Kategori: Kend din by

Af Lisbet Hein – Foto: Svend Türck – Hørsholm Lokalarkiv

Sommer i Hørsholm – 1936
I midten af 1930’erne besluttede Hørsholm Kommune at udgive en turistbrochure. Kommunen engagerede den kendte fotograf Svend Türck til at komme til Hørsholm i sommeren 1936 og lave optagelser fra forskellige steder, som man syntes skulle fremhæves i brochuren. Så vidt vides, blev brochuren ikke til noget, men Türcks optagelser gik ikke til spilde – de blev brugt af kommunen i mange sammenhænge de følgende år, og findes i dag i Lokalarkivet i Hørsholm.

Torvet i Hørsholm
Her er vi på Torvet i Hørsholm en sommerdag i 1936. ”Torvet” som lokalitet findes ikke mere, men var i 1930’erne endnu lidt af et knudepunkt i byen. Bilen kommer fra det, der i dag hedder Gammel Hovedgade og er ved at dreje til højre ind mod Ridebanen. Det store vedbend-bevoksede hus er ”Kammerrådens Hus”, opført omkring 1860 af Kammerråd Christensen, der har givet navn til Kammerrådensvej. (Hvor lastbilen til venstre er på vej mod). På husets plads (og på hele arealet omkring) ligger i dag ejendommen Heiberggården. I baggrunden (under trækronen) skimtes Hørsholms Rådhus.

Af Lisbet Hein – Foto: Ludi Petersen, 1900 – 1918. Lokalarkivet i Hørsholm

Hørsholm Lilleskole (grundlagt 1970) har siden 1976 haft adresse på Højskolevej 11, 2960 Rungsted Kyst. Det år overtog Lilleskolen nemlig sine nuværende bygninger, der blev opført i 1911 for at rumme højskolen Købmandshvile, der var i drift indtil 1970.

Det var ikke bare højskolens navn, der var specielt – institutionen var grundlagt af en bemærkelsesværdig kvinde og var i sin tid en banebrydende institution.

Ludi Petersen
Højskolens stifter hed Ludi Petersen, f. Dodt. Hun var født i Holsten i 1855, som datter af en officer, der faldt under slaget ved Dybbøl i 1864. Efter at være blevet enke ønskede moderen ikke at blive i Sønderjylland, der nu hørte under Tyskland, og flyttede med sine børn til København.

Selv om pengene var små i den lille familie, fik Ludi en så god uddannelse, at hun allerede som 17-årig kunne ernære sig selv som huslærer. Senere lykkedes det hende at komme ind på Zahles Seminarium (dengang Zahles privatlærerindekursus), hvor hun tog eksamen som ”institutbestyrer”.  I 1886 stoppede hun sin karriere for at gifte sig med den noget ældre, velstående papirhandler Louis Petersen. Det var en stor sorg for parret, at deres eneste barn døde ved fødslen, men ægteskabet var i øvrigt lykkeligt og byggede på fælles interesser for samfundsforhold og for folkeoplysning. I fællesskab lagde ægtefællerne planer om at oprette en uddannelsesinstitution for unge mænd inden for kontor- og handelsfagene. Den planlagte skole skulle ikke være en traditionel handelsskole, der kun underviste i erhvervsrelevante fag.  Skolen skulle derimod bygge på folkehøjskoletanken – altså være alment dannende, udvide elevernes horisont og være fri i sin undervisningsform.

Købmandshvile Højskole
Louis Petersen døde i 1904, inden planen var ført ud i livet. Men selv om Ludi Petersens arv efter manden ikke var voldsomt stor, besluttede hun at virkeliggøre den. Hun satsede hele sin formue på projektet, og åbnede i 1905 Købmandshvile Højskole i sin egen villa i Vallerød. Det skortede ikke på advarsler om den økonomiske risiko, og der var mange, der ikke troede på, at der var brug for en skole af den karakter. De eksisterende højskoler var først og fremmest rettet mod landboungdommen, og det var første gang, nogen prøvede at give byernes unge samme tilbud. Men Købmandshvile blev en succes fra starten, så stor en succes, at Ludi Petersen i 1911 kunne flytte skolen fra villaen til en nyopført skolebygning på nabogrunden. Hun udvidede også elevkredsen til at omfatte kvinder. Fra 1912 blev der holdt kurser for unge kvinder over tre sommermåneder, mens mændenes kurser varede seks måneder og blev holdt i vinterhalvåret. Ludi Petersen ønskede ikke selv at være forstander for skolen, men arbejdede som lærer og var en højt værdsat moderskikkelse for eleverne. ”Fru Ludi” døde allerede i 1918, men den skole, hun havde skabt var så livskraftig, at den var i drift helt frem til 1970.

Udover undervisningen for skolens egne elever, var den åben over for den lokale befolkning, og lagde hus til aftenskoleundervisning og kulturelle arrangementer, hvor alle var velkomne.

Fra højskole til lilleskole
Hørsholm Lilleskole startede i 1970 under ganske beskedne forhold i en villa ved Dronningedammen, men flyttede snart til en større villa på hjørnet af Selmersvej og Rungstedvej. Også her blev rammerne for snævre, og i 1976 lykkedes det Hørsholm Lilleskole at erhverve den tomme Købmandshviles Højskole, der jo var opført til undervisningsformål, og som viste sig særdeles velegnet til formålet.  

Af Lisbet Hein – Dronningedammen – Foto: Svend Türck – Lokalarkivet i Hørsholm

Her er vi ved Dronningedammen en sommerdag i 1936. Dronningedammen var i 1930’erne større end i dag – det var i slutningen af 1940’erne at den blev reguleret og fik sin nuværende ovale form. Søen er set fra sydøst, og det er Hørsholm Gasværk til venstre, herefter husene på Gasværksvej og Dronningevej. I midten skimtes beboelsesejendommen på hjørnet af Selmersvej og Ørbæksvej.

I midten af 1930’erne besluttede Hørsholm Kommune at udgive en turistbrochure. Kommunen engagerede den kendte fotograf Svend Türck til at komme til Hørsholm i sommeren 1936 og lave optagelser fra forskellige steder, som man syntes skulle fremhæves i brochuren. Så vidt vides, blev brochuren ikke til noget, men Türcks optagelser gik ikke til spilde – de blev brugt af kommunen i mange sammenhænge de følgende år, og findes i dag i Lokalarkivet i Hørsholm.

Af Lisbet Hein – Foto: Vallerød Gadekær – Lokalarkivet i Hørsholm

I midten af 1930’erne besluttede Hørsholm Kommune at udgive en turistbrochure. Kommunen engagerede den kendte fotograf Svend Türck til at komme til Hørsholm i sommeren 1936 og lave optagelser fra forskellige steder, som man syntes skulle fremhæves i brochuren. Så vidt vides, blev brochuren ikke til noget, men Türcks optagelser gik ikke til spilde – de blev brugt af kommunen i mange sammenhænge de følgende år, og findes i dag i Lokalarkivet i Hørsholm.

Her er vi ved Vallerød Gadekær en sommerdag i 1936. Vallerød havde i 1930’erne stadig præg af en traditionel landsby, hvor de gamle gårde lå nær gadekæret. Der var dog allerede i begyndelsen af 1900-tallet opført adskillige villaer i Vallerød, og nogle af gårdene var ejet af familier fra København, der primært brugte dem om sommeren. Svend Türck har med omhu fundet en vinkel, hvorfra sceneriet endnu var landligt.

Af Lisbet Hein – Foto: Rungsted Strand 1936, Lokalarkivet i Hørsholm

I midten af 1930’erne besluttede Hørsholm Kommune at udgive en turistbrochure. Kommunen engagerede den kendte fotograf Svend Türck til at komme til Hørsholm i sommeren 1936 og lave optagelser fra forskellige steder, som man syntes skulle fremhæves i brochuren. Så vidt vides, blev brochuren ikke til noget, men Türcks optagelser gik ikke til spilde – de blev brugt af kommunen i mange sammenhænge de følgende år, og findes i dag i Hørsholm lokalarkiv.

Her er vi på badestranden i Rungsted en sommerdag i 1936. Stranden blev anlagt i begyndelsen af 30’erne, og den blev – som det ses – til lidt af et fluepapir på varme dage. Vi er nord for tilkørselsbroen til havnen, og Rungsted Badehotel (nedrevet 1948) skimtes til venstre. I baggrunden ses det stråtækte tag på et privat badehus, der stadig ligger på stedet.

Af Lisbet Hein – Værtshuset Kronhjorten, fotograferet en gang mellem 1960 og 1978. Lokalarkivet.

Da Hørsholm Hotel ved Ridebanen lukkede i 1978, var det afslutningen på næsten 250 års drift. Allerede i 1725 opstod der en kro på stedet, senere var der også post- og gæstgivergård, hotel og pensionat. Den flotte bygning bruges i dag til erhvervsformål, blandt andet har flere speciallæger klinik her.

Bag Hørsholm Hotel lå ”Rejsestalden”, der blandt andet rummede en krostue. I 1954 blev bygningen revet ned og værtshuset Kronhjorten opført – tegnet og indrettet af arkitekten Poul Henningsen (PH), der boede i Usserød.

Kronhjorten blev revet ned i 1978 i forbindelse med lukningen af hotellet.

Af Lisbet Hein – Foto: Rungsted Søbad i 1956. Bademester Dalby (med hund) tager imod ved indgangen. Hans kone (til venstre) havde et lille udsalg af slik, cigaretter mv. Lokalarkivet

Fra 1951 og til 1973 blev der hver sommer rejst en badeanstalt i Rungsted.  Den lå i forbindelse med den gamle ø-havn, med adgang fra sydmolen. Badeanstalten havde omklædningsrum, flere bassiner, balance-bom og en ruchebane.

Det var Hørsholm Kommune, der stod for anlægget, som især var beregnet på svømmeundervisning af kommunens skolebørn. Men der var også offentlig adgang (mod en mindre betaling), og på varme dage var der rigtig mange gæster. I de første mange år stod bademester Dalby for driften af badeanstalten og for en stor del af svømmeundervisningen. Dalby huskes endnu af mange Hørsholm-borgere – både for hans håndfaste undervisning og for hans festlige væsen.

Da den nuværende havn blev anlagt i 1973 – 74, opgav kommunen den årlige opstilling af badeanstalten. Der blev anlagt en ny kunstig badestrand på sydsiden af den nye havn, og kort efter opført en egentlig svømmehal på Stadion Allé, hvor skolernes svømmeundervisning kunne foregå.

Af Lisbet Hein, fhv. museumsinspektør, Museum Nordsjælland – Foto: Karteriet på Hørsholm Klædefabrik, ca. 1950. Lokalarkivet.

I 1950’erne var der stadig egentlig industriproduktion i Hørsholm. I selve Hovedgaden lå den store Hørsholm Klædefabrik, der var i drift fra midten af 1800-tallet og indtil 1976. De ældste af fabrikkens bygninger (Hovedgaden 51 – 53) findes endnu, men de nyere blev revet ned i 1976. På arealet ligger nu Hørsholm Bibliotek og Trommen samt Codanhus.

Af Lisbet Hein – Hørsholm Telefoncentral. Fra venstre Mary Nielsen, Lilian Fremmich, Elna Olsen, Grethe Jørgensen, Ellen Olsen og Rigmor Ibsen. Bagest kontroltelefonist Ella Witt. Fotografiet er taget mellem 1947 og 1952. Lokalarkivet

Lokalarkivet i Hørsholm har en imponerende samling af fotografier fra både den nære og den lidt fjerne fortid. Vi er nu i gang med at se på nogle af arkivets billeder fra hverdagslivet i 1950’ernes Hørsholm.

Denne gang handler det om Hørsholm telefoncentral, der lå i Hovedgaden (nu Gågaden) 43 fra 1947 – 63. Har man lyst til at vide noget om arbejdet på en telefoncentral dengang, kan man læse Lillian Fremmichs beretning i Hørsholm Egns Museums årbog 2012.

Af Lisbet Hein – En kunde bliver betjent hos købmand Toft, 1959. Lokalarkivet

I 1950’erne var der ingen store butikscentre i Hørsholm – men til gengæld masser af mindre forretninger.  Hovedgaden var Hørsholms centrale forretningsstrøg, men langt fra det eneste. Dagligvareforretningerne lå i klynger i alle kommunens kvarterer: I det centrale Hørsholm helt fra den nuværende Gl. Hovedgade i syd til Hørsholm Klædefabrik i nord. På Kohave Allé (i dag Rungstedvej), langs Usserød Kongevej omkring Amsterdam Kro (hvor vi i dag finder Kongevejscentret), i Usserød omkring Bloustrødvej og i Vallerød omkring Vallerødgade/Bolbrovej. Pennehave var et betydeligt forretningsstrøg, med et stort udvalg, der supplerede butikkerne i kvarteret ved Rungsted Station. I ”Svinget” på hjørnet af Rungstedvej og Strandvejen lå en stor købmandshandel foruden en mindre få hundrede meter derfra på Strandvejen. Kikker man i telefonbogen for 1950, ser man oplistet 20 selvstændige købmandsforretninger i Hørsholm Kommune, 10 grønthandlere, 9 slagtere, 7 bagere (med i alt 9 udsalg), 3 ismejerier og 2 osteudsalg. Også forretninger, der ikke handlede med fødevarer, var der rigeligt af, f. eks. 8 manufakturhandlere, 7 skobutikker/skomagere, 5 isenkræmmere og 5 radioforretninger.

Blandt købmandsforretningerne var det nok købmand Toft i Hovedgaden 49, der var den førende. Det var en stor forretning, med et godt udvalg og personlig betjening af kunderne. Men det var også en korn- og foderstofforretning, der handlede med gårdene på egnen. I Hørsholm Egns Museums årbog for 2012 kan man læse Henning Christensens erindringer fra hans tid som lærling hos købmand Toft i årene 1948 – 53.

Af Lisbet Hein – Rungsted Havn, set fra luften 1956 (Lokalarkivet i Hørsholm).

I 1923 fik Rungsted sin første havn. Havnen var bygget som en såkaldt ”ø-havn”: På grund af den ringe vanddybde blev selve havnen anlagt et godt stykke fra kysten, forbundet med land ved en lang tilkørselsbro. Havnens konstruktion kan tydeligt ses på dette luftfoto fra 1956.

Rungsted fik sin havn senere end de fleste andre fiskerlejer langs Øresundskysten, og savnet af en havn betød indtil da, at fiskeriet måtte foregå fra mindre både, der kun havde nogle gamle kystsikringsmoler at lægge til ved. Da Rungsted Havn endelig kom, var det for sent til at standse tilbagegangen i det hensygnende fiskeri. Til gengæld blev havnebassinet hurtigt fyldt op af lystsejlernes både, og havnen blev centrum for et myldrende fritids- og foreningsliv. Allerede i 1950’erne var der venteliste på en bådeplads, og listen voksede gennem 1960’erne i takt med befolkningsudviklingen. I 1972 begyndte et storstilet anlægsarbejde, der førte til Rungsteds nuværende havn, der blev indviet i 1974.  Lidt af den gamle havn eksisterer stadig, for eksempel hviler Nokken på den gamle ydermole.

Disse luftfotos findes i lokalarkivet i Hørsholm. Er man interesseret i luftfotos, kunne det være en ide også at gå på opdagelse i det digitale univers ”Danmark set fra Luften”. www.kb.dk/danmarksetfraluften Det er Det kongelige Biblioteks kæmpe samling af luftfotos fra hele landet, der er ved at blive scannet ind og lagt på nettet.

Af Lisbet Hein – Konservativ valgbrochure fra 1957. Lokalarkivet

Kommunalvalget 1957

I 1950’erne var det lokalpolitiske liv i Hørsholm domineret af borgerlige kræfter. Fra 1946 opstillede Det konservative Folkeparti på partiliste, og partiet bibeholdt i årtier flertallet i sognerådet, der i 1952 skiftede navn til kommunalbestyrelse. Inden kommunalvalget i 1957 udgav Den konservative Vælgerforening et hæfte, hvis titel var: ”det er godt at bo i Hørsholm”.

Hæftet fremhævede naturligvis de resultater, den konservativt styrede kommune havde opnået i den foregående valgperiode, ikke mindst fastholdelsen af den lave skatteprocent og de gode offentlige tilbud på skole-, ældre- og institutionsområdet. Også på fritidsområdet (bibliotek og idræt) havde kommunen foretaget betydelige investeringer. Blandt andet var man stolt af den nye Rungsted Skole, og af ”Danmarks mest moderne bibliotek” det netop var blevet opført i Kohaveallé. (Biblioteksbygningen hedder i dag ”ABC-huset”, og har siden 1973 været en del af Hørsholm Skole.)

Hørsholm som ”soveby”

Men sloganet ”det er godt at bo i Hørsholm” handlede også om den politik, at Hørsholm målrettet skulle profilerede sig som en attraktiv bopælskommune. Der var mange familier, der netop i 1950’erne søgte fra Københavns små og dyre lejligheder ud til grønnere omgivelser i forstæderne. Denne politik lykkedes af flere grunde: Der var i efterkrigsårene mulighed for at søge billige statslån til opførelse af private boliger, og i Hørsholm var grundpriserne den gang rimelige, i hvert fald i forhold til kommunerne lige syd for. Samtidig var der god togforbindelse fra Rungsted til København og i 1956 åbnede Danmarks første motorvej mellem Jægersborg og Hørsholm. Hørsholm var parat til at udnytte mulighederne, og i 1950’erne begyndte den udvikling, der i løbet af 20 – 30 år forvandlede Hørsholm fra provins til forstad.