttede krovirksomheden fra Rungstedlund til en
bygning på den anden side af Strandvejen. Bygningen er for længst borte, men lå
nogenlunde der, hvor vi i dag har det store lysregulerede kryds på Strandvejen
ved Rungsted Havn.
I midten af 1800-tallet begyndte kroen at få en ny slags kunder.
Det var det københavnske borgerskab, der om sommeren ønskede at ”ligge på
landet” i fiskerlejerne langs Øresund. Nogle lejede sig ind på kroen, andre hos
fiskerfamilierne i lejet, eller på gårdene i Vallerød. Rungsted Kro indrettede
sig efter det nye publikum, og tilbød værelser med udsigt og balkon.
Kroen bliver til badehotel
Strandvejen i Rungsted (og videre nordpå) var dengang ofte
oversvømmet eller tilsandet. Sommergæsterne kom derfor med dampskib fra
København, hvis de ikke tog toget til Holte, og derfra hestevogn til Rungsted.
En besværlig rejse – indtil Kystbanen åbnede i 1897 og gjorde det hurtigt og
nemt at nå Rungsted. Der kom pludselig gang i Rungsted, og helt nye muligheder
opstod for det lokale erhvervsliv. Den driftige københavnske restauratør
Theodor Fugmann så potentialet og købte kroen, som han straks udvidede kraftigt
og indrettede til et moderne badehotel. Efter
datidens forhold var Rungsted Badehotel både luksuriøst og stilfuldt, og blev
en succes fra starten. Det havde sin storhedstid omkring 1. Verdenskrig, men allerede
i 1930’erne var tiden forbi for badehotellerne langs Øresund. De københavnere,
der havde råd til at rejse på ferie, tog hellere til Sjællands nordkyst, eller
til Vesterhavet. Under besættelsen var hotellet beslaglagt af tyskerne, og i
1948 blev det revet ned.
Den nuværende Rungsted Kro
Rungsted Badehotel rettede sig mod det ”fine” publikum, men
ejeren Theodor Fugmann vidste, der at der også var penge at tjene på det mere
jævne publikum. Derfor købte han omkring år 1900 en ældre ejendom på
Rungstedvej, som han indrettede til en kro, hvor man kunne få et måltid mad,
eller bare en forfriskning – til en rimelig pris, og uden at være iført sit
stiveste puds. Rungsted Kro har overlevet badehotellet med mange år, selv om
der for et par år siden var uro omkring driften. Men i september2015 genåbnede
Rungsted kro i en stil, der nok ikke er så forskellig fra den oprindelige og
som tilsyneladende appellerer til publikum.
Af Lisbet Hein – Foto: Amsterdam Kro i 1930’erne. Lokalarkivet
Da Usserød Kongevej blev anlagt i 1764-1775, blev den hurtigt den vigtigste færdselsåre gennem Hørsholmegnen. Derfor flyttede den gamle Christinedal Kro fra Usserød landsby til kongevejens østside – nogenlunde til det sted, hvor vi i dag finder Kongevejscentret.
Kort
tid efter fik kroen det lidt gådefulde navn Amsterdam Kro. Historien om navnet
går på, at den efter flytningen stadig hed Christinedal Kro, men når det
tysktalende hof fra Hirschholm Slot kom til, så kaldte de den for kroen ”an der
Damm”, altså ved dammen. Det blev i folkemunde til Amsterdam Kro. Om historien
er andet end gætteri, vides dog ikke. I 1900-tallet udstillede ejerne af kroen
hollandsk porcelæn i krostuen, og antydede dermed, at kroen på en eller anden
måde havde en tilknytning til Holland.
Amsterdam
Kro blev revet ned i 1969 efter nogle år, hvor det var svært at få den til at
løbe rundt.
Kroens have lå på den anden side af vejen og blev til
dagligt kaldt ”Dammen”. Undertiden blev Dammen brugt til cirkusplads og til
omrejsende tivoli med gynger, karruseller, boder og hvad dertil hører. Også de
lokale organisationer, først og fremmest Usserød Idrætsforening, holdt
sommerfester i krohaven.
I 1960 påbegyndes opførelsen af ejendommen Amsterdamgaarden
i den tidligere krohave, og det var slut med cirkus og tivoli på stedet. De
første beboere flyttede ind i Amsterdamgaarden i 1962 og i 1964 var alle
lejligheder udlejet. I 1988 omdannedes ejendommen til en andelsboligforening.
En af vores mange lokale virksomheder er Coffee Company, der leverer kaffe og kaffemaskiner til såvel private som til virksomheder i Storkøbenhavn og Nordsjælland.
Jeg havde aftalt at komme på besøg hos Coffee Company på
deres adresse på Bloustrødvej 26 C. Her blev jeg mødt af parret Jesper Drøhse
Olsen og Therese Ketager, der sammen driver Coffee Company.
Man føler sig straks hjemme, når man kommer ind i det kombinerede
showroom og værksted, der udgør hjertet i virksomheden. Den hjemlige hygge
baserer sig måske også på, at lokalet er en integreret del af parrets hjem. Det
er en af deres styrker, for hvis du ringer i forvejen, så har de næsten altid
åbent.
Jesper tager sig af salg og reparation af kaffemaskinerne,
og Therese tager sig af markedsføringen. Jesper Drøhse Olsen, der oprindelig er
udlært automekaniker, startede sit første kaffefirma i 1996 sammen med en partner.
I 2003 starte han så det Coffee Company vi kender i dag. I starten havde han
flere fabrikater, men besluttede så for 10 år siden, at han ville koncentrere
sig om et fabrikat nemlig det Schweiziske Jura, der har navn efter Jurabjergene,
der løber langs den Fransk – Schweiziske grænse.
Når Jesper har valgt Jura, skyldes det den kvalitet der er i
produkterne, og at det er muligt at få reservedele fra dag til dag.
Netop reparation og vedligeholdelse er en stor del af den
service som du får som kunde hos Coffee Company. Det giver også den faglighed,
der er så vigtig, når du skal rådgives om det at købe den maskine, du har brug
for.
Du kan købe både nye maskiner, demo maskiner og renoverede
maskiner. Men det er jo ikke nok med en god fuldautomatisk kaffe/espressomaskine,
du skal også have den rigtige kaffe, for tilsammen skal det gå op i en højere
enhed.
”Vi elsker kaffe,” siger Jesper,” og vi har igennem mange år
nøje udvalgt vores kaffe blends, som blandt andre er endt ud i serierne Macco
og Hirschholm.”
”Som Hørsholmere,” tilføjer Therese, ”har det været
naturligt for os at navngive den ene af vores kaffemærker efter Hirschholm
Slot. Og for at sikre en streg af underfundighed, har vi fået tegneren Jens
Hage til at lave illustrationen på pakningen under billedet af Hirsholm Slot.”
Jesper fortsætter: ”Vores kaffebønner er både egnede til
fuldautomatiske kaffemaskiner og til stempelkande og filterkaffe. Uanset
hvordan du nyder din kaffe så er friskmalede bønner altid at foretrække. Hos os
kan man få malet sine bønner på en professionel kværn. Alternativt kan man selv
anskaffe sig en kaffekværn og nøjes med at male den portion bønner, man skal
anvende her og nu.”
Vi kom til at tale om, at jeg af og til har holdt en fest
hjemme, hvor vi har bestilt mad udefra, og lejet et fadølsanlæg, men alligevel
har vi haft travlt med at drøne rundt for at lave kaffe til alle gæsterne. Det
er ikke noget problem i fremtiden, for jeg, og alle andre, kan leje en fuldautomatisk
kaffemaskine hos Coffee Company, med kaffe og det hele, så er det problem løst.
Det var en fornøjelse at besøge Jesper og Therese, og jeg håber, at mange Hørsholmere vil tage et besøg hos dem, når de vil have en rigtig god kop kaffe.
Af Ida Rosenstand Klahn – Foto: Dr. Funch i sin automobil, foto ca. 1919, Hørsholm Lokalhistoriske Arkiv.
Her følger
en lille historie om Frederik Funch, der gennem sit virke som praktiserende
læge satte sit præg på Hørsholm. Da Frederik Funch i 1897 slog sig ned i
Hørsholm, var der i forvejen to ældre læger i byen: dr. Lindegaard, som var
distriktslæge og sygehuslæge ved Usserød Sygehus, og dr. Scheuermann.
Dagene forløb
således, at han om formiddagene tog på sygebesøg, og efter frokost havde han
konsultation. Distriktet var stort med Karlebo, Lønholt, Niverød, Vedbæk,
Sandbjerg og Høsterkøb som de yderste områder. Der var også tit nattebesøg, og
hvis han engang imellem skulle holde fri, måtte han først på forhånd lave en
aftale med en kollega, som kunne passe vagten.
I de
første år passede han sin praksis til fods eller på cykel. De lidt længere
sygebesøg foregik dog med vogn, som enten blev kørt af en vognmand eller
bønderne, som havde pligt til at køre efter lægen, hvis det var nødvendigt. Da
der ikke var telefon, var besøgene ikke så hyppige, men det kunne godt ske, at
der holdt en ny vogn og ventede, når han kom hjem fra et sygebesøg, og så blev
det en lang dag!
Omkring
århundredeskiftet var taksten for en konsultation 2 kr. mens et sygebesøg
kostede fra 3 til 10 kroner. Dengang var lægen ofte huslæge for et fast årligt
honorar, og cykelfabrikant Jeppesen fra Rungsted betalte sit honorar i form af
en ny cykel til lægen hvert år. Efter nogle år blev cyklen dog erstattet af en
motorcykel, men i 1910’erne anskaffede Funch sig en lille bil. Det var en lille
åben Stellite med gummitudehorn og acetylenlygter.
Ud over at
passe sin praksis så assisterede Frederik Funch ved operationer på Usserød
Sygehus, hvor sygehuslægen var enelæge. Allerede i 1897 begyndte han at
assistere et par gange om måneden ved forskellige operationer som eksempelvis
amputationer, luftrørsnit, brokoperationer og trepanationer – det vil sige
indgreb i kraniet. I 1917 var antallet af assistancer helt oppe på 96. Da
patienttallet fortsat var stigende, besluttede amtsrådet i 1927 at ansætte en
reservelæge, og herefter ophørte han med at assistere på sygehuset.
I 1937 blev Hørsholm fotograferet fra luften. Det var
firmaet Sylvest Jensen der fotograferede, men kun de virksomheder og ejendomme,
hvor ejeren på forhånd havde bestilt (og som betalte for) et billede – så det
er desværre ikke hele kommunen, der er optagelser fra.
Det Kongelige Bibliotek købte hele arkivet efter firmaet
Sylvest Jensen, og har senere digitaliseret billederne, hvor de (sammen med
mange andre luftfotos) kan ses på www5.kb.dk/danmarksetfraluften/
Hørsholm Gasværk
Hørsholm Gasværk, som ses midt i billedet, blev opført i
1902 og var i drift til 1957. På grunden ligger nu bla. ejendommen Ved Dronningedammen.
I øverste højre side af billedet kan vi se husene på Gasværksvej og
Dronningvej, hvor mange af arbejderne fra Hørsholm Klædefabrik boede.
Gaden forrest i billedet er Hovedgaden – den nuværende
gågade. De fleste af husene er for længst forsvundet, men enkelte findes endnu,
bla. den høje bygning med det flade tag, som er nr. 12 i dag.
I 1937 var gadeforløbet ikke som i dag: Hovedgaden fortsatte
nordpå i et sving ud i Usserød Kongevej (øverst til højre). Det stykke af
Usserød Kongevej, der i dag går langs med Dronningedammen, blev først anlagt i
1963. Vejen øverst i billedet er Ørbæksvej, der i begyndelsen af 1900-tallet
blev kaldt ”Udenomsvej”.
Af Lisbet Hein – Foto:Christiansgaves hovedbygning på østsiden af Strandvejen i Rungsted, set fra luften i 1937. Bygningen er bevaret og ligger omgivet af den bebyggelse, der blev opført i midten af 1950’erne. Original: Det kgl. Bibliotek, set på www5.kb.dk/danmarksetfraluften/
I 1937 blev mange ejendomme i Hørsholm og omegn fotograferet fra luften af firmaet Sylvest Jensen. Firmaet kontaktede på forhånd mulige kunder for at indgå en aftale, og ikke uventet var det især ejerne af områdets store gårde og villaer, der var interesserede.
En af kunderne var konsulinde Christensen, der var ejer af den store villa Christiansgave på Strandvejen i Rungsted. Som det kan ses, bestilte hun to optagelser. På den ene ses hovedbygningen, der lå ned mod Øresund, omgivet af en stor prydhave, hvor der også var gjort plads til tennisbane mv. På den anden optagelse ses bygningerne vest for Strandvejen, hvor der var garager samt chauffør- og gartnerbolig. Her lå også den store nyttehave med drivhusene, der forsynede husholdningen med frugt, grønt og blomster.
Christiangaves
historie
Christiansgave blev opført i 1918 som landsted for grosserer
C. W. Messerschmidt. Arkitekten var Carl Brummer, der sammen med bygherren
valgte en barok-inspireret byggestil. Park og have blev udformet af
havearkitekten Erstad-Jørgensen.
Som det kan ses på billederne, krævede Christiansgave en
stor stab af tjenestefolk i selve huset, foruden mange ansatte i have og park.
Ejendommen skiftede ejer flere gange i 1920’erne og 30’erne, men efter 2. Verdenskrig
var der ikke mange, der havde råd til at opretholde så stor en husholdning.
I 1953 købte arkitekten Jean Fehmerling Christiansgave. Hans
vision var at skabe en bebyggelse af lejeboliger i det eksklusive Rungsted,
hvor også familier med mere jævne indtægter havde mulighed for at bo. De
eksisterende bygninger på vestsiden af Strandvejen blev revet ned, og der blev
opført 23 gårdhuse på arealet. På østsiden af Strandvejen blev der opført 5
gårdhuse og 19 længehuse. Christiansgaves hovedbygning blev bevaret og
indrettet til fællesfaciliteter. De enkelte boliger og de tilhørende haver var
relativt små, men til gengæld havde alle adgang til stranden og til de store
fællesarealer.
Jean Fehmerling høstede stor ros, både for den arkitektoniske løsning og for de gode rammer omkring fællesskabet i bebyggelsen. Desværre var konstruktionen ikke økonomisk bæredygtig i længden. I 1960’erne begyndte omlægningen fra leje- til ejerboliger, og i 1978 blev hovedbygningen udstykket til ejerlejligheder.
Af Lisbet Hein – Luftfoto af De gamles Hjem i Hørsholm 1937. Foto: Firmaet Sylvest Jensen, original: Det kgl. Bibliotek.
På hjørnet af Rungstedvej og Gutfeldtsvej ligger nogle ældre bygninger med navnet ”Gutfeldtshave”. Bygningerne rummer flere bofællesskaber, et socialpsykiatrisk center mv. Tidligere var her pensionistboliger, alderdomshjem, eller – som man sagde i 1937 – ”De gamles Hjem”.
Hørsholm kost- og realskole
Bygningerne blev opført i 1884 som
skole. Det var Hørsholm Real- og kostskole, der dette år rykkede ind i de nye
bygninger ved Kohaveallé (i dag Rungstedvej). Realskolen kunne føres tilbage
til 1865, men udvidede betragteligt i forbindelse med flytningen. Den var en
privat betalingsskole, der i modsætning til den kommunale Hørsholm Skole kunne
føre eleverne op til såvel mellemskole- som realeksamen. Den havde både en
pige- og en drengeafdeling, og modtog desuden drenge som kostelever. Det er
elevbygningen, hvor kosteleverne boede, der ses forrest forneden på luftfotoet.
Realskolen var en søgt og anerkendt skole, der havde et solidt bogligt niveau. Den modtog støtte fra Hørsholm Kommune, som også betalte for fripladser til nogle af kommunens børn, der her kunne få undervisning på et højere niveau, end kommunens egne skoler kunne tilbyde.
Kommunen overtager realskolen i 1920
I de første årtier af 1900-tallet
voksede både befolkningstallet og skatteindtægterne i Hørsholm Kommune.
Ambitionerne voksede også, og kommunen havde som mål at kunne give borgerne
nogle gode tilbud, herunder på skoleområdet. I 1920 købte kommunen simpelthen
realskolen, og integrerede undervisningen på alle niveauer i Hørsholm Skole. I
forhold til andre kommuner var det tidligt, at Hørsholm fra 1920 kunne tilbyde
en eksamensskole, f.eks. var det først i 1948, at Hillerød Kommune fik noget
tilsvarende. Hvis man vil vide mere om den lokale skolepolitik og -historie, og
om Hørsholm Realskole, kan man læse årbog 2014 for Museum
Nordsjælland/Hørsholm.
Alderdomshjem i den tidligere realskole
I Hørsholm (særligt i Rungstedområdet)
var der flere private institutioner/hjem, der modtog syge og ældre, der havde
behov for pleje. Desuden drev Hørsholm Kommune sammen med Karlebo den tidligere
klædefabrik på Brønsholmdal som alderdomshjem. Men der var behov for flere
kommunale pladser, end der var plads til på Børnsholmdal, og den tidligere
realskole blev derfor indrettet til alderdomshjem i begyndelsen af 1920’erne. Sammenligner
man dagens Gutfeldshave med luftfotoet, kan man se, at bygningerne efterhånden er
blevet udvidet, bl.a. blev skolebygningen og kostbygningen bundet sammen af en
mellemfløj.
Af Lisbet Hein – Luftfoto fra 1937 fra: www5.kb.dk/danmarksetfraluften/
Tidligere var der mange små og store produktionsvirksomheder og værksteder i det centrale Hørsholm, dør om dør med boliger, forretninger og institutioner.
Et eksempel er det store Hørsholm Savværk på Selmersvej, der her er fotograferet i 1937 af firmaet Sylvest Jensen. På området ligger nu blandt andet den lille rækkehusbebyggelse Selmersvænge. Nederst i billedet er det Hørsholm Skole og skolens boldbaner. Den høje ejendom øverst til højre findes stadig, men den tomme grund ved siden af (og nogle af villagrundene) er i dag bebygget med aktivitetscentret Selmersbo og de tilhørende boliger.
Justitsråd Selmer
Selmersvej har
sit navn efter Justitsråd Frederik Christian Selmer, der blev født den 15.
februar 1762 og døde den 1. dec. 1843. Kaptajn Frederik Christian Selmer
blev i juni 1805 amtsforvalter for Hørsholm amt, og juni 1808 udnævnes han til
justitsråd. Han var en betydende mand i Hørsholm og en af byens mest velhavende
borgere. Jusitsråd Selmer efterlod sig 2 døtre Eline Jacobine Selmer og Pouline
Selmer. Disse to søstre bestemte i deres testamente af 25. nov. 1872, at der
“til sin tid” skulle oprettes et Asyl, der skulle bære deres fars
navn. Det er det nuværende Selmers børnehus.
Af Lisbet Hein – Luftfoto fra 1937, set på: www5.kb.dk/danmarksetfraluften/
Når man i dag passerer det store lyskryds ved Rungstedvejs udmunding i Strandvejen, er man lige på det sted, hvor Rungsted Badehotel lå engang.
Fra 1803 lå her en kro, men da ”landliggeriet” begyndte for
alvor omkring år 1900, blev kroen bygget om til et stort badehotel. Hotellet var
en succes indtil slutningen af 1920’erne, men da dette billede blev taget i
1937, var det begyndt at gå ned ad bakke. Enden på badehotellet kom med
Besættelsen i 1940, da det blev beslaglagt af tyskerne og brugt til
indkvartering af soldater. Efter Befrielsen i 1945 blev Rungsted Badehotel
brugt til indkvartering af allierede flygtninge, men i 1948 blev det forbi, og
bygningen blev revet ned.
Som det kan ses på billedet, slog Strandvejen oprindelig et
sving ind i landet, bag om Rungsted Badehotel. Vejen blev rettet ud i 1948 og
ført hen over det sted, hvor det nedrevne hotel havde ligget. Forretningsejendommen
midt i billedet findes endnu og har stadig navnet ”Svinget”. Øverst til venstre
i billedet ses Rungsted kro, til højre anlægget omkring Ewalds Høj. Foran
hotellet er det den offentlige badestrand, der var blevet anlagt i 1932. Den forsvandt, da den nuværende havn blev
bygget i 1973/74.
Af Lisbet Hein – Foto: Slotssøerne, postkort, ca. 1910.(Lokalarkivet i Hørsholm)
Rundt
om i Hørsholm Kommune er der søer, store som små. Nogle af dem, der ligger nær
bymidten opstod (eller blev reguleret) som følge af denkongelige virketrang i 1700-tallet – dengang
Hirschholm Slot endnu lå der, hvor vi i dag finder Hørsholm Kirke.
Springdam
Når man står på
Kirkegårdsvej ved Springdam, står man på en kunstig dæmning, der blev opført i
midten af 1700-tallet. Hensigten med dæmningen var at hæve vandspejlet i søen,
så der blev skabt vandtryk til de mange springvand i haven ved Hirschholm Slot.
Vandet blev ført gennem underjordiske vandledninger til de i alt 48 springvand
og til en kaskade (kunstigt vandfald) i slotshaven.
Søerne i Hørsholm Slotshave
I begyndelsen af
1720’erne ønskede kongehuset at få bragt haven ved Hirschholm Slot ”i god
symmetri”. Arkitekten J. S. Kriger satte
flere hundrede soldater på arbejde: De omdannede det sumpede og uregelmæssige
område til et regelmæssigt anlæg med søer og ”øer”, som er bevaret, selv om
slottet er forsvundet. De ældste af lindetræerne omkring søerne blev plantet på
samme tid.
Karusseldam
er navnet på en
langstrakt dam i den sydvestlige del af haven. Dammen har antagelig fået sit
navn fra ”Karusselpladsen”, der lå på øen overfor. Her var der flere anlæg til
de kongeliges adspredelse: En teaterplads, et ”fuglespil”, en labyrint, og en
karrusel. Dammen var groet til for et par år siden, men Skovvæsenet rensede den
op, af hensyn til den sjældne og fredede grønne mosaik-guldsmed, der yngler på
stedet.
Smedehullet
Ved Ridebanen ligger
Hørsholms Sognegård. Nord for bygningen er et lavtliggende område, der fungerer
som et offentligt tilgængeligt haveanlæg.
På gamle kort kan man se, at det indtil omkring år 1900 var en lille
rektangulær sø, Søen fungerede på slottets tid som hyttefad for ferskvandsfisk,
men spillede senere en rolle for de husarer, der med deres heste havde garnison
i Hørsholm. Bag smedehullet lå der to soldater-barakker, der har givet navn til
vejen ”Barakstien”.
Dronningedammen
Var oprindeligt meget
større end nu – den strakte sig mod vest helt ind til den nuværende gågade.
Derfor var den i vejen, da Nicolai Eigtved i 1737 skulle udforme en plan for
den kommende Hørsholm by. De kongelige ønskede, at byen skulle være symmetrisk
og passe ind i den nord/sydgående akse, som Hirschholm Slot var bygget omkring
– men Dronningedammen lå ind over aksen. Det var først o. 1950, at søen fik sin
nuværende ovale form, og først i 1963 at Usserød Kongevej blev forlænget sydpå
til Ridebanen. Hermed blev de kongeliges ønske opfyldt – med mere end 200 års
forsinkelse.
Illustration: Smædeskrift der tolkes som dronning Caroline Mathilde til hest, Struensee der kigger ud bag tremmerne og en barnepige, der holder deres datter prinsesse Louise Augusta. (Hørsholm Egnsmuseum)
I år er det 250-året for indførelsen af trykkefriheden i Danmark, og det var fra Hørsholm, den blev indført. På det nu forsvundne Hirschholm Slot, udsendte Struensee forordningen om trykkefriheden i kongens navn. Derfor bliver trykkefriheden temaet for en ny særudstilling på Hørsholm Egns Museum.
Museum Nordsjælland, der driver Hørsholm Egns Museum som et af
sine udstillingssteder, er gået i gang med arbejdet med den nye særudstilling,
som åbner i sensommeren i år. Udstillingen tager udgangspunkt i fortællingen om
den enevældige Christian 7.´s hof på Hirschholm Slot og kærlighedsaffæren
mellem dronning Caroline Mathilde og kongens livlæge Struensee, der endte med Struensees
henrettelse.
Ironisk nok blev Struensee selv offer for den trykkefrihed, han
indførte. Efter henrettelsen blev både dronningen og Struensee hånet i de mange
smædeskrifter, der blev trykt i tusindvis og solgt på gaden i København. På en
måde var smædeskrifterne datidens frokostavis. Museum Nordsjællands rummer en
stor samling af disse smædeskrifter, som man vil kunne se eksempler på i den
nye udstilling.
I udstillingen trækkes der tråde op til nutidens debat om trykke-
og ytringsfrihed. Netop ytringsfriheden er en grundsten i vores moderne
demokratiske samfund, men den er under pres fra flere sider, og som både Muhammedkrisen og satiren over Coronavirussen viste, rummer den
også dilemmaer.
Museum Nordsjælland har planer om at indrette et nyt museum om
enevælden og oplysningstiden i den store lade på hjørnet af Folehavevej og Sdr.
Jagtvej, som førhen rummede en del af Jagt- og Skovbrugsmuseets udstillinger.
Men det kan tage nogle år, inden planen bliver til virkelighed. ”Vi synes, der
skal ske noget nyt i mellemtiden”, siger museumsdirektør Ole Lass Jensen.
”Derfor vil vi over de næste år aktivere Egnsmuseet på en ny måde. Det skal
blandt andet ske i form af særudstillinger og events for børn og voksne.” Det
er tanken, at lokalerne også skal bruges som et slags ”laboratorium” for det
kommende museum i den store lade. Det kan for eksempel være
udstillingssektioner eller digitale løsninger, der helt eller delvis kommer til
at indgå i det nye museum.
På grund af istandsættelse af lokalerne og opsætningen af den nye særudstilling
vil Egnsmuseet være lukket frem til sensommeren. Museets skoletjeneste vil dog
stadig have aktiviteter og undervisning, og i pinsen vil der være arrangement
på museet særligt for børnefamilierne.
Ombygningen på Egnsmuseet berører ikke museets kontorer, hvor medarbejderne kan træffes alle ugens hverdage. Hørsholm Lokalarkiv holder også åbent som sædvanlig – tirsdage kl. 10-12 og onsdage kl. 12-17 samt efter aftale. Se mere på museets hjemmeside, museumns.dk.