Motorik er motorisk og sanselig udvikling gennem leg, bevægelse og glæde. Dit barns motoriske udvikling starter allerede, når det bliver født. Gennem leg kan du hjælpe dit barn med at skabe et godt og solidt motorisk fundament. God motorik styrker hjernen, bevægelse, balance- og koordineringsevnen. Gode motoriske børn er glade børn, der lærer nemmere og hurtigere.
Babyen skal være ca. 2-3 måneder gammel og kunne løfte/holde sit hoved selv.
Billetter koste 60 kr. og kan købes på bibliotekets hjemmeside. Det er kun voksne, der skal have billet.
Af Lisbet Hein/Erling Aakjer – Foto: Knold og Tot med hunden, i Slotshaven, 1950’ern (Hørsholm Lokalarkiv)
I 1950’erne og 60’erne sås to meget karakteristiske skikkelser ofte i Hørsholms gadebillede, og mange husker dem endnu. De gik under navnene ”Knold og Tot”. Det følgende er uddrag om en beretning, som Erling Aakjer skrev i 2009. Den fulde beretning befinder sig i lokalarkivet i Hørsholm.
Originaler – ikke vagabonder
Historien drejer sig om to brødre, der i daglig tale blev kaldt ”Knold og Tot”, men i virkeligheden hed henholdsvis Georg og Valdemar Hansen. De var ikke vagabonder, men i høj grad fastboende, stabile medborgere, der betalte deres skat, arbejdede og i det hele taget fungerede. De blandede sig ikke, men passede sig selv. Derimod er der ingen tvivl om, at de begge var ”originaler”. Men i ordets bedste betydning. Jeg er så heldig, at jeg har kendt dem begge forholdsvis godt og vil derfor efter bedste evne oprejse dem og give dem det eftermæle de har fortjent. Mit kendskab til dem stammer fra Møllergården i Hørsholm, hvor jeg boede som barn, og hvor også Georg boede.
Knold og Tots familie
Valdemar, der var den ældste og Georg, der var lidt yngre, er begge født i Isterød, der hørte under Birkerød sogn. Forældrene var dugmager Peter Hansen og hustru Ane Marie Elisabeth Hansen. Valdemar, hvis fulde navn var Valdemar Ludvig Thorvald Hansen, blev født den 9. juni 1887 og Georg, hvis fulde navn var Georg Albert Alexander Hansen, blev født et par år senere nemlig den 8. marts 1889. Der var otte børn i familien og det mest karakteristiske ved dem var, at de alle havde royale navne. Deres barndom ved jeg ikke noget særligt om, udover at de ligesom andre børn dengang måtte hjælpe til, som de nu bedst kunne. De kom tidligt ud og arbejde hos bønderne og lærte begge at rubbe neglene, som de sagde. De lærte alle de færdigheder man skulle kunne for at klare sig og lidt til.
Tot Tot/Valdemar lærte sig børstenbinderfaget og var i det hele taget utrolig dygtig til at bruge sine hænder. Han var meget ferm til at lave husflidsarbejde, og der var ikke det han ikke kunne lave med en løvsav. Senere kom han på fabrik, og de sidste mange år af hans arbejdsliv tilbragte han som gartner på Mørks planteskole, hvor han var specialist i at okulere roser. Han var en enspænder som havde meget svært ved at omgås andre, og han blev tit moppet på grund af sin sære fremtoning. Han så heller ikke helt almindelig ud, når han kom gående med hænderne dybt begravet i jakkelommerne. Han havde et iltert temperament og kunne sagtens finde på at true med sin skarpe podekniv, når der var nogle, der drillede ham. Han boede på Gasværksvej 8.
Knold
Knold på arbejde i Hørsholm Jernstøberi (ikke dateret) – Hørsholm Lokalarkiv
Knold/Georg, den yngste af brødrene var noget mere udadvendt. Han kunne godt lide børn og holdt af at fortælle om sin egen barndom. Han lærte mig at skære en pilefløjte og var egentlig noget af et legebarn. Georg var også god til at bruge sine hænder. En af hans specialiteter var at flette vidiekurve. De fleste af naboerne havde sådan en kurv til at hente brænde i. Han holdt meget af naturen og var en kendt skikkelse i Slotshaven, hvor han gik sine daglige ture med hunden Max og senere Rollo. Han arbejdede som arbejdsmand på jernstøberiet, der lå lige ved siden af Møllergården, ja, han behøvede bare at klatre ud af vinduet, så var han på arbejde. Han var trods sit mærkelige ydre en rar og venlig mand og en dygtig og pålidelig arbejder. Han var meget hårdfør og var, selvom han ikke brugte undertøj, aldrig syg. Jeg husker, at han en gang var kommet slemt til skade under sit arbejde på støberiet. Han havde fået flydende jern ned over det ene ben og var frygtelig forbrændt. Han ville ikke til læge men gik med til, at min far behandlede ham med afvaskning og brandsalve. Trods de store smerter han garanteret må have haft, gik han på arbejde næste dag
Værtshuset Kronhjorten i 1960’erne– Hørsholm Lokalarkiv
Ølhunden glammer
Knold var stamgæst på værtshuset Stalden (senere Kronhjorten) og kom der dagligt. Han var en sær fremtoning, når han kom anstigende i sin store sorte overfrakke og blød hat og med sin tro følgesvend Max, et stort sort gadekryds, der elskede øl. Hunden fik altid serveret en grøn Tuborg i en dyb tallerken under bordet, når Georg var der. Det var under inspiration af Georgs hund, at Poul Henningsen, der selv var stamgæst på Stalden og senere forpagter af værtshuset, skrev den landskendte vise ”Ølhunden glammer”.
Georg havde nogle evner, der ikke var helt almindelige. Han kunne spise et barberblad uden at komme til skade. Han tyggede det simpelthen i småstykker og sank det. Jeg har også set ham tygge et snapseglas. Han gjorde det naturligvis kun, hvis der var en der ville give en omgang øl til hele selskabet, og det var der som regel
De sidste år Hverken Georg eller Valdemar nåede at blive gift. De var nok begge to for aparte til at kunne leve sammen med en kvinde. De gjorde ikke meget ud af den personlige hygiejne. Der var jo ikke nogen grund til at vaske sig, når man jo alligevel blev beskidt igen. Georgs lejlighed var tapetseret med avispapir og overalt lå der et tykt lag støv fra jernstøberiet, men her boede han. Her var hans base, og han var bestemt ikke vagabond, selvom han ofte fik besøg af landevejens farende svende, som i ham havde en kammerat der aldrig var bange for at gi´ en bajer. Valdemar døde i sit hjem 1962. Han blev 75 år gammel. Georg kom på plejehjem, da Møllergården blev revet ned. Han blev 91 år gammel.
Hørsholm Kommune er sammen med Allerød, Fredensborg og Rudersdal kommuner ved at udarbejde en ny fælles affaldsplan for de kommende 6 år. Kommunerne søger borgernes ideer til vejen mod den grønne omstilling med mindre affald og mere genanvendelse.
Affaldsplanen kan indeholde emner som; mindre affald, mere genbrug og genanvendelse af storskrald, bedre sortering ved husstanden og på genbrugspladsen. Alle borgere inviteres til at byde ind med ideer til den kommende affaldsplan via BorgerLab.
Idéer modtages frem til og med 22. januar 2023 Har du et forslag til, hvordan kommunen fx kan understøtte et byttehjørne, eller har du en ide til, hvordan vi får sorteret endnu mere plast til genanvendelse?
Indkomne idéer og forslag indgår i kommunernes videre arbejde med affaldsplanen, hvorefter de vil blive præsenteret på et fælles kommunalt politisk temamøde for medlemmer af Klima- og Miljøudvalgene i de fire kommuner, i februar 2023.
Efterfølgende vil idéerne blive udviklet yderligere sammen med de borgere, der melder sig som deltager i et affaldspanel. Affaldspanelet skal bestå af borgere fra de fire kommuner og vil blive udvalgt repræsentativt i starten af 2023.
Vidste du, at… I 2021 producerede hver borger i Hørsholm (beregnet som gennemsnit for Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal kommuner) i gennemsnit 889 kg affald. Det ligger over landsgennemsnittet på 845 kg affald og langt over EU-gennemsnittet på 505 kg. Kun 56% af affaldet i de fire kommuner blev kørt til genanvendelse i 2021, så der er et stykke til den nationale målsætning om at genanvende 65% af affaldet i 2035.
Vær med til ”Leg & Bevægelse” på Hørsholm Bibliotek.
Med udgangspunkt i årstiden, stemningen og børnegruppen finder musikterapeut Ulla Lau Hyldgård på forskellige sanselige sange, lege og kreative indfald. Ulla har især fokus på nærvær, stemningsmagi, fængende lyde, bevægelser, rytmer og sjove ting at se på og røre ved.
Det foregår torsdag d. 2. februar, 2. marts & 4. maj, kl. 10.15 – 10.45. Billetter koster 40 kr. pr. gang og kan købes på bibliotekets hjemmeside. Både børn og voksne skal have billet.
Kulturen skal sættes fri, og kulturdagen skal afvikles på en ny måde. Kulturdagen væk fra det traditionelle kommunale regi og låste politiske rammer. Det skal være borgernes kulturdag med langt mere medindflydelse og involvering. Det har længe været et ønske fra Venstre at sætte kulturen mere fri – også kulturdagen. Den liberale tankegang, hvor borgerne har mere medbestemmelse og medindflydelse.
Kulturlivet, kulturvirksomhederne og borgerne skal have flere incitamenter til at sætte retning for kulturlivet, og hvordan det skal udvikles. Når den længe ventede kulturpolitik skal udarbejdes, skal det være med en ambitiøs tilgang, der netop kan løfte og udvikle kulturen der sætter frivillige, kulturerhvervene og kulturinitiativtagerne mere frit. Vi skal fjerne barrierer, så det bliver mere enkelt for både små og store aktører at få godkendt og kunne gennemføre spændende nye kulturbegivenheder og projekter.
Derfor bør vi se kulturområdet feks også som et aktivt forretningsområde og et erhverv, der både skaber stor økonomisk værdi i sig selv, der samtidig bidrager til den lokale turisme, erhvervsliv og de demokratiske samtaler.
Venstres prioriterer Kultur til de mange og ikke de få. Kultur er med til at sikre nye generationers demokratiske dannelse. Derfor er det afgørende, at vi har en kulturpolitik, som skaber bedre vilkår for, at kunst og kultur kan blomstre og berige borgernes liv. Et godt kulturliv er en forudsætning for et stærkt nationalt og lokalt fællesskab og få et bedre kendskab til vores værdier.
Kultur og kreativitet lever i de lokale fællesskaber og er på mange måder en løftestang for det gode liv. Kultur skaber indhold, det styrker fællesskabet og sundheden – og det former lokalområdets identitet.
Skal kulturdagen i stedet være en Byfest? Kulturnat? i Gågaden? Eller skal formatet være det samme? skal det lokale erhvervsliv være en større medspiller? som til juletræsfesten på Ridebanen som var et private imponerende initiativ.
Der er nu opstartet indledende dialog om fremtidige Kulturdag, hvor borgere, foreninger, erhvervsliv og andre interesserede mødes. Det er vigtigt at starte processen med de lokale kulturaktører, erhvervslivet, frivillige borgere til et samarbejde om at arrangere Kulturdag 2023, der skal sætte retning for proces og format. Flere Ildsjæle og interesserede kan stadig melde sig til.
Kulturdagen skal på grund af spareønsker fra Kommunalbestyrelsen arrangeres på en ny måde, og der skal lægges større ansvar over til de frivillige.
Derfor var der indkaldt til et offentligt møde i Spiessalen i Trommen. Mere end 40 var mødt op til mødet, hvilket langt oversteg arrangørernes forventninger, så der gik lidt tid med at skaffe flere stole og mere kaffe.
Caroline Victoria Christensen(A) bød som Formand for Sports-, Sundheds- og Kulturudvalget velkommen til de mange fremmødte med håbet om, at vi kunne få skudt projektet om Kulturdagen 2023 godt i gang.
Agendaen for mødet så ud som følger Evaluere kulturdag2022, tale om drømme og visioner for Kulturdag 2023, og rammesætning af Kulturdag 2023.
Kommunens forslag til ramme for Kulturdag 2023 Herefter overtog Centerchef Peter Juul Andersen ordet, og gennemgik rammen for Kulturdag 2023.
Heraf fremgik det at budgettet var 263.000 kr. og at der skulle dannes en forening, som skulle stå for det praktiske, med Hørsholm Kommune som ansvarlig for at; understøtte foreningsdannelsen, godkende budget, udbetale budget, vidensdeling, vejledning i forhold til tilladelser og fremlægge sager til politisk behandling samt årsberetning og regnskab.
Men inden vi kom til tale om rammerne, skulle de fremmødte komme med deres evaluering af Kulturdag 2022.
Deltagerne blev inddelt i de obligatoriske grupper, der fik udleveret papir til at notere hovedpunkterne.
Efter gennemgange af resultaterne blev det tid til at tale om drømme og visioner for Kulturdag 2023.
Her knækkede filmen i forhold til oplægget Flere af de fremmødte gjorde opmærksom på, at hele ideen med at danne en forening ikke kunne nås ,med den korte tidsramme der er til rådighed. Jerry Ritz nævnte, at ifølge det fremsendte forslag til vedtægter for foreningen, skulle der afleveres et budget for den kommende Kulturdag senest den 1. februar.
Det mente Peter Juul Andersen dog godt, at man kunne dispensere fra.
Efter nogen snak frem og tilbage foreslog Ingrid Hjarnaa, at man droppede gruppearbejdet om drømme og visioner, og i stedet koncentrerede sig om, at få etableret en arbejdsgruppe, der kunne gå i gang med selve arrangementet, så ville drømme og visioner nok komme af sig selv. Dette var der gehør for blandt de fremmødte.
Peter Juul Andersen holdt fast i, at man som kommune måtte have en juridisk enhed at arbejde sammen med.
Heldigvis var alle partier i Sports-, Sundheds- og Kulturudvalget repræsenteret på mødet, de blev efter en kort samtale enige om at frafalde kravet om en forening i hvert fald for 2023.
Alle der ville deltage i arbejdsgruppen til Kulturdag 2023 kunne skrive sig på den rundsendte liste. Det var der heldigvis mindst 20 der gjorde.
Jerry Ritz, der er formand for Fritids- og Kulturrådet[1], påtog sig at indkalde til det første møde i arbejdsgruppen.
Når enden er god Således ser det alligevel ud til, at der kan blive en Kulturdag 2023, det blive en økonomisk skrabet udgave, men med den energi de fremmødte lagde for dagen, er der noget der tyder på, at det kan blive en rigtig god
[1] Fritids- og Kulturrådet er et brugerråd sammensat af repræsentanter for Hørsholms kulturelle foreninger.
2022 blev endnu et usædvanligt år på boligmarkedet. Første halvdel af året var fortsat præget fremgang, imens andet halvår bød på den første reelle prisnedgang i nyere tid. Boligsiden har set tilbage på udviklingen i handlen med huse i hovedstadsområdet.
Efter to år med decideret handelsboom blev 2022 åbnet med en fortsat stor handelsaktivitet.
”Vi så en stigende lyst til at handle hus i årets første tre måneder, hvilket også førte til stigende priser i særligt første kvartal 2022 og ind i andet kvartal 2022. Men efter sommerferien skete der et markant skifte i handelsaktiviteten, hvilket har ført til de prisfald, som vi har været vidne til i efteråret,” forklarer Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
Det er især det stigende renteniveau samt den uro, der er opstået i kølvandet på invasionen af Ukraine tilbage i februar, som har ført til den generelt ændrede situation, der hersker på boligmarkedet netop nu.
Prisudviklingen følger den landsdækkende tendens
Starter vi med at se på prisernes udvikling det seneste år i hovedstadsområdet, minder det i høj grad om den nationale prisudvikling.
Således fortsatte boligpriserne i hovedstadsområdet de stigende takter, der gjorde sig gældende i 2021, i årets første måneder, indtil der i forsommeren kom de første prisfald, som sidenhen er fortsat frem til og med november.
Den udvikling gælder både for København By, Københavns Omegn og Nordsjælland.
De konkrete prisfald for de tre landsdele varierer, men fælles for dem alle er, at prisfaldene er større end landsgennemsnittet.
”Sammenligner vi huspriserne fra november i år med samme måned sidste år, er de faldet med fire procent i hele landet. Men for København By, Københavns Omegn og Nordsjælland lyder prisfaldet i samme periode på henholdsvis fem, syv og otte procent – altså et godt stykke over landsgennemsnittet,” siger Birgit Daetz og fortsætter:
”Generelt set har kommunerne omkring hovedstadsområdet været hårdere ramt af de seneste måneders prisfald end resten af landet. Det hænger sammen med, at prislejet her typisk er en del højere end i det øvrige Danmark, og det var også i hovedstadsområdet, at vi så de største prisstigninger under corona. Altså var det i forvejen få, der havde økonomien til at købe hus i boligmarkedet omkring København, og det er nu blevet til endnu færre som følge af rentestigninger og øgede leveomkostninger, der især blev en realitet i årets 3. kvartal.”
Selv om priserne er faldet betydeligt i hovedstadsområdet i løbet af det seneste år, er det dog værd af hæfte sig ved, at de seneste priser fra november i år fortsat er over niveau sammenlignet med november-tallene fra 2020 og 2019.
Eksempelvis er salgspriserne for november i år 19 procent over niveau i forhold til samme måned i 2019 i København By, 18 procent i Københavns Omegn og 17 procent i Nordsjælland.
Grafen viser, hvordan salgspriserne har udviklet sig for villaer og rækkehuse fra november 2021 og frem til november 2022 i hhv. hele landet, København By, Københavns Omegn og Nordsjælland. Kilde: Boligsiden
Færre solgte huse De tre landsdele nær hovedstadsområdet deler igen samme karakteristika som resten af landet, når det kommer til antallet af solgte boliger.
Således er der blevet solgt betydeligt færre villaer og rækkehuse i København By, Københavns Omegn og Nordsjælland, når man sammenligner salgstallene fra årets indgang og frem til de seneste tal – et fald, der ligger mellem 31 og 48 procent for de tre landsdele fra januar til november.
”Grundlæggende er handelsaktiviteten dalet markant i hele landet, men især i hovedstadsområdet. Vi kan også se, at salgsprocenten – altså andelen af boliger, der reelt er blevet solgt, og ikke er taget af markedet af anden grund – er faldet med omkring 20 procentpoint fra januar til november for hver af de tre landsdele i hovedstadsområdet, hvilket også er en indikator for, at det er blevet sværere at sælge en bolig, end det tidligere har været tilfældet,” siger Birgit Daetz.
Med til historien hører også, at når der sælges færre boliger, vil udbuddet alt andet lige også stige.
Det er tilfældet både i hele landet, men også i København By, Københavns Omegn og Nordsjælland, hvor udbuddet af huse er steget med omkring 130 procent fra januar til november for hver af de tre landsdele.
Grafen t.v. viser, hvor mange huse der er blevet solgt i landsdelene København By, Københavns Omegn og Nordsjælland i perioden fra november 2021 og frem til november 2022. Grafen t.h. viser, hvor mange huse der er blevet solgt i samme periode på landsplan. Kilde: Boligsiden
Udviklingen på markedet for villaer/rækkehuse i Nordsjælland i 2022:
Kan du sætte programmet, booke stjerner, være praktisk og få det hele til at ske? Nu har du og alle andre nysgerrige og engagerede borgere og foreninger mulighed for at være en del af maskinrummet i kulturdagen.
Kulturdagen er en lokal, kulturel festdag i Hørsholm, hvor alle kan mødes på kryds og tværs, underholdes og opleve en bred vifte af kultur- og fritidsliv.
Den 4. januar 2023 kl. 17:00 – 19:00 lægger Kulturhus Trommen lokaler til en indledende dialog om, hvordan vi kan gribe opgaven an. Alle er velkomne.
På mødet sker følgende:
Evaluere kulturdag2022
Der skal tales om drømme og visioner for Kulturdag 2023
Rammesætte Kulturdag 2023
budget
organisering
gennemgang af foreningsvedtægter.
Alle, der ønsker at være med, er velkomne. Der vil være kaffe, frugt og kage til mødet.
Hvis du har spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at skrive eller ringe til Sidsel Vinther. Udkast til vedtægter for foreningen kan rekvireres hos Sidsel Vinther. E-mail: Siv207@Horsholm.dk tlf. +4521572675
Baggrund Ifølge aftalen om budget 2023-2026 inviteres lokale kulturaktører, erhvervslivet, frivillige borgere og foreninger til et samarbejde om at arrangere Kulturdag 2023. Kulturdagen finder sted lørdag d. 2. september 2023. Kommunen har afsat kr. 263.000 til formålet. Budgettet for Kulturdag 2023 kan forøges med andre bidrag. Kommunen hjælper organiseringen godt fra start og kan løbende støtte og vejlede projektledelsen for Kulturdagen, herunder ift. gældende regler, myndigheder, muligheder og restriktioner.
Volkswagen Hørsholm skyder traditionen tro det nye år i gang med Åbent Hus, hvor alleHørsholmere kan komme og se nærmere på den elektriske udgave af det ikoniske‘Folkevognsrugbrød’. ID. Buzz er den nyeste tilføjelse til Volkswagens serie af elektriske ID.biler oghar i forbindelse med Åbent Hus den 7-8. januar Danmarkspremiere, hvor der også er fokus påkoncernens crossover-modeller.
Volkswagen har for vane at invitere den lokale omegn til Åbent Hus i starten af året, og 2023 bliver ingen undtagelse. Den 7. og 8. januar slår Volkswagen Hørsholm på Kokkedal Industripark 28 dørene op til Åbent Hus. I år kan de lokale gæster se frem til at opleve Danmarkspremiere på ID.Buzz helt tæt på, der er blev kåret til Årets Bil i Danmark 2023. Det er anden gang, at en ID.-model fra Volkswagen vinder den titel.
“Mange kan nok genkende konturerne af den nye ID. Buzz og får en følelse af nostalgi tilbage til 60’erne og 70’erne, når de oplever den helt tæt på. Og netop den følelse får alle de lokale borgere mulighed for at opleve, når vi inviterer til Åbent Hus hos alle vores forhandlere i starten af 2023. Med ID.Buzz tilføjer vi endnu et segment af biler til vores ID.-serie, og vi kan ikke vente med at vise den frem for alle danskere, siger Michael Ebeling, adm. direktør i Volkswagen Danmark”
Til Danmarkspremieren bliver ID.Buzz officielt tilføjet til Volkswagens ID.-serie af elektriske biler, som er blevet rullet ud siden introduktionen og lanceringen af ID.3 i 2019. Tal fra bilstatistik.dk viser, at 12 % af solgte elbiler i Hørsholm i 2022 kommer fra Volkswagen.
ID.-serien og crossovers Netop volkswagens ID.-modeller rundede flere milepæle i 2022. I hele Europa har virksomheden solgt mere end 500.000 elektriske ID.-biler, og I Danmark kører der nu mere end 10.000 ID.’ere rundt på vejene. Til Åbent Hus hos Volkswagen Hørsholm er det dog ikke kun koncernens elektriske biler, der er i fokus. Det er også Volkswagens benzin- og diesel-modeller T-Cross, T-Roc og Taigo, der køres kampagne på, hvor kunder kan få flere gode fordele med i en handel. ID.Buzz kan sammen med en masse andre af Volkswagens bilmodeller opleves til Åbent Hus den 7-8. januar 2023 hos Volkswagen Hørsholm og Volkswagens andre forhandlere på tværs af Danmark.
I 2022 har jeg virkelig mærket, hvordan vi har løftet i flok. Vi står sammen her i Hørsholm, og det er blevet tydeligere end nogensinde. Klimaborgerpanelet, krigen i Ukraine, bysamarbejdet og havneprojektet er baseret på store interessentbidrag i samarbejde med kommunen. Det er en fornøjelse at vidne, når lokale ildsjæle griber bolden og stabler et julearrangement på ridebanen på benene, og når Hørsholmborgere hjælper ukrainske familier nød. Det gør mig stolt, når opfindsomme elever prøver at finde løsninger på energikrisen. Måske er det også den samskabelse, som kan få Kulturdagen til at blomstre i det nye år. Når vi træder til, hvor vi kan, og spiller hinanden gode, så sikrer vi også, at Hørsholm fortsat er det bedste sted at bo.
Tak for et godt klima-år Sidste år sagde vi, at vi skulle i gang med klimaindsatsen i Hørsholm, og dét er vi i den grad kommet. Vi er kommet langt, og vi har inddraget både borgere, virksomheder, unge og foreninger i arbejdet. Vi har bl.a. udsendt en gratis klimaberegner til alle borgere over 15 år i Hørsholm, fordi det er vigtigt, at alle kender deres eget klimaaftryk. I sensommeren sammensatte vi også et klimaborgerpanel, som skulle give input til hvordan Hørsholm Kommune bliver en CO2-neutral og klimarobust kommune. Det har været en spændende inddragelsesproces, som har mundet ud i nogle konkrete anbefalinger, som Kommunalbestyrelsen har taget imod. I 2023 får Hørsholm Kommune sin helt egen klimahandlingsplan, som er baseret på alle de idéer og den dialog, der har været med lokale aktører i løbet af 2022.
Til næste år kommer vi til at tage skridtet videre, når vi afholder en masterclass i klimahandling, hvor interesserede borgere får inspiration og redskaber til at arbejde med bæredygtig forandring lokalt i Hørsholm. Det foregår på tre aftenmøder i januar og februar måned. Er du optaget af hvordan vi tager hånd om klimaudfordringen i praksis? Så er denne masterclass noget for dig. Tilmelding foregår på BorgerLab. Find link længere nede på siden.
Man kan ikke tale om 2022 uden at tale om energikrisen. Ruslands invasion af Ukraine har haft store konsekvenser for hele verden, og dem mærker vi også her i Hørsholm. Vi har skruet ned for varmen og sparet på energien, og det skal vi også lige vænne os til. Jeg vil gerne sende en stor tak for indsatsen til alle, der har bidraget og fortsat bidrager til at spare på energien.
Stigende udgifter presser budgettet Kommunens budget er under pres. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er ekstremt svært at lægge kommunale budgetter i øjeblikket. Den stigende inflation har skabt økonomiske udfordringer, og derudover har vi et betydeligt merforbrug på ældreområdet og det specialiserede voksenområde. Flere borgere har slet for ret brug for kommunens hjælp. Udgiftsstigningen sker på trods af, at vi i løbet af året har iværksat handleplaner og manet til forbrugstilbageholdenhed i kommunen som helhed. Vi har gennemført budgetreduktioner på 55 mio. kr. i 2023, og det kommer borgerne til at kunne mærke næste år. Vi har handlet i tide for at skabe en bedre balance mellem indtægter og udgifter i 2023. Det har været nødvendigt for at stå bedre rustet til fremtiden.
En tryg hverdag frem for alt Vores medarbejdere i de kommunale dag- og plejetilbud har en travl hverdag, hvor de arbejder målrettet på at levere en høj kvalitet i de daglige opgaver. Både social- og sundhedspersonale og det pædagogiske personale gør et vigtigt stykke arbejde for at give vores ældre og børn en tryg hverdag. Det er en kendt sag, at kommunerne mangler medarbejdere på velfærdsområderne. Hvordan får vi gjort det endnu mere attraktivt at søge til Hørsholm som sygeplejerske, social- og sundhedsmedarbejder eller pædagog? Den indsats er vi allerede godt i gang med, og det fortsætter i 2023.
Jeg håber, på trods af alle udfordringerne, at vores medborgere på plejehjemmene og i daginstitutionerne stadig føler sig trygge i forhold til den pleje og omsorg, de modtager fra kommunen. Jeg håber på samme vis, at vores børn og forældre oplever en udviklende og tryg hverdag i de enkelte dagtilbud. Vi har nemlig gode dag- og plejetilbud. Vi har løftet personalenormeringerne de seneste år i vores dagtilbud, og vi har fortsat en god og værdig ældrepleje, for dem, der har brug for kommunens hjælp. På skoleområdet ligger vores elever stadig i toppen på landsplan, og det gør mig stolt, at vi formår at holde niveauet i en svær tid.
På vegne af kommunalbestyrelsen vil jeg gerne ønske alle borgere i Hørsholm et rigtig godt nytår.
Af Søren Frandsen – Billede: Juletræet med sin pynt. Foto: Gribskov Arkiv.
Fisker Johannes Nielsen boede i et hus ud mod vandet på Villingebæk Strandvej 591 med sin familie. Den yngste søn hed Niels Arne og var født i 1930. Niels har fortalt om juleaften og familiens juletræ under 2. verdenskrig.
Julemaden bestod gerne af flæskesteg med rødkål. I det fattige fiskerhjem var det nærmest en befrielse, at man ikke også denne aften skulle spise fisk. Til dessert blev ofte serveret pærer, der i efteråret var plukket ved Hulerød Kro. Her stod et stort pæretræ, der altid bar meget frugt. Pærerne blev syltet og opbevaret i lufttætte glas, så de kunne holde sig hen over vinteren.
Bag de nedrullede mørklægningsgardiner stod juletræet med sin pynt. På fotografiet ses mange kæder med dannebrogsflag, der naturligvis ikke var en tilfældighed i denne krigstid. Men derudover var der flettede julehjerter, kurve, glimmer og knallerter. Træets stearinlys var med til at skabe det lys i mørket, der særlig denne højtidsaften var behov for. Familien på pensionatet Havblik lidt længere mod øst var gerne på besøg juleaften. Mens lysene brændte, gik alle rundt om juletræet. For en stund glemte man den hverdag, der særlig under krigen kunne være streng.
Nu skulle julegaverne fordeles. De var ikke mange og bestod ofte af ting fremstillet i hjemmet. Et par strikkede sokker eller vanter var gode, nyttige ting.
Senere blev der serveret kaffe. Da der ikke kunne købes rigtig kaffe, gjaldt det om at finde den bedste erstatning på markedet. Den blev solgt af en kiosk i Hornbæk under det eksotiske navn Columbus-kaffe. Juleaften var altid hyggelig – en aften der blev set meget frem til.
Af Jeppe Boel Jepsen – Billede: De ministerio dæmonum – om vætternes gerninger fra den svenske Ærkebiskob Olaus Magnus ”Historia de gentibus septentrionalibus” – Historien om De Nordiske Folk. Trykt i Rom i 1555.
De fleste i dag forbinder nisser med jul og hygge. Og julenissen er da også en gammel dansk tradition, men den er ikke engang 200 år gammel. Den katolske ærkebiskop Olaus Magnus skrev i landflygtighed fra reformationen en skildring af små væsner, som bor i naturen og på gårde i de skandinaviske lande medfulgt af et tryk fra bogen. Fortællingen og billedet bliver hver jul fremvist som den første afbildning af en nisse. Olaus Magnus beretter at ”sådanne væsener mange steder i de nordiske landes ende (i enhver bogstavelig forstand hvor Satan har sit sæde) gennem utrolige bedrag i varierende former præsenterer sig for deres beboere, men så forvolder skade på dem, når de huserer, de vælter huse, skader kvæget, ånderne hærger og skader pløjemarker og ødelægger gårde og brønde. Alt dette og endnu mange andre hemmelige, eller rettere åbenbare Djævelens viljer.” Magnus skrev sin beretning netop som hekseforfølgelserne begyndte at tage til, og her kom vætterne til at spille ind. De blev til satans hjælpere, til dæmoner eller små djævle, som heksene plejede omgang med. Heksene kunne berette om, hvorledes de havde mødt disse væsner og fået Helschot, elleskud, til at forgøre både dyr og mennesker. Dette medførte, at heksene blev dømt til at blive renset i ilden, hvilket vil sige brændt på bålet.
Som århundrederne gik, og heksejagten gudskelov gik i sig selv igen, forsvandt også nisserne fra de lærdes opmærksomhed. Indtil julen 1836, hvor guldaldermaleren Constantin Hansen, som netop havde modtaget et legat til et studieophold i Rom, inviterede de øvrige danske kunstnere i Rom til et juleselskab. Blandt de inviterede var Bindesbøll, Rørbye, Marstrand, Küchler, Blunk, Sonne og Thorvaldsen. For at skabe en hjemlig og landlig stemning havde Hansen tegnet små gårdboer, altså nisser, klippet dem ud og brugt dem som pynt. Nisserne optrådte i forskellige opstillinger, hvor de legede, sloges om grød og prøvede kræfter med katte. Kravlenissen var dermed født.
Nissens endelige forbindelse til julen kom med Hans Scharlings meget populære roman ”Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard” fra 1862, hvori julenissen for første gang omtales. Romanen er flere gange filmatiseret under titlen ”Nøddebo Præstegård”. Den i romanen beskrevne Nøddebo Præstegård er dog fiktiv, og har desværre intet med Nødebo ved Hillerød at gøre.
Fra fortidens farlige væsner på gården, over kirkens grusomme heksejagter og danske guldalderkunstnere i Rom, er nisserne i dag flyttet ind i vores hjerter. De pryder i disse dage mange hjem og kontorlandskaber og er nu et symbol på hygge og julestemning.
Dansk 
English (UK)